Uenighed om whistleblower-ordninger

Whistleblower-ordninger, der gør det muligt for ansatte at klage anonymt over forhold på arbejdspladsen, bliver i stigende omfang indført i Danmark.

En række eksperter er imidlertid uenige om, hvornår der skal ”blæses i fløjten”: Er det eksempelvis nødvendigt, hvis man oplever mobning på arbejdspladsen, eller skal en whistleblower-ordning derimod tages i brug, hvis en medarbejder for eksempel oplever svindel i virksomheden?

Erhvervspsykolog: Tingende skal adskilles
Ifølge Erhvervspsykolog i CRECEA, Eva Gemzøe Mikkelsen, er whistleblower-ordninger ikke beregnet til at anmelde faktorer, der omhandler det psykiske arbejdsmiljø.

”Formålet med en whistleblower-ordning er at sikre, at der rapporteres om ting, som er uhensigtsmæssige i organisationen. Det er noget helt andet end at snakke om kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Min opfattelse er, at det skal holdes under arbejdsmiljøorganisationen og ikke blandes sammen med produktion og service,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen til Magasinet Arbejdsmiljø.

Læs også: Hvad er en whistleblower-ordning?

Hun peger på, at man i dag har mulighed for at henvende sig til en anonym hotline hos Arbejdstilsynet (AT), hvis der er tale om mobning på arbejdspladsen. Linjen, der har eksisteret siden 2012, får omkring 10-15 henvendelser om ugen.

Frygt for angiverkultur  
Hun bliver bakket op af Anne-Louise Thon Schur, som har udviklet whistleblower-ordninger til en håndfuld virksomheder, og til daglig er partner i firmaet Allinfact.

”Jeg har erfaringer med, at folk bliver angste, når de hører om whistleblower-ordninger. Men det handler netop om ikke at bruge ordningerne i forbindelse med sager, hvor to kolleger er uvenner. Når man forklarer, hvad ordningen skal bruges til, og at det er praktisk redskab til at anmelde ting, der ikke er i orden - så kan folk godt forstå det,” siger Anne-Louise Thon Schur.

Læs også: Indspark: Tag whistleblower-ordninger alvorligt

Forsker er uenig
Rasmus Willing, der er lektor og sociolog ved RUC og leder et forskningsprojekt om offentligt- og privatansattes ytringfrihed, er af en anden opfattelse, og mener godt, at whistleblower-ordninger kan være meget brede og omhandle eksempelvis mobning.

”I princippet burde der ikke være de store begrænsninger. Hvis rigtig mange skriver ind om mobning, så tyder det på, at noget er galt, og så kan man måske lokalisere det,” siger han.

Indtil videre er det i høj grad store private virksomheder, der gør brug af ”fløjteblæsersystemet”.
Tal fra Datatilsynet viser, at der foreløbig er givet omkring 85 tilladelser til Whistleblower-ordninger i private virksomheder, mens endnu 60 er under behandling.

- OWG