Succes med partnerskaber kræver mere end en god projektleder

I den tidlige sommer 2022 udgav Partnerskabshuset Krydsfelt og Carve Consulting den foreløbigt sidste af tre rapporter om partnerskaber. Over tre år har de arbejde med at forstå og skabe metode om partnerskaber mellem virksomheder og aktører fra den offentlige sektor eller civilsamfundet. Eller endnu bedre alle tre sektorer i samarbejde på en gang.

Meget omtale men dårlig udtale
Partnerskaber er på en og samme tid en gammel kending i arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar og et fremadstormende behov og felt. Men på trods af den lange historie om samarbejder på tværs af sektorer, så er der stadig mange udfordringer.

”Mit indtryk efter mange års arbejde med virksomheder og ansvar er, at der mangler nogle redskaber på feltet, der viser, hvordan man etablerer og vedligeholder partnerskaber og sørger for de skaber værdi,” siger Birgitte Kofod Olsen, som er partner i Carve Consulting.

Og det er netop det, Partnerskabshuset Krydsfelt og Carve prøver at råde bod på ved at have udviklet nogle værktøjer, man kan støtte sig op ad.

”Vi prøver at skabe noget metode på et felt, som er meget omtalt, men ikke specielt udtalt. Der er rigtig mange, der taler om partnerskaber, men hvordan man mere konkret går til det, er der ikke delt meget viden om,” siger Jesper Mørk Hovgaard, som er adm. dir. og partner i Partnerskabshuset Krydsfelt.

”Vores mere langsigtede ambition er at professionalisere partnerskabsfeltet, så det bliver til en disciplin, man kan dygtiggøre sig i, og man undgår den situationen, hvor et partnerskab løber ud i sandet, uden at nogen egentlig ved hvorfor,” forsætter han.

Nyt pres for at mestre partnerskaber
Ideen om partnerskaber er jo ikke ny. Men den er vigtigere end nogensinde.

”Når man ser på CSR-feltet, har det altid været en iboende del, at man arbejdede med partnere i f.eks. projekter eller stakeholderdialog. Det er en del af metoden, kan man sige. Men nyere lovgivning accelererer behovet for samarbejde,” siger Birgitte Kofod Olesen.

Inddragelse er således et krav i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, høring af interessenter bliver et krav i den nye EU-lovgivning om obligatorisk due diligence, ligesom verdensmål 17 om partnerskaber har understreget behovet.

”Mål 17 gjorde det helt klart, at uden forpligtende, vidtrækkende samarbejde kommer vi ingen vegne i arbejdet med verdens store udfordringer,” siger Birgitte Kofod Olsen.

Mere kemi end først antaget
Partnerskabshuset Krydsfelt og Carves partnerskabsmetode bygges op i de tre rapporter udgivet af samarbejdet og definerer tre områder, man skal arbejde med i partnerskabet: Indhold, proces og relationer. Læs mere om hver af disse i tekstboksen.

Den tredje og seneste rapports udgangspunkt var oprindeligt et ønske om at dykke ned i de komplekse partnerskaber med mange aktører, for at finde ud af, hvad de havde brug for, for at lykkes. I løbet af researchprocessen blev det dog hurtigt tydeligt, at succes handlede mindre om struktur og mere om kemi. Og så ændrede projektet form.

”Vi så tidligt, at det handlede om menneskeligheden, den gode kemi. Det fik os til at gå tilbage til interviewene i de to første rapporter for at afsøge det emne,” fortæller Jesper Mørk Hovgaard.

”Den lidt overraskende konklusion er, at jo større og mere komplekst et samarbejde er, jo mere betyder de menneskelige relationer for, om det lykkes. Til gengæld er behovene i processer og indhold ret ensartede uanset partnerskabets størrelse,” fortsætter han.

”De personer, vi interviewede, var både meget åbne om deres erfaringer og meget bevidste om vigtigheden af netop spørgsmålet om kemi. De var virkelig gode til at italesætte det og forholde sig til det,” supplerer Birgitte Kofod Olsen.

Resultatet af denne åbenhed er en kortlægning af den gode kemis bestanddele, som ses i figuren. En sjældent enkel præsentation af de lidt usynlige indsatser, som får ’det hele til at glide’.

Det er mere end projektledelse
For parterne bag rapporten er der ingen tvivl om, at behovet for hjælp til at arbejde med måske især med relationerne i partnerskaber er stort, men at erkendelsen af dette er lille.

”Mange har nok set partnerskaber som en slags projekt, der kunne passes med almindelig projektledelse. Men vores rapporter viser, at partnerskaber kræver en særlig form for projektledelse, hvor der er nogle aspekter, man skal huske at tænke ind,” siger Birgitte Kofod Olsen.

”Jeg synes, jeg har oplevet rigtig mange projekter, der ikke fungerede. Man kan hive viden ud af de tre rapporter – til både store og små projekter – for at skabe de nødvendige opmærksomhedspunkter i indhold, processer og relationer, der får det til at lykkes. For det er mit indtryk, at når projekter flunker, så er det som regel, fordi der ikke har været brugt nok kræfter på de tre dimensioner,” fortsætter hun.

Det er således langt fra tilfældet i alle organisationer, at man har et sprog for og kapacitet til at håndtere konflikter og dilemmaer – med andre ord uro – i partnerskaber. 

Jesper Mørk Hovgaard vil af den grund meget gerne se en mere systematisk og professionel tilgang til partnerskaber.

”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis der var flere, der arbejdede mere struktureret hjemmefra med deres partnerskaber, så man er meget bevidst om både hvilket indhold, man gerne vil skabe, hvilke processer, der skal til, og hvordan de vil indgå i relationsdannelsen, så vil flere få mere ud af deres partnerskaber,” afslutter han.