Ansvarlig ledelse skal få os væk fra afgrunden

Går man til den årlige CSR-konference arrangeret af FSR – danske revisorer, Dansk Erhverv og Erhvervsstyrelsen er man ret sikker på at komme i godt selskab. I år var ingen undtagelse, da årsfesten i CSR-familien mødtes på Børsen d. 26. oktober 2017.

Der var finansministeren, den nye generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, direktører og strateger fra store og mellemstore virksomheder, investorer fra pensionskasser og chefer fra arrangørernes organisationer. De skulle diskutere i paneldebatter og holde oplæg. Som journalist ville det have været sjovere, hvis nogle af dem var mægtigt uenige. Det er de bare ikke.

Enige om det meste
Skal man kort sammenfatte, hvad man er enige om, kan det fortælles sådan her:

Der er en historisk uden sammenligning stor tillidskrise mellem samfunds ledelser og borgere/kunder/forbrugere. Det er ikke så mærkeligt, for samfundets ledelser har i nogen grad glemt at få alle med, og der har været for mange afsløringer af anløben praksis politisk og i virksomheder. Det, der kan redde os, er samarbejde og åbenhed – i nye mere forpligtende partnerskaber. Det skal drives af ansvarlige ledelser, som har modet til at tænke og agere langsigtet. I høj grad også virksomhedsledelser, selvom de bliver målt på kortsigtede præstationer.

Det, der er brug for
Vi ved altså godt, hvad der skal til. Det er bare ikke altid det, der foregår i virkeligheden.

Tag nu åbenhed. Den er essentiel, både fordi det så bliver sværere med ikke-ansvarlig ledelse, og fordi åbenhed er den bedste måde at sikre sig mod kritik. Men den synes at være svært at praktisere, fordi frygten for at ende i en malstrøm af dårlig omtale er stor og ikke uberettiget. Som Morten Lehmann, CSR-chef i Dansk Erhverv sagde det:

”Hvis man spørger mig, er det største problem i dansk CSR ikke greenwashing, men green-bashing.”

Et udsagn, som Christian Friis-Bach, der i næste uge tiltræder som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, bakkede op om:

”Alle fejl er tilsyneladende rimelige at hive frem og kritisere virksomheder og organisationer for. Det er også derfor vi skal blive bedre til at dele risikoen i samarbejder.”

Eller kig på behovet for en ny slags partnerskaber, hvor man deler risikoen på nye måder, så det bliver umuligt at stikke af fra en fejltagelse, men også umuligt ikke at bidrage konstruktivt, fordi der er mere på spil for alle parter. Dem skal der laves mange flere af. Men hvor er de gode eksempler på helt nye partnerskabsmodeller? Det ved vi ikke helt endnu.

Hvem fortjener at lede?
Som Dirch Passer sang i ABC-revyen i 1955: Oven over alting stråler moder sol. I dag er det så ikke solen, men verdensmålene, som lægger så fint et lys ud over det hele. At finansminister Kristian Jensen står klippefast bag målene, har han længe givet udtryk for. I sit åbningsindlæg forklarede han, hvordan de og tillidskrisen leder til samme konklusion:

”Tillidskrisen gør, at både politikere og erhvervslederes store spørgsmål i dag er, hvordan gør vi os fortjent til at lede? Samtidig skal vi alle huske, at det jo ikke er FN’s verdensmål. Det er mine, dine, vores og jeres mål. Kun med ærlighed, ydmyghed og en vision for hvad man vil og kan bidrage med i verden gøre man sig fortjent. Det er CSR – ikke bare i den klassiske forstand, men bredt set: hvad kan vi i vores virksomhed bidrage med?”

Hvordan spiller kort sigt – langt sigt sammen?
Pelle Pedersen som er arbejder med ansvarlige investeringer i PKA, lagde sig i samme spor som Kristian Jensen, men bragte en anden af konferencens hovedtemaer ind i debatten:

”Det handler om ledelse – om at forsvare sine langsigtede beslutninger mens og selvom man måles på kortsigtede præstationer. Om at turde at holde fast i det, man ved er det rigtige på langt sigt, selvom man presses på det korte,” sagde han.

Til gengæld mente over 80 procent af tilhørerne ikke, at det er et problem at være hurtig til at tilpasse sig og tænke langsigtet på samme tid. Der var panelet enige: Det handlede om at have stærke værdier og en solid strategi at læne sig op ad.

”Hvis man har levet en langtidsholdbar strategi så kan man bruge den til at tage både store og små beslutninger. Man må jo gå efter at være med i rigtig lang tid og derfor også have ambitioner på langt sigt, ellers er det jo ikke interessant at være med overhovedet,” sagde Martin Nørholm Baltser, direktør i Middelfart Sparekasse.