Regeringen: Partnerskaber skal sætte gang i CO2-reduktioner

Gennem 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet vil Regeringen have de danske virksomheder i gang med at bidrage til at sænke landets drivhusgasudslip. På transporten gælder det bl.a. luftfarten og vejgodset. DSV’s topchef Jens Bjørn Andersen bliver tovholder på sidstnævnte, hvilket DTL - Danske Vognmænd imidlertid kalder betænkeligt.

Transporten skal gøres grønnere. Det skal ske gennem partnerskaber med erhvervslivet, mener regeringen..

11.11.2019

CSR.dk

Hvis Danmark skal nå det mål om en reduktion af landets samlede drivhusgasudslip på 70 procent i 2030, som S-regeringen satte for nylig, så skal alle bidrage. Det påpegede statsminister Mette Frederiksen i onsdag, da hun præsenterede de 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, som man netop har indgået.

Læs også: Arla tester to biogaslastbiler i København

”Jeg er glad for, at dansk erhvervsliv har taget så konstruktivt imod regeringens klimapartnerskaber. Med samarbejdet inviterer vi erhvervslivet med helt ind til bordet. Hver sektor skal formulere køreplaner for, hvordan de kan reducere deres klimaaftryk og foretage konkrete reduktioner”, sagde hun.

På transportområdet, hvorfra 29 procent af de danske udledninger af drivhusgasser i dag stammer, er det blevet til tre partnerskaber, nemlig omkring landtransport, shipping og luftfart. Transportminister Benny Engelbrecht mener dog, at der er store potentialer for grøn omstilling i sektoren.

Til at sætte sig for bordenden for landtransportpartnerskabet har man valgt DSV Panalpinas topchef Jens Bjørn Andersen.

”Tænk over, hvor meget vi transporterer os selv hver eneste dag. Og hvor mange varer, der skal fragtes på tværs af lande og landegrænser. Det skal vi kunne gøre mere klimavenligt i fremtiden. Med ny teknologi. Med nye løsninger. På smartere måder. Det skal vi samarbejde om. Derfor er jeg meget glad for, at Jens Bjørn Andersen, som står i spidsen for Danmarks største transport- og logistikvirksomhed, har sagt ja til at være formand for vores nye klimapartnerskab”, siger Benny Engelbrecht.

Efter sammenlægningen med Panalpina er det nye selskab blevet ikke bare Danmarks største transport- og logistikvirksomhed, men også en global aktør, der både kan gøre en klimamæssig forskel såvel herhjemme som internationalt, hvilket man da også ser frem til fra Hedehusene.

”Det er et meget positivt træk, at dialogen mellem erhvervslivet og regeringen sættes på dagsordenen på denne måde. Det er vigtigt, at vi skruer op for dialogen og sammen finder bæredygtige løsninger, der sikrer en reel grøn omstilling og en fortsat konkurrencedygtig branche – nationalt og internationalt. Det er et emne, der ligger mig meget på sinde, og jeg ser frem til at tage hul på opgaven”, lyder det fra Jens Bjørn Andersen.

DTL: Meningsløs udpegning
Det er dog ikke alle parter i transportindustrien, der er lige glade for den konstellation, der blev lanceret onsdag. Hos brancheforeningen DTL - Danske Vognmænd mener man på den ene side, at partnerskabet er en ’fremragende’ idé, men på den anden side kalder man det ’betænkeligt’ og et ’selvmål’ at sætte Jens Bjørn Andersen i spidsen.

Organisationen påpeger således en undren over, at DSV kun tegner sig for ca. 1 procent af de knap 40.000 godskørselstilladelser, der er udstedt af Færdselsstyrelsen til danske vognmandsvirksomheder til godskørsel i bl.a. Danmark.

Dette lave tal mener man nemlig ikke afspejler ’på nogen måde hvor mange DSV-transporter, der udføres på dansk grund’.

”DSV driver en meget stor del af sin virksomhed i udlandet og benytter sig primært af udenlandske vognmænd og lavtlønschauffører fra andre lande til at trække godset rundt, også i Danmark. Alene af den grund er udpegningen meningsløs, for det er jo reelt en virksomhed, der for en stor dels vedkommende opererer under andre landes lovgivning”, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Læs også: PostNord tester nyt pallesystem, der skal gøre transporten grønnere

”Et bidrag til det danske transportmarkeds klimaforbedringer kommer jo ikke primært derfra. Det skal komme fra reelle repræsentanter for den danske godstransport”, understreger han.

Videre fremhæver DTL hvordan ’social dumping og en markant skævvridning i konkurrencen’ har præget det danske landtransportmarked gennem mange, eksemplificeret ved bl.a. Kurt Beier-sagen for et års tid siden.

Derfor mener man, at det er ’ekstremt vigtigt, at klimaomkostningerne, som fremover kommer til at påføres danske transportvirksomheder, ikke åbner en ny fløj af skævvridning gennem klimadumping, som kun rammer danske, men ikke udenlandske vognmænd – uagtet at de opererer i Danmark’, som det hedder.

I stedet peger DTL på, at regeringen bør søge at indfri sine klimaambitioner ’ved at trække på den branchespecifikke viden, der findes blandt den brede kreds af danske vognmænd med danske biler og danske chauffører’.

Banebrydende ny teknologi skal hjælpe luftfarten
Når det gælder den bæredygtige luftfart, er valget som formand faldet på koncerndirektør i SAS, Simon Pauck Hansen, da Benny Engelbrecht finder da ’afgørende, at formandsskabsstolen bliver besat af en person med en central rolle blandt luftfartsselskaberne’.

”SAS er allerede i dag et af de luftfartsselskaber, der går forrest i kampen for en mere bæredygtig luftfart med indkøb af nye og brændstofeffektive fly og investeringer i udvikling af bæredygtigt flybrændstof. Simon Pauck Hansen har et indgående kendskab til branchen, og derfor er jeg meget glad for, at han har takket ja til at være formand for regeringens nye klimapartnerskab. Jeg ser meget frem til vores fælles arbejde mod en mere bæredygtig luftfart”, siger ministeren.

Simon Pauck Hansen er valget som en ’stor og forpligtende tillidserklæring’ fra regeringens side, og har da også store forventninger til det videre arbejde.

”Med Luftfartens Klimapartnerskab ser jeg frem til at præsentere konkrete løsninger på, hvordan SAS og hele branchen kan bidrage til at nå regeringens klimamål, som er meget ambitiøse, men ikke urealistiske”, siger han og fortsætter:

Læs også: Dansk Luftfart etablerer fond for at nå klimamål

”På mange områder, eksempelvis inden for biobrændstoffer og elektriske fly, ser vi ideer til udvikling af banebrydende ny teknologi, og derfor har vi troen på at det er muligt at lancere bæredygtige løsninger samtidig med, at vi sikrer vækst, tilgængelighed og arbejdspladser i hele Danmark.”

-AK

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

11.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

09.11.2026CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

Green Claims er død, men greenwashing-reglerne lever

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia