SMV'er deler ud af CSR-erfaringer

Selvom det kan være udfordrende for SMV'er at arbejde med CSR, kan det sagtens blive en succes. To SMV'er deler ud af deres råd og erfaringer.

18.03.2016

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Mangler du gode råd til, hvordan SMV'er kan arbejde med samfundsansvar? Så læs med her, hvor to danske virksomheder deler ud af deres egne erfaringer og gode råd.

Charlotte Bunke og Jacob Thorhauge fra Centrum Pæle glæder sig over den handlingsplan for CSR, som de fik med hjem fra uddannelsesforløbet i CSR hos Green Network..

Virksomhed: Centrum Pæle

Produkt: Største producent af præfabrikerede piloteringspæle i Europa

Antal medarbejdere: 60 i Danmark og 137 i Sverige, England og Polen

Hvad var startskuddet til jeres CSR-arbejde?
Vi har fået samlet vores aktiviteter og lavet en handlingsplan gennem et forløb hos Green Network i 2015. Vi har arbejdet med især arbejdsmiljø og miljø før, men den mere systematiske tilgang har vi fået i 2015, og behovet for den er vokset frem i takt med, at vi kan se, at CSR bliver mere og mere almindeligt, vil være vigtigt i fremtiden og ikke længere kun er noget, de store virksomheder gør. Så vores indsats er drevet af et ønske om at fremstå som en ansvarlig virksomhed, der kan imødekomme kunder, lovgivning og lokalsamfundets forventninger samtidig med, at vi har brug for at kunne tiltrække gode medarbejdere.

Læs også: Gode råd til arbejdet med CSR i danske SMV’er

Hvad er lykkedes særlig godt?
Vi har længe arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø og synes, at vi har fundet en god måde at arbejde med udfordringen på. Vi tænker da også, at bedre trivsel giver bedre produktivitet osv. På samme måde har vores arbejde inden for miljø givet gode resultater for både miljø og vores økonomi. Men det handler mere om at være et forbillede og en god arbejdsplads.

I forhold til en mere systematisk tilgang til CSR er vi glade for, at vi nu har en handlingsplan, som både giver overblik og er realistisk i forhold til, hvad vi synes, vi har brug for at prioritere, og hvad vi har tid og ressourcer til at opnå.

Hvad har været udfordrende?
Det sværeste er i virkeligheden at lære kunsten at begrænse sig. Med CSR er der mange ting, man kunne gå i gang med, men skal det ud i virkeligheden, må man se på, hvad man kan rumme med de kompetencer og den tid, man har til rådighed. I stedet må man gøre arbejdet i etaper og huske sig selv på, at selv om man har lavet en treårsplan og sat delmål op, så stopper projektet ikke efter de tre år. CSR er en løbende indsats, hvor målet altid flytter sig.

Hvad har hjulpet jer til at lykkes?
En ting, der har fået os videre, er at deltage i forløbet hos Green Network, hvor vi fik nogle værktøjer og fokus på at arbejde med at få lavet vores handlingsplan. For os virker det også at have delt opgaverne i vores handlingsplan ud på flere personer. Det er en forudsætning for, at det overhovedet kan lade sig gøre at føre planen ud i livet.

3 gode råd fra Centrum Pæle

  1. Se at komme i gang. Det kan sagtens lade sig gøre i mindre virksomheder også.
  2. Skriv det hele ned, så I ved, hvad I vil, og hvem I vil det med.
  3. Lav en realistisk plan, så I er sikre på, at det passer til jer og er noget, I kan gennemføre.

__________________________________________________________________________________

Når Eltwin får besøg af kunder, leverandører eller andre interessenter, skal de iføres særlig beklædning, som virksomhedens receptionist her viser frem. "Mennesker leder elektricitet, og i vores produktion kan det være et problem. Når de så står her og tager kitler på, benytter vi ofte lejligheden til at tale om CSR, bæredygtighed og miljø", fortæller Pia Byrial, kvalitetschef hos Eltwin A/S..

Virksomhed: Eltwin
Produkt: Førende indenfor automationsteknologi på det europæiske marked
Antal medarbejdere: 75 i Danmark og 75 i Polen

Hvad var startskuddet til jeres CSR-arbejde?
Vi havde allerede arbejdet med miljø, men den strategiske indsats begyndte, da en af vores store kunder stillede krav om, at vi skulle leve op til ISO26000. Den kendte vi ikke, men vi var allerede ISO-certificeret inden for kvalitets- og miljøledelse, så det lå lige for. Efterfølgende er der flere kunder, som har efterspurgt, at vi kan dokumentere vores CSR-arbejde, og næsten 40 procent af kunderne stiller i dag samme krav, som vi har i vores certificering.

Hvad er lykkedes særlig godt?
Det har stor brandværdi for os at arbejde systematisk og strategisk med CSR. Det har været godt for os, for vi har ikke produkter med vores navn på, men med en stærk CSR-profil har vi flere historier at fortælle. Vores arbejde med CSR har givet stor opmærksomhed fra vores kunder og påvirket vores image. Arbejdet med ISO 26000-standarden har gjort os bevidste om, hvordan vi bliver opfattet af vores omverden, hvordan vi gerne vil opfattes, og hvordan vi kommer derhen. I det hele taget har arbejdet med at implementere CSR i virksomheden betydet skærpet fokus på strategi og retning. Og så har det givet langt større bevidsthed om vores værdier.

