Derfor er ESG stadig coren i strategien

CSR, ESG og fremtidige termer kan ændre sig – men en ting er sikkert, fokus på bæredygtig forretning er stadig helt centralt i virksomhedernes strategier, og bliver ikke mindre i fremtiden.

Foto: Juc

Siden det sene efterår 2023, hvor lovforslaget om implementering af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) blev vedtaget og indarbejdet i dansk ret, har ESG-området gennemgået markante ændringer. De største virksomheder blev som del af den første bølge omfattet af de nye rapporteringskrav fra regnskabsåret, der begyndte 1. januar 2024, og mange organisationer gik straks i gang med omfattende forberedelser. Konsulenthuse og rådgivere positionerede sig hurtigt til at understøtte virksomhederne i arbejdet med de nye krav.

Med omnibus-pakken i 2025 er der sket lempelser, og tidsplanen for de næste bølger er blevet justeret. Kravene om bæredygtighedsrapportering gælder i øjeblikket primært for de virksomheder, der allerede er omfattet som bølge 1, mens implementeringen for efterfølgende bølger er udskudt.

Den stærke offentlige regulering og rapporteringskrav er således lempet

Men dette ændrer ikke ved ESG som et helt centralt konkurrenceparameter, der stadig vil være afgørende for seriøse og ansvarlige virksomheders relationer og positionering ift. strategiske samarbejder, projekter og som leverandør til landets store og toneangivende virksomheder

Efterspørgslen efter dokumenteret bæredygtighed og ansvarlighed fra investorer, kunder og andre interessenter er derfor ikke faldende.

Tværtimod giver den nuværende situation virksomhederne en enestående mulighed for at komme på forkant, opbygge solide processer og bruge ESG strategisk til at styrke forretningen, inden kravene udvides. Det forudsætter dog, at der findes medarbejdere og ledere med dyb forståelse for regulering, rapportering og implementering.

Derfor er viden og specialiserede kompetencer på ESG-området fortsat afgørende. Hos JUC tilbyder vi en certificering i ESG, der kombinerer juridisk og strategisk forståelse med praktiske værktøjer til at arbejde struktureret med bæredygtighed, rapportering og governance i virksomheden.

Foto: JUC

Eksperter og praktikere bag uddannelsen: 
JUC’s ESG-certificering er tilrettelagt i samarbejde med erfarne specialister inden for bæredygtighed og ESG. Forløbet er bygget op omkring seks moduler, der både adresserer de juridiske rammer og rapporteringskrav og går i dybden med de strategiske valg og de praktiske redskaber, der skal til for at få ESG til at fungere i praksis i organisationen.

Programmet ledes af Morten Lehmann, en af Danmarks mest markante profiler på ESG-området, som sammen med et stærkt hold af undervisere kombinerer strategisk indsigt, konkret erfaring og praksisnære cases, der gør deltagerne i stand til at arbejde målrettet med ESG i deres egen virksomhed.

ESG – optimering og værdiskabelse i forretningen:
 Fordelene for de virksomheder som, arbejder struktureret med ESG, står bedre i forhold til både regulering, markedskrav og forventninger fra kunder, investorer og andre interessenter. Spørgsmålet er derfor mindre, om man skal arbejde med ESG – og mere, hvordan man gør det på en måde, der er realistisk, værdiskabende og forankret i organisationen.

ESG er heller ikke kun forbundet med omkostninger. Et seriøst og gennemtænkt ESG-arbejde kan styrke virksomhedens omdømme, skabe tillid i relationen til omverdenen og understøtte langsigtet robusthed. Når krav fra samfund og lovgivning omsættes til konkrete prioriteringer og styringsredskaber, kan ESG bidrage til både økonomiske og strategiske gevinster.

Praktisk og teoretisk indføring i ESG:
JUC’s ESG-uddannelse kombinerer teoretisk viden med praktiske øvelser og case-studies. Deltagerne arbejder med at omsætte ESG-principper til konkret praksis, herunder dataindsamling, risikostyring og rapportering i overensstemmelse med regler som CSRD-direktivet og Taksonomiforordningen.

Uddannelsen giver et solidt fagligt fundament og de værktøjer, der skal til for at arbejde professionelt med bæredygtighed i virksomheder og organisationer. Der arbejdes blandt andet med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), European Sustainability Reporting Standards (ESRS), ESG-rapportering, taksonomien, biodiversitet, dobbelt væsentlighedsanalyse samt de sociale, konkurrencemæssige og omdømmemæssige dimensioner af ESG. Derudover inddrages en række øvrige centrale elementer og metoder, som er afgørende for en effektiv og tværgående bæredygtighedsledelse.

Praktisk information

JUC's certificering i ESG starter d. 3. marts 2026 og afholdes over seks moduler på Axelborg, centralt i København. Uddannelsen koster 35.950 kr. ekskl. moms, og inkluderer både teoretisk undervisning og praktiske workshops.

For tilmelding og yderligere information, besøg JUC's hjemmeside.

27.11.2025JUC SERVICE ApS

Sponseret

Derfor er ESG stadig coren i strategien

20.08.2025JUC SERVICE ApS

Sponseret

Ny certificering i miljøret skal styrke ansvarlig udvikling og projekter

19.08.2024JUC SERVICE ApS

Sponseret

Virksomheder styrker deres ESG-indsats med kompetenceløft til medarbejdere

16.08.2024JUC SERVICE ApS

Sponseret

Compliance er nu et nøgleelement i virksomhedsstrategien