Natur på dagsordenen: Sådan hænger TNFD, ISSB og EU's regler sammen
TNFD har opdateret sin metode til at kortlægge virksomheders forhold til natur. Samtidig er ISSB på vej med globale regler, og CSRD har stadig krav om vurdering af biodiversitet og økosystemer. Her er forklaringen på, hvad der er sket, og hvordan det hænger sammen.
Foto: 123rf.com
Den 13. oktober 2026 udgav Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD) en ny version af sin metode, LEAP 2.0. Det er første opdatering siden 2023. Samtidig har ISSB varslet forslag til ny vejledning d. 22. oktober. Og EU’s standarder for bæredygtighedsrapportering under CSRD, som allerede er vedtaget, anbefaler LEAP som metode.
Samtidig udkom Science Based Targets for Natures (SBTN's) opdaterede vejledning i at sætte mål for natur og Nature Positive Initiatives nye fælles målemetoder for naturens tilstand.
Det ligner den ultimative alfabetsuppe, men i praksis er der en ensretning og integration – og en vis forenkling – i gang.
Samme krav på tværs … næsten
For det første på vurdering og rapportering. Her er hovedaktørerne TNFD, en taskforce, som har udviklet en metode til vurdering og offentliggørelse af finansielle risici foranlediget af natur, ISSB, som laver globale bæredygtighedsrapporteringsstandarder rettet mod investorer og har enorm rækkevidde, og EU’s rapporteringsstandarder.
Integrationen består i, at TNFD har meddelt, at organisationen vil afslutte sit arbejde, når ISSB har færdiggjort sit, formentlig i 2027. Det er samme model som for klima, hvor en taskforce (TCFD) udviklede metode og anbefalinger, som siden blev bygget ind i ISSB's standarder. Dog har TNFD meddelt, at det vil bidrage til en ISO-standard baseret på LEAP 2.0.
Ensretningen består i at både ISSB og ESRS’erne anbefaler metoden udviklet af TNFD: LEAP. Se kort beskrivelse i faktaboksen neden for.
Forenklingen består i, at Nature Positive Initiative har skåret 600 forskellige måder at måle naturens tilstand på ned til fire hovedindikatorer: hvor store økosystemerne er, hvilken tilstand de er i, hvor truede arterne er, og hvor mange individer der er af dem. De kriterier har TNFD og SBTN allerde bygget ind, og GRI (den oprindelige frivillige, internationale rapporteringsstandard for bæredygtighed) er på vej.
Hvad er LEAP, og hvad er nyt?
LEAP er en arbejdsmetode i fire trin: Locate, Evaluate, Assess, Prepare. Forenklet sagt:
- Find ud af, hvor virksomheden møder naturen, fx ved produktionssteder og i leverandørkæden.
- Vurdér, hvor meget virksomheden afhænger af naturen, og hvordan den påvirker den.
- Afgør, hvilke risici og muligheder det giver.
- Forbered rapporteringen og handlingerne.
Metoden er ikke selve rapporteringsreglerne. Den er et hjælpeværktøj til at finde ud af, hvad der er værd at rapportere om.
Ifølge den fælles pressemeddelelse er de vigtigste nyheder i LEAP 2.0:
- Naturens tilstand indgår nu i vurderingen, så man ser på, hvordan naturen faktisk har det, og ikke kun på virksomhedens påvirkning.
- Miljøkriminalitet er taget med som emne.
- Der er ny vejledning om invasive arter.
- Der er mere hjælp til at vurdere risici og muligheder og til finansielle institutioners porteføljer.
- Natur i transitionsplaner og tilgange, der ser på hele landskaber og havområder, er tilføjet.
Det er værd at bemærke, at der stadig er forskelle. F.eks. er ESRS bredere end ISSB. ISSB spørger kun til det, der kan påvirke virksomhedens økonomi. ESRS spørger også til virksomhedens påvirkning af omverdenen. TNFD's metode er bygget til at kunne bruges i begge systemer.
Specifikt for CSRD-rapportering er rapportering på biodiversitet og økosystemer ikke et krav for alle, men risikovurdering er. Rapporteringskravet gælder kun, hvis virksomheden vurderer biodiversitet som væsentligt, men alle CSRD-pligtige virksomheder skal i deres væsentlighedsvurdering tage stilling til biodiversitet og økosystemer. Og her oeger standarderne på LEAP som en fornuftig metode.
For overblikket skyld er der her en tabel, som sammenligner de TNFD, ISBB og ESRS’erne:
Foto: CSR.dk
Hvorfor fylder natur så meget lige nu?
Der er flere forklaringer, og de forstærker hinanden:
- Naturens tilstand bliver dårligere. Samfundet overskrider nu 7 af 9 af jordens planetære grænser. De planetære grænser er en diagnose af jordens livsopretholdende systemer, mens biodiversitetstab, ødelagt habitat, forurening mm. er de konkrete symptomer på, at naturens tilstand forværres.
- Politisk pres. I 2022 aftalte verdens lande en global biodiversitetsaftale. Mål 15 beder landene indføre krav om, at store virksomheder og finansielle institutioner vurderer og offentliggør deres risici, afhængigheder og påvirkninger i forhold til natur. COP17 skal følge op på det.
- Investorerne vil vide det. I TNFD's undersøgelse af investorer for 2026 svarer samtlige, at de er bekymrede for naturtabets betydning for finansmarkederne, og cirka tre ud af fem placerer natur blandt de tre vigtigste bæredygtighedsemner.
- Klima er blevet sat i system. Mange virksomheder har lært at rapportere om klima. Natur er det næste logiske skridt og er desuden tæt koblet til klima, f.eks. gennem skove, jord og vand.
Hvad skal virksomhederne så gøre?
Første skridt vil være erkendelsen af, at natur bliver et emne, virksomheden skal vurdere sig selv og sine aktiviteter i forhold til, og at komme i gang med det.
Hvis man spørger TNFD, er de tre bedste råd til at komme i gang:
- find ud af hvor jeres virksomhed påvirker eller påvirkes af natur: det gælder både egne aktiviteter og værdikæden
- prioritér de største påvirkninger og afhængigheder,
- og byg derefter en gentagelig proces med mål og ejerskab.
Og så er det nok hensigtsmæssigt at benytte sig af LEAP-metoden til dette, den ser ud til at blive den gyldne standard for at arbejde med natur fremover.