Hvad har været udfordrende?
For det første skulle vi finde det rigtige leje for at involvere alle medarbejderne. Vi lagde faktisk lidt for stort ud med stormøder osv., som ikke virkede. Vi har fundet ud af at mindre, praktiske initiativer virker bedre. På affaldsområdet har vi for eksempel etableret, det vi kalder en affaldskonto for hele virksomheden, og den skal helst give overskud. Det viste sig at være motiverende. 

Vi arbejder desuden meget med risikostyring i vores værdikæde. I vores produkter indgår råvarer, der indeholder mineraler som guld og wolfram, og der er risiko for, at de udvindes fra miner i lande, hvor man benytter børne- og tvangsarbejde, eller hvor indtægter fra minedriften indgår i krigsførelse. Vi stiller derfor krav til vores leverandører om at få en erklæring på oprindelsesland, så vi er sikre på, at mineralerne i komponenterne ikke kommer fra f.eks. Congo. Vores væsentligste leverandører har fremsendt en liste over smelterier i Congo, der alle figurerer på en såkaldt positivliste over godkendte smelterier. Men problematikken er så ny, at ikke alle leverandører på nuværende tidspunkt er i stand til at levere denne dokumentation.

Læs også:  SMV'er kan tjene penge på CSR

Samtidig er langt de fleste af vores komponenter fremstillet i Kina, og det er en udfordring for os at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Der kan være rigtig mange leverandørled imellem Eltwin A/S og minen. Vi har haft overvejelser om nødvendigheden af alternative leverandører, men så kan man måske komme i den situation, at man ikke kan finde andre leverandører overhovedet. Og så må man måske foretage en større designændring eller takke nej til opgaven.

Desuden er det svært at vurdere, hvornår man gør det godt nok. Hvor langt skal man gå i kontrollen af sine underleverandører? Den slags spørgsmål er og har hele tiden været svære.

3 gode råd fra Eltwin 

  1. For os har det virket at samle alle vores aktiviteter omkring risikoanalysen, som den er beskrevet i ISO26000. Så får man automatisk aktiviteter og interessenter prioriteret. 
  2. Tænk det som jeres investering i fremtiden. CSR er en investering i fremtiden. Hvordan sikrer I, at der er kvalificeret arbejdskraft i fremtiden? At der er tilstrækkeligt med råvarer? Og vigtigst, at der er berettigelse for netop jeres produkter og jeres virksomhed i fremtiden? Er jeres produkter og jeres processer bæredygtige?

  3. Tag udgangspunkt i det, I er gode til. I har helt sikkert allerede rigtig mange CSR-aktiviteter i jeres virksomhed. F.eks. kan det være, at I affaldssorterer, genanvender materialer, laver kundetilfredshedsanalyser og leverandørevalueringer. Eller at I har fokus på sygefraværet, skader, næsten skader, reklamationer, fejlprocenter, lærlinge og mangfoldighed. Fortæl om alt det, I er gode til, og hav fokus på det – og få andre til at vurdere, om I får jeres budskaber frem på den rigtige måde.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

29.01.2026CSR.dk

Grundfos: Erhvervslivet skal tage ansvar for at sikre fremtidens vand

28.01.2026CSR.dk

Ny emballagehvidbog skal hjælpe virksomheder gennem ny regulering

27.01.2026CSR.dk

Ny rapport: Transport står for op til 80 procent af kulturlivets CO2-udledning

23.01.2026CSR.dk

Forskere advarer: Fire ud af fem nybyggerier bør droppes af hensyn til klimaet

23.01.2026CSR.dk

Pandora rykker helt i top på global bæredygtighedsliste

23.01.2026CSR.dk

Nu har 10.000 virksomheder et science-based klimamål

21.01.2026CSR.dk

Klimaet er gået i banken – og det er dyrt ikke at være forberedt

21.01.2026CSR.dk

Grønne vaner kræver mere end viden: Foodtruck-turne skal rykke adfærd

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Beierholm
Kursus
Introduktion til klimadata og klimaregnskaber i praksis - januar 2026

Er du ny i arbejdet med klimaregnskaber, og mangler du en grundlæggende forståelse for, hvad arbejdet med klimadata og udarbejdelse af klimaregnskaber indebærer? Så er dette kursus for dig.

Dato

21.01.2026

Tid

09:00

Sted

Online

UN Global Compact Network Denmark
Workshop
Business & Human Rights Accelerator

The Business & Human Rights Accelerator is a six-month programme activating companies participating in the UN Global Compact across industries and regions. The objective is to help businesses swiftly move from commitment to action on human rights and labour rights through establishing an ongoing human rights due diligence process in line with the UN Guiding Principles on Business and Human Rights.

Dato

29.01.2026

Sted

A combination of webinars and in-person sessions

Bureau Veritas
Seminar
ISO 27001 Inspirationsseminar (Online)

ISO 27001 Inspirationsseminaret giver dig en grundlæggende forståelse for ISO 27001 standarden og Annex A samt, hvilke trin, der er nødvendige for vellykket, praktisk og bæredygtig informationssikkerhedsledelse i henhold til ISO 27001 standarden.

Dato

02.02.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 27001 Inspirationsseminar (Online)

ISO 27001 Inspirationsseminaret giver dig en grundlæggende forståelse for ISO 27001 standarden og Annex A samt, hvilke trin, der er nødvendige for vellykket, praktisk og bæredygtig informationssikkerhedsledelse i henhold til ISO 27001 standarden.

Dato

02.02.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (Dansk)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

02.02.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001:2015 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

03.02.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn