Scope 3 – en god forretning?
Når Danmarks nationale CO₂-udledning opgøres, lander tallet på ca. 38 mio. ton CO₂ udledt af borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Men det er kun toppen af isbjerget. Tallene dækker primært vores egne aktiviteter: energiforbrug til bygningsdrift, transport og produktion inden for landets grænser.
Foto: Beierholm
For danske virksomheder ligger den største klimabelastning typisk uden for egne mure, og dermed i deres værdikæde. Scope 3-udledninger – dem, der sker i værdikæden – udgør ofte 85–95 % af den samlede udledning. Her gemmer sig både udfordringer og muligheder.
Men hvorfor overhovedet fokusere på Scope 3, når klimabelastningen ligger udenfor direkte indflydelse?
Den gode forretning ligger både i at energi- og ressourceoptimering i værdikæden giver økonomiske besparelser, men også at fokus på bæredygtighed har værdi i sig selv, i forhold til at kommunikation overfor kunder og samarbejdspartnere.
De største reduktionspotentialer ligger her
Den globale CO2-udledning skal nedbringes, hvis Parisaftalens målsætning skal overholdes og den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader. Selvom scope 3-udledninger er mere indirekte, udgør de stadig de største ”poster” i en virksomheds klimaregnskab. Et klimaregnskab baseret på aktivitetsdata giver overblik over, hvor udledningerne opstår – og hvor de kan reduceres. Scope 3 udgør ofte den største del af et klimaregnskab og dermed ligger den største mulighed for at gøre en forskel her.
Det er en konkurrencefordel
Store virksomheder kræver i stigende grad CO₂-data fra deres leverandører, da leverandører er en central del af deres værdikæde. CO2 på produktniveau efterspørges i stigende grad fra store kunder. At kunne levere disse data er ikke bare compliance – det er også et konkurrenceparameter.
Det styrker samarbejdet i værdikæden
Scope 3-reduktioner kræver handling hos andre – leverandører, kunder og partnere. Det er dermed andre typer af værktøjer, man skal have på banen, når man skal reducere i scope 3. Der er forskel på, om det er ens kunder, man skal påvirke til adfærdsændringer, eller om det er ens leverandører. Det åbner for dialog, innovation og fælles løsninger, fx cirkulære forretningsmodeller.
Effektivisering af energi- og ressourceforbrug giver økonomiske gevinster
CO2-udledning kommer primært fra vores brug af fossile brændsler til energiformål, om det så er produktion, bygningsdrift eller transport. Bag hver scope 3 udledning ligger dermed en anden virksomheds udledning i scope 1 og 2, MEN også et ressourceforbrug.
Det er muligt at optimere på både energi- og materialeforbrug – fx gennem affaldsminimering og cirkulære materialestrømme. Ressourcer og energi koster penge, og formår man at optimere på begge dele, er der både miljømæssige, klimamæssige og økonomiske omkostninger at spare. Hvis man arbejder mere med ressourceoptimering, cirkulært ressourceforbrug og affaldsminimering, kan man spare nogle af de energikrævende processer i værdikæden.
Reduktion af risici og øget robusthed
Scope 3-udledninger kan være forbundet med energiintensive leverandører. Ved at reducere afhængigheden af CO₂-tunge processer og knappe naturressourcer bliver virksomheden mindre sårbar over for prisudsving og knaphed – en vigtig faktor i en verden præget af geopolitisk og klimamæssig usikkerhed.
Så er rapportering af scope 3 en god idé? Det korte svar er ja!
EU presser på – og det er en god ting
EU skal være det første klimaneutrale kontinent i verden og skal nå målsætningen senest i 2050. EU’s Green Deal er en lovgivningsmæssig ramme, som betyder, at det i stigende grad er vigtigt at have styr på sin CO2-udledning i værdikæden, og forholde sig til, om man er afhængig af CO2-tunge materialer og industrier.
I rapporteringsøjemed er det fortsat frivilligt for SMV’er at rapportere på scope 3. Men i praksis kommer der mere og mere lovgivning, der stiller større krav til, at selv små virksomheder skal have styr på deres produkters oprindelse, indhold og affaldshåndtering – det vil sige hele værdikæden, både opstrøms og nedstrøms.
Det sker eksempelvis gennem lovpakken ESPR (Ecodesign for Sustainable Products Regulation), der har fokus på, at virksomheder gøres ansvarlige for deres produkter i hele værdikæden, også når de ender som affald. Det bliver dermed en forretningskritisk disciplin at kunne dokumentere, at man har styr på sin bæredygtighedsprofil, både i forhold til klimabelastning (CO2) og ressourceforbrug, da det i sidste ende kan medføre øgede driftsomkostninger at ignorere sit bidrag til overskridelsen af de planetære grænser.
Hvad kan I gøre for at komme i gang?
Fokus på scope 3 er en god forretning på den lange bane, men hvad kan du gøre for at komme i gang?
- Start med at investere i et klimaregnskab baseret på aktivitetsdata. Det giver et reelt billede af dine reduktionsmuligheder. Den viden, der ligger i et ordentligt klimaregnskab, er værdifuld for alle beslutningstagere i organisationen, og kan vise hvor de mest omkostningseffektive CO2-reduktioner er.
- Kortlæg dine CO2-udledninger i hele værdikæden og identificér, hvor du har størst indflydelse. I nogle tilfælde kan det sagtens være, at der er lavthængende frugter at plukke i værdikæden
- Samarbejd med dine leverandører og kunder – og vær tydelig om dine forventninger.
- Tænk cirkulært – affaldsminimering og ressourceoptimering er både godt for klimaet og bundlinjen.
