Sprogforsker: Sprogligt fralægger politikerne sig ansvaret for den grønne omstilling

Sprogforsker Søren Beck Nielsen, der er lektor i sprogpsykologi på Københavns Universitet, har analyseret nemlig det sprog, politikerne bruger i klimadebatten.

I sin forskning har han analyseret seks klimadebatter i D2-programmet Debatten fra 2018 til 2022.

Og resultatet er klart, mener lektoren.

”Min konklusion er, at politiske aktører sprogligt fraskriver sig ansvar for den omstilling, der koster noget, og for reduktionerne af CO2. I stedet henviser de til, at teknologien nok skal klare det for os,” siger Søren Beck Nielsen og tilføjer:

Læs også: Rapport: Pensionskasser poster fortsat penge i sorte investeringer

”Så når Klimarådet og andre klimaorganisationer gang på gang og meget aktuelt med debatten om lagring af CO2 siger, at det er det, regeringen praktiserer, så er det præcis det samme, jeg kommer frem til ved at analysere retorikken og de konkrete udtalelser i de her debatter.”

”Vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”
Konkret har Søren Beck Nielsen transskriberet alle de eksempler, hvor politikerne taler om og refererer til teknologi – både i bred forstand og som en konkret betegnelse for alle mulige forskellige løsninger.

Resultatet af hans analyse er netop udkommet i den videnskabelige artikel ‘There is New Technology Here that Can Perform Miracles: The Discursive Psychology of Technological Optimism in Climate Change Policy Debates’ i tidsskriftet Journal of Language and Politics.

”Det vigtigste af mine analyse-spørgsmål har været, hvad politikerne gør, når de refererer til teknologi. Og her kan jeg se, at de jævnligt bruger teknologien til at fraskrive sig ansvaret for at forpligte sig på omstilling,” siger Søren Beck Nielsen.

Læs også: Klimatilgangen i dansk politik rokker ikke ved det eksisterende

Analyseresultaterne har ført forskeren til tre konklusioner.

”Den ene er, at ofte når politikerne havner i en debatmæssig svær situation, hvor de skal forsvare en politik, der forsinker omstilling, så er teknologien sådan et slags joker-kort, de kan smide. Så når nogen i debatten siger, ”se, hvor slemt det står til, hvorfor gør vi ikke noget mere?” så kan de svare, ”men det er jo også derfor, vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”. Det er et joker-kort,” siger han.

Den anden konklusion er, at politikerne rent grammatisk konstruerer sætninger, hvor de fraskriver sig agens. Agens er den grammatiske betegnelse for den handlende; den der udfører noget, i en sætning.

”Teknologien bliver den aktive agent i mange sætninger. Så i stedet for at sige ’vi skal’ eller ’jeg skal’, så er det teknologien, der nok skal redde os. Teknologien skal klare det og det og det i fremtiden. Nogle gange laver de også sådan en slags dobbelt-agens-konstruktion, hvor de siger, ”vi skal investere i X, for at teknologien kan hjælpe os med X”.”

Men uanset konstruktion er det altså teknologien, der skal klare ærterne, forklarer Søren Beck Nielsen.

Sure pessimister
Det tredje eksempel, Søren Beck Nielsen har fundet, handler om, hvordan politikerne gør klimadebatten subjektiv.

”Jeg kan se, at politikerne også kaster en god portion konstrueret optimisme og subjektivitet ind i debatten. De konstruerer et modsætningsforhold mellem pessimisme og optimisme, og de, som plæderer for, at vi er nødt til at lave den bekostelige omstilling, er i virkeligheden bare lidt pessimister. Og dem, der tør satse på teknologien, har en god, optimistisk indstilling,” forklarer han og tilføjer, at han ikke systematisk har undersøgt politikernes partiforhold i debatterne.

Læs også: Nyt forskningsprojekt kortlægger forskellige magthavere i klimapolitikken

”Men jeg kan se, at der er en overvægt af blå ideologi hos dem, der abonnerer på teknologiløsningerne – hvilket formentlig ikke er så overraskende. Det, min undersøgelse kan bidrage med, er at se, helt ned på det sproglige niveau, hvad der sker i klimadebatten. Der er mange grunde til, at omvæltningen går for langsomt; noget handler om økonomiske interesser, noget om indstilling, at man sidder fast, ikke forstår alvoren, osv. Men en del af det kan garanteret også føres tilbage til, at politikerne har nogle sproglige registre at spille på og benytte sig af, fordi sprog jo bliver brugt til at konstruere verdener med.”

- HCL