Politiske beslutninger årsag til langsom udbygning af vedvarende energi

Vi starter på landjorden

Ifølge en analyse fra Green Power Denmark er det politikernes egen skyld, at det går så trægt med at nå den firdobling af vedvarende energi på land, som er det politisk fastsatte mål. 

For man behøver ikke nogen særligt stor regnemaskine for at regne ud at når det, der kaldes ”de politisk bestemte omkostninger” for at opstille sol og vind er steget med omkring 3.500 procent mellem 2019 og 2025, så er det nok ikke så nemt at få økonomi i projekterne.  

De stigende omkostninger ser Green Power Denmark som en væsentlig årsag til, at der kun blev opstillet 12 vindmøller på land sidste år. Ifølge årets Energibarometer fra samme organisation, som udkom 28. april 2025, er udviklingen tæt på at gå i stå. 

Ifølge Camilla Holbech, Green Power Denmarks direktør for vedvarende energi, PtX og internationalt samarbejde, er det en klassisk problemstilling:

”Det er jo i virkeligheden ganske simpelt: Når noget bliver dyrere, får man mindre af det. Og det er det, der sker her. De stigende omkostninger bremser altså udbygningen med vedvarende energi,” siger hun. 

Fra 50.000 til over 1,5 million

I 2019 blev vedvarende energiprojekter pålagt omkring 50.000 kroner i politisk bestemte omkostninger for at opstille 1 MW (megawatt) grøn strøm. I år koster det op til 1.837.000 kroner at opstille den samme kapacitet. Der er vel at mærke tale om en stigning i de politisk bestemte omkostninger – altså ikke stigende udgifter på grund af inflation.

Den største stigning skyldes kraftigt øgede tariffer og bidrag for at blive koblet på Energinets transmissionsnet. Alene mellem 2024 og 2025 er tilslutningsbidraget til Energinet steget mellem 62-69%. En anden del af stigningen skyldes stigende jordskatter, ligesom et flertal i Folketinget har besluttet at øge betalingen til kommunerne gennem Grøn Pulje.

”Det er et kæmpe paradoks. Stort set alle er enige om, at vi skal gennemføre en grøn omstilling af hensyn til vores nationale sikkerhed, forsyningssikkerheden og klimaet. Politikerne sætter høje mål for udviklingen og pålægger – måske ubevist – kort efter den grønne energi så store omkostninger, at det økonomiske grundlag for at opstille vindmøller og solceller stille og roligt forsvinder,” konstaterer Camilla Holbech.

Green Power Denmark lægger derfor op til, at politikerne drøfter de samlede vilkår for den vedvarende energi - herunder de stigende omkostninger. 

”Der kan være gode grunde til, at de forskellige omkostninger er steget. Men politikerne er sikkert ikke opmærksomme på det samlede billede.  Vi er nødt til få en diskussion om de stigende udgifter, og hvordan vi kan få sat en prop i dem. Vi skal huske, at der også er en konsekvens ved manglende grøn strøm i form af stigende elregninger, ringere forsyningssikkerhed, og langsommere udfasning af den russiske gas,” siger Camilla Holbech.

Usikkerhed og langsomme godkendelser

En del af problemet for opstillerne af vedvarende energi er usikkerheden om den fremtidige udvikling. De går i gang med at planlægge et projekt, og inden de har fået tilladelsen, som det tager årevis at få, er de politisk bestemte omkostninger steget til et niveau, hvor det ikke giver mening at gennemføre projektet økonomisk.

”Der ligger nok ansøgninger hos kommunerne om at opstille vindmøller og solceller til at indfri vores ambitioner om at firedoble vores kapacitet. Det er nødvendigt at få disse projekter ud at leve for at vriste os fri af de fossile brændsler. Men faktum er desværre, at mange af projekterne vil dø, når de møder den økonomiske virkelighed,” siger Camilla Holbech.

Stigende ”politisk bestemte omkostninger” er ikke den eneste årsag til at solcelle- og vindmølleprojekter falder til jorden. To andre primære årsager er, at projekterne er forud i forhold til udbygningen af eltransmissionsnettet, så det kan tage imod strømmen, og at der bliver klaget over projekterne.

Verdens største dummebøde? 

For havvind er den aktuelle situation, at det i Dagbladet Børsen i går kom frem, at regeringen er villige til at levere 60 milliarder kroner i støtte til det kommende udbud af havvindmølleprojekter. 

Dummebøde-dommen kommer ifølge avisen fra en konservativ politiker, som i Børsen sammenligner de 60 milliarder med de ni milliarder kroner, som analyse fra Boston Consulting Group har konkluderet, var det beløb, der kunne have sikret sig et bud i det udbud af opstilling af havvindmøller, som faldt til jorden med et kæmpe brag i 2024. 

Den politisk skabte del af problemet, kan man bagklogt se, er den ændring i vilkårene for havvindsprojekter, som regeringen tilføjede efter det første havvindsprojekt uden statsstøtte i 2021. Nu skulle staten have en ejerandel og en årlige afgift for brug af arealerne. I det nye oplæg er der ingen snak om ejerandele, ligesom nogle afgifter er forsvundet, fortæller Børsen.