Sådan bliver omnibus en succes for Danmark
Eksperter fra Djøf's ESG-panel kortlægger de tre fokusområder, som regeringen kan sætte ind på for at sikre, at CSRD-rapportering bliver en overkommelig opgave for danske virksomheder.
Foto: 123rf.com
Med EU-Kommissionens nye omnibus-forslag, præsenteret den 26. februar, er der sat gang i en tiltrængt diskussion om, hvordan bæredygtighedsrapportering kan gøres mere smidig.
Forslaget skal forenkle den nuværende regulering, blandt andet i Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som de første danske virksomheder netop har taget hul på.
Rapporteringen har indtil videre været både krævende og omkostningstung, men erfaringerne peger også på, at CSRD rummer stort potentiale for at styrke ansvarlighed, risikostyring og konkurrenceevne.
De tre fokusområder
For at realisere dette potentiale uden at tabe tempo i den grønne omstilling, foreslår Djøfs ESG-panel, at Danmark prioriterer tre konkrete indsatsområder:
- At sikre stabile rammer: Mange danske arbejdspladser har allerede investeret tid og ressourcer i at efterleve CSRD-kravene. I en tid med geopolitisk og økonomisk usikkerhed er det afgørende, at virksomheder får forudsigelighed, så de kan fortsætte arbejdet uden at blive ramt af pludselige ændringer.
- At understøtte SMV’er: Der skal være øget fokus på at understøtte SMV’erne, som i særlig grad mærker de administrative byrder ved at sikre bedre vejledning og hjælp til mindre virksomheder.
- At være en drivkraft i EU: Den danske regering skal aktivt deltage i den europæiske dialog om, hvordan CSRD kan forenkles uden at svække formålet.
Med disse tre indsatsområder peger Djøf på, hvordan man kan bruge de hidtidige erfaringer fra de første rapporteringsbølger til at sikre, at rapporteringskravene kan omsættes til en konkurrencefordel i stedet for en hæmsko for danske virksomheder.
- lhs
