”Vi kalder det bæredygtig optimering”
Polar Seafood har skiftet CSR-begrebet ud med noget, der giver mening i deres virksomhed. Tilgangen er, at det skal give gevinst for forretningen, for netop sådan får de ændret kulturen inde fra.
”Det har været for let at lave de hurtige løsninger hvor holdbarheden kun er 5 år i stedet for at finde løsninger der koster dobbelt så meget, men holder 15 år. Det er det, der bliver CSR for os,” siger Thomas Holmstrup, der er ansvarlig for CSR-arbejdet hos Polar Seafood.
Den grønlandsk-danske fødevarevirksomheds arbejde for at komme ordentligt i gang med CSR har både været hårdt med mange spørgsmål at finde svar på og ret begrænsede ressourcer, men også et arbejde der i sidste ende kan mærkes på bundlinjen. En ny tilgang til begrebet har været med til at sætte skub i tingene.
”Optimering kan de fleste være med på”
”Vores virksomhed er af den gamle skole, så CSR kan i nogles optik opfattes som en slags undskyldning for at drive virksomhed. Det vil vi gerne væk fra, så vi valgte derfor at kalde det for ’bæredygtig optimering’. Optimering kan de fleste være med på, og det bæredygtige kan man lige så godt tænke ind i optimeringen fra start,” siger Thomas Holmstrup.
Ved at modificere CSR begrebet og fokusere på dets brugbarhed i forretningsøjemed er Polar Seafood begyndt på den kulturændring som er nødvendig for at implementere CSR i virksomheden.
”Forandring fryder, men hvis fordelene er svære at finde fordi man først kan høste dem om 5-10 år så kan jeg godt forstå at man kan se CSR som uigennemskueligt. For os har det vigtigste altså været at få ’bæredygtig optimering’ ud på en måde, hvor folk kan se, at ikke nok med at det gavner forretningen, og at vi tjener mere på bundlinjen, så gavner det også jordkloden,” siger han.
Lovkrav og SDG’er
Den oprindelige motivation for arbejdet med CSR var §99a’s opståen. Da opdateringen af den paragraf kom i 2016, kunne Polar Seafood se, at der nok skulle lidt andre boller på suppen, når de skulle rapportere i 2018. Samtidig var det for Thomas Holmstrup spændende at se, om de nye lovkrav kunne vendes til virksomhedens fordel og blive en mulighed for at spare ressourcer.
”Så vi begyndte at analysere hele koncernen på en masse parametre i samarbejde med Green Network. Det resulterede i et overblik over nuværende performance og en strategi for hvordan vi kunne lave en mere bæredygtig forretning,” forklarer Thomas Holmstrup.
”Vi tog udgangspunkt i de SDG’er, hvor vi er ”værst” så at sige. Det er her, vi virkelig kan gøre noget. For os er det klima, livet i havet og rent vand og sanitet. Her er vi storforbrugere og har både flest knapper at skrue på og mulighed for at spare penge på den lange bane” siger han.
Trawlere, vandledninger og svævende fiskenet
For hvert af de tre SDG’er har Polar Seafood forskellige projekter. Inden for klima har virksomheden f.eks. brugt 600 millioner på to nye trawlere, som bruger markant mindre brændstof. Man kunne godt have fået en billigere model, som fiskede lige så effektivt, men med større klimapåvirkning.
Inden for ”livet i havet” arbejder man med at løse problemer med bifangst og ødelæggelse af faunaen på havbunden, bl.a. gennem samarbejder med universiteter og Grønlands Naturinstitut. Desuden arbejder Polar Seafood på at få MSC-certificeret flest muligt af deres produkter.
På vandområdet handler indsatsen bl.a.om de store mængder vand deres fabrikker bruger til kogning og pilning af rejer. F.eks. i Aasiaat i Grønland, hvor drikkevand er en knap ressource s med at det er et krav fra Fødevarestyrelsen, at der skal benyttes helt rent vand i produktionen.
”Vi har lagt en rørledning ud i havet, langt ud. Her henter vi Grønlands meget rene vand, kører det igennem en række filtre på vej ind i fabrikken og sparer millioner af liter rent drikkevand på den her fabrik. Der tager hensyn til lokalsamfundet og til vores økonomi. Desuden skyller vi produktionsvandet ud via samme rørledning – som nu er fyldt af rejeskaller – ud i havet igen, hvor det fungerer som fiskeføde. Andre steder er vi nødt til at brænde skallerne, selvom vi helst vil bruge hele dyret,” fortæller Thomas Holmstrup.
Ens krav fra stakeholdere efterspørges
I 2017 har Thomas Holmstrup så fået bestyrelsens opbakning til at ”kaste nogle penge efter det”. Altså CSR. Den beslutning er i høj grad drevet af øgede kundekrav om dokumentation og certificering. Så der bliver brugt midler til f.eks. at betale for nogle tredjepartsaudits. Men manglende enighed blandt stakeholders er med til at gøre indsatsen unødig besværlig og omkostningsfuld, fortæller Thomas Holmstrup.
”Det bliver mere og mere udbredt, at vores kunder stiller krav til, at vi auditerer vores fabrikker i et socialt øjemed. Men nogle kunder vil gerne have, at det foregår inden for BSCI’s framework, nogle vil gerne have SA8000 osv., siger Thomas Holmstrup.
Han efterlyser at man finder frem til en eller anden form for enighed om, hvilken standard man vil bruge, og så implementerer den på tværs af hele industrien.
”Det er fint, at kunderne gerne vil have dokumentation. Men med alle de forskellige standarder og ordninger bliver det umuligt at navigere i. Og dyrt. Vi har produktionssteder i Grønland, Danmark, Norge og Rusland, og hvis vi skal auditere alle vores fabrikker på forskellige standarder, bliver det meget omkostningstungt,” siger Thomas Holmstrup.
