Virksomheder kan sagtens arbejde for mindre ulighed

”Ulighed er i sandhed et makro-issue, som individuelle virksomheder ikke kan løse, men det er også en global megatrend, som påvirker virksomhederne negativt. Det skaber grobund for polarisering og fører til valget af autokratiske politiske ledere, som giver uforudsigelige rammer at drive virksomhed i og ofte mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor bør det være højt på ledelsernes dagsorden,” siger Andrew Winston, da CSR.dk møder ham i hans hotels lobby sent torsdag eftermiddag i denne uge.

Andrew Winston er inviteret til Danmark af Deloitte, som i denne uge har afholdt events for både offentligheden (se optagelse af hele "Reshape Now" ved at klikke på linket) og særligt inviterede med Andrew Winston på programmet.

Et af de faste emner i hans indlæg er ulighed. 

Læs også: Paul Polman: Net Zero er slet ikke nok. Du skal være Net Positive

Ulighed er et emne, som altid lyder lige vel langt fra noget, man som ledelse i en kommerciel virksomhed skal tage sig af. Det er jo, som Andrew Winston også siger, et makro-issue. Noget der skal håndteres gennem en given grad af omfordeling, og hvor høj eller lav den grad er, kan man som virksomhedsleder jo ikke beslutte.

”Det er ikke helt rigtigt. For der er flere ting, man som virksomhed kan gøre for at påvirke uligheden både internationalt og nationalt,” siger Andre Winston.

Leveløn har størst effekt
Det vigtigste og mest direkte, man som virksomhed kan gøre i forhold til ulighed, er at tage spørgsmålet om leveløn alvorligt

”Det at vi betaler folk mindre for deres arbejde, end det de har brug for til at leve – ikke leve godt, bare leve for – er problematisk. Mildt sagt. Især når man ser på, hvad der sker med udviklingen i de højeste indkomster, som viser, at vi jo har pengene. Vi vælger bare at bruge dem på en anden måde,” fortsætter han.

Sætter man som virksomhed kraft bag arbejdet med leveløn, så har det ifølge Andrew Winston stor effekt. Fordi det kan løfte vilkårene i hele ens værdikæde og skabe en økonomisk mere robust middelklasse flere steder i verden.

”Og vi ved fra flere undersøgelser, at leveløn i værdikæden kun påvirker den endelige pris hos forbrugeren med ret få procent. Det gør det endnu værre, at vi ikke har ladet det fortsætte i så mange år,” konstaterer Andrew Winston.

Hvorfor nu?
Det er jo ikke en nyhed. Det har vi teoretisk vidst i virkelig mange år. Så hvorfor skulle indsatsen for leveløn pludselig blive anerkendt og få vinger lige nu?

”Spørgsmålet om ”hvorfor nu” er det samme for alt, der har med bæredygtighed at gøre. Svaret er i nogen grad også det samme. Fordi problemerne er blevet til virkelighed, hvilket især er tydeligt på klima. Men der er især to megatrends, som driver det skift i opmærksomhed, vi kan se,” siger Andrew Winston.

Den første er transparens - hvor øgede oplysningskrav fra lovgivere og markedet betyder, at vi kommer til at vide mere om vores produkter og værdikæder, og det skubber på handling. Den anden megatrend er anderledes forventninger fra unge. De kræver – igen – mere af virksomheder end tidligere generationer.

”Skiftet i forventninger og krav fra den næste generation er altid den største megatrend. Det der flytter samfundet og handling er ændringer i normer og værdier. Og de ændringer kommer typisk i takt med at unge bliver ældre og tager over som ledere, forbrugere, meningsdannere osv.,” siger Andrew Winston.

”Det vi ser lige nu, er at millenial-generations ideer om arbejde som et sted, de skal finde mening og personlig udvikling stadig er i spil, men at den næste generation har endnu større forventninger til at virksomheder skal tage ansvar for at løse miljø- og sociale problemer. De kan slet ikke se, at der skulle være en adskillelse mellem virksomhed og samfund,” fortsætter han.

Konklusionen er, at en virksomheds rekrutteringssucces i høj grad kommer til at handle om, hvordan den håndterer bæredygtighedsspørgsmål. Heriblandt ulighed.

Et opgør med hellige køer
Leveløn er ikke det eneste, virksomheder kan gøre for at arbejde med ulighed. Nogle af de andre oplagte muligheder kommer dog i karambolage med positioner, der nærmest er naturlove i erhvervslivet

F.eks. skat. Hvor det er næsten på linje med tyngdekraften, at virksomheder og erhvervsorganisationer arbejder for lavere beskatning.

”Det kan man jo f.eks. holde op med. Altid at bede om lavere selskabsbeskatning. Man kunne også advokere for at holde det på det nuværende niveau og i stedet bakke om lavere skatter på middelklassen, så den er en stærk og stabiliserende faktor i samfundet,” siger han.
Og så bør alle virksomheder kigge godt og grundigt på aflønningen af deres ledelser.

Læs også: Børnearbejde skal bekæmpes med ligeløn

”Der er simpelthen for mange penge i toppen. Over de sidste 40 år har vi set et skift fra at øget velstand kom næsten alle til gode, til at det primært er dem, der har mest, der får endnu mere. Og den hurtigst voksende gruppe i ’den ene procent’ er ikke berømtheder – det er virksomhedsledere. Det plejede at være sådan, at det var stiftere af virksomheder, der opbyggede store formuer, men i dag er det også tilfældet for mange ansatte virksomhedsledere. Det giver en afstand mellem ledelsen og resten af medarbejderne, som ikke er givtig,” forklarer Andrew Winston.

"Det er aldrig rart, når nogen siger "du bør have mindre i løn". Men det skal siges," afslutter han.

For en god ordens skyld: Stigende ulighed findes også i Danmark. Kigger man på Danmarks Statistiks opgørelse af indkomstulighed er den kun steget over de seneste 40 år. Andre opgørelser viser, at ledelseslønninger i de store danske virksomheder er stukket af fra medarbejdernes lønudvikling i samme periode.