Roskilde Festival har betydning for grøn omstilling

I starten af juli var over 100.000 festivalgæster samlet til årets Roskilde Festival.  

Men der var meget mere end Paul McCartney og ølbowling på festivalskemaet. De mange gæster på festivalen kunne også stifte bekendtskab med en lang række bæredygtige tiltag. Her gør alternative camping-arealer så som ”DreamCity” op med den ”brug og smid væk”-kultur, der ellers har præget festivalen, mens meget af overskudsmaden fra de mange boder doneres væk. Ved hjælp af Big Data minimeres spild af mad, strøm og vand, og DTU-studerende har skabt en alternativ øl-køler, der bruger solenergi. Og det er blot få af de mange bæredygtige tiltag, der stiger år for år.

Læs også: Roskilde Festival er et mekka for bæredygtige løsninger

Ekstra indsats
I år tog Roskilde Festival et ekstra stort bæredygtigt skridt. Festivalen har nemlig udrullet en ny bæredygtighedsstrategi, hvor bæredygtighed skal være det naturlige valg – og det gælder både miljømæssig- og social bæredygtighed. Et eksempel er den nye madstrategi, hvor målet er, at mere end 50 procent af overskuddet i boderne skal gå til almennyttige formål, og på sigt skal 90 procent af varerne være økologiske.

Som et led i den bæredygtige udvikling har Roskilde Festival indgået et samarbejde med forskere fra Copenhagen Business School (CBS). Over en årrække skal de bruge festivalen som et forskningslaboratorium, der kan bidrage med viden om bæredygtighed til brug både på og uden for festivalen.

Her undersøger de blandt andet, hvordan man kan fremme en mere bæredygtig og grøn ressourceudnyttelse, hvordan Big Data kan bruges til at reducere mad- vand- og energiforbrug, og hvordan kommunikation kan bruges til at mobilisere frivillighed og bæredygtighed. Forskerne var også tilstede på festivalen sidste år, men den gang var de efter eget udsagn mere tilbagetrukne og observerede, mens projektet i år har været mere markant og langt mere synligt.

Forbruger adfærd
Projektet, der er døbt ”Fra Rio til Roskilde tur retur” (R2R), har som langsigtet mål at komme med forslag til løsninger på nogle af de helt store globale udfordringer ved at starte i det nære. Tankegangen er en såkaldt buttom-up-tankegang, hvor de bæredygtige valg træffes frivilligt af forbrugerne. Og forskerne vil netop forsøge at analysere, hvad der kan få forbrugere til at træffe frivillige, bæredygtige valg.

”Det hjælper ikke, at man er i stand til at udvikle bæredygtige løsninger, hvis der ikke er nogen, som frivilligt gider at bruge dem”, sagde professor Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, direktør for Centre for Corporate Social Responsibility på CBS, i et tidligere interview med Mandag Morgen:

”Vi vil se på, hvad der kan få folk til at træffe de bæredygtige valg, der er en helt nødvendig betingelse for grøn omstilling”, sagde Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen.

Ifølge Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor og videnskabelig medarbejder på CBS samt projektleder for R2R, kan en viden om folks adfærd bruges til at optimere ressourceanvendelsen og forbedre andre bæredygtige indsatser i fremtiden.

”Når vi ved, hvad der virker, eller ikke virker, så har vi nogle indsatsområder, som der kan arbejdes mere eller mindre med, og dermed kan tingene gøres mest optimalt. Så det har en stor betydning, at man kan teste og undersøge det”, siger han og fortsætter:

”Ofte er det nogle holdningsmæssige barrierer, man skal have pillet ved. Og her er vores studie værdifuldt i forhold til, hvordan man eksempelvis kan optimere kommunikationen, så man ikke får de her barrierer i forhold til at anvende spildevand”.

Sætte skub i den grønne omstilling
Også klimaforsker Benjamin Sovacool fra Aarhus Universitet mener, at viden om forbrugernes adfærd er vigtig for at sætte skub i den grønne omstilling:

”Klimakampen er i dag alt for teknologifikseret. Det her projekt vil kunne levere værdifuld, ny information om, hvordan de mennesker, der skal anvende teknologien, tænker og vælger,” sagde Benjamin Sovacool i et tidligere interview med Mandag Morgen.

Han mener netop, at der mangler viden omkring forbrugervalg, samt hvordan man kan stimulere folk til at agere mere bæredygtigt. 

Fra Roskilde til den virkelige verden
At det netop er Roskilde Festival, der skal bruges som forsknings arena, skyldes, ifølge Per Østergaard Jacobsen, festivalens størrelse. I otte dage bor og lever de mange festivalgæster på campingområdet, der med sine mange faciliteter så som madboder, toiletter, supermarkeder og arbejdspladser fungerer som et lokalsamfund. 

”Roskilde Festival er som en stor provinsby. De læringer fra festivalen kan man bringe videre til den virkelige verden. Det er ikke helt det samme, men det er godt laboratorium på grund af de mange mennesker og den store volumen i forbrug”, siger Per Østergaard Jacobsen og fortsætter:

”Det er vigtigt at have et testområde som Roskilde, for her kan vi få nogle vigtige læringspunkter, som blandt andet kan bruges, når man eksempelvis laver byplanlægning”.

Forskningsresultaterne skal ikke kun bruges som inspiration til den virkelige verden uden for festivalpladsen. De indsamlede data skal også bruges til at forudse forskellige hændelser på de kommende års festivaler, så eksempelvis forbruget kan planlægges bedre, så ressourcerne bruges optimalt. 

Badeeksperiment med genbrugsvand
Et af forskningsprojekterne på årets festival var et badeeksperiment. Her kunne de mange festivalgæster vælge mellem at bade i rent drikkevand eller vælge det bæredygtige alternativ og vaske festivalstøvet af i spildevand fra de øvrige gæster. Dog opstod der ifølge Per Østergaard Jacobsen komplikationer med vandtrykket, der betød, at det ikke blev testet ordenligt.

Alligevel viste en survey blandt gæsterne, at mange var friske på at anvende det bæredygtige alternativ og hoppe en tur under spildevandet.

Læs også: Roskilde Festival går til kamp mod madspild

Foruden badeeksperimentet har forskerne også undersøgt, hvad der kan få festivalgæsterne til at rydde op efter sig selv, sortere deres affald og begrænse deres madspild.

Forskerne har endnu ikke fået kortlagt de indsamlede data, og derfor er det ifølge Per Østergaard Jacobsen for tidligt at komme med forskningsresultater fra årets festival. Når det hele er bearbejdet, forventer forskerne bag projektet at lave en større konference, hvor de fortæller om, hvordan resultaterne kan bruges i den virkelige verden.

Virksomheder som Grundfos og Rockwool deltager også i projektet.

Læs mere om projektet her