Omnibussen er nu et skridt tættere på målstregen

Lovgivningsprocessen er lang i EU, men omnibusdirektivet er nu forhandlet færdig og mangler kun tre afstemninger for at blive klar til implementering i medlemslandene. En, hvor medlemsstaternes faste repræsentanter godkender, en hvor Parlamentets juridiske komite godkender og d. 16. december i EU-Parlamentet. 

For danske virksomheder vil aftalen ifølge Erhvervsstyrelsen betyde, at mængden af byrder reduceres med 95 procent ift. det oprindelige forslag. Antallet af omfattede virksomheder reduceres fra ca. 2.200 danske virksomheder til ca. 375.

Aftalens indhold

Så hvor endte forhandlingerne mellem kommission, medlemsstater og folkevalgte til parlamentet? Hovedpunkterne i aftalen er: 

Scope
CSRD vil kun gælde virksomheder med over 1.000 fuldtidsansatte og €450 millioner i nettoomsætning skal rapportere ud fra direktivet. Dette er en reduktion af scopet med op mod 90 procent. 

CSDDD scopet er 5.000 fuldtidsansatte og €1.5 milliard i nettoomsætning. Det gælder både for virksomheder fra EU og uden for EU. 

Udsættelser
Bølge 1-virksomheder, dvs. dem, der rapporterede ud fra CSRD i 2024, men som falder uden for scope efter omnibus, bliver fritaget fra kravene i 2025 og 2026. Dermed er de fleste rapporteringsforpligtelser frosset indtil 2027. 

CSDDD er i aftalen udskudt endnu et år. Virksomheder skal nu leve op til reglerne senest juli 2029. 

Klimaomstillingsplaner
Kravet i CSDDD om obligatoriske klimaomstillingsplaner bortfalder.  

Due diligence
I den oprindelige CSDDD-tekst var kravet at udføre miljø- og menneskerettighedsdue diligence i hele værdikæden. I løbet af forhandlingerne har der været meget fokus på, at det blev reduceret til tier 1-virksomheder, dvs. ens direkte leverandører.

Resultatet af trilogen er blevet et krav om at "fokusere på de områder i deres værdikæder, hvor det er mest sandsynligt, at faktiske og potentielle negative konsekvenser opstår." Nogle peger på, at det er en klassisk risiko-baseret tilgang, andre fremhæver at der ikke længere er krav om en omfattende kortlægning, kun en afgrænsningsøvelse. 

Aftalen lægger også op til, at virksomheder med under 1.000 fuldtidsansatte kan afvise at levere på oplysningskrav ud over dem, der er i den frivillige rapporteringsstandard, og opfordrer virksomhederne til primært at benytte sig af information som kan skaffes med en rimelig indsats i stedet for systematisk at bede om nye informationer fra mindre virksomheder i deres værdikæde. 

Færre krav til handling

Endelig kan virksomhederne vælge ikke at sætte ind på alle områder, hvor de støder på negative konsekvenser. Hvis man f.eks. har to eller flere områder, hvor de negative konsekvenser vurderes til at være lige sandsynlige eller lige alvorlige, får virksomhederne mulighed for at prioritere arbejdet med direkte forretningsforbindelser højst. 

Det er en mulighed som hverken FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv eller OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder tilbyder. Og som Andreas Rasche, professor ved CBS, skriver på LinkedIn: 

”Dette er en indirekte invitation til ikke at tage fat på alvorlige konsekvenser – hvis en påvirkning er alvorlig, skal den håndteres. Det er hele pointen...”. 

Træt ekspert, glad politiker

Andreas Rasche har i det hele taget ikke meget til overs for forslaget. Han skriver: 

”Denne aftale bekræfter den uforholdsmæssige, ikke-evidensbaserede tilbagerulning af CSRD og CSDD. At se begge disse som rene omkostningsdrivere og fremstille dem som en konkurrenceulempe kan berolige populistiske holdninger, men det er ikke en vinderstrategi for Europas fremtid...”. 

Kritikken af processen omkring omnibussen står Andreas Rasche ikke alene med. EU’s ombudsmand har gennemgået lovgivningsprocessen i forhold til EU’s egne regler om god lovdannelse og kom i slutningen af november med en udtalelse som kritiserede processen for at mangle evidens, gennemsigtighed og involvering af berørte parter. 

Hvorvidt det er en god strategi at reducere rapporteringskravene eller ej, må nok komme an på en prøve. Men man kan konstatere, at mange politikere er glade for udfaldet af trilogen. F.eks. Morten Bødskov, erhvervsminister i Danmark: 

“Der er nu indgået en stor aftale med massive byrdelettelser for dansk og europæisk erhvervsliv. Byrder for milliarder forsvinder nu. Det danske EU-formandskab har sikret aftalen. Alene for danske virksomheder er gevinsten mindst 6 mia. kr. om året i byrdelettelser. Bureaukrati og bøvl fjernes. Regler gøres langt mere simple, så virksomhederne kan bruge kræfterne på det Europa mangler, nemlig at tiltrække flere grønne investeringer, mere vækst og skabe flere grønne arbejdspladser,” siger han.