Globaliseringen er i højt gear - og Europa ligger forrest

Globaliseringen befinder sig på et historisk højt niveau – på trods af eskalerende geopolitiske spændinger, stigende amerikanske toldsatser og hidtil uset usikkerhed om fremtidens handelspolitik. Det er en af hovedkonklusionerne i DHL Global Connectedness Report 2026.

I rapportens regionale rangering topper Europa igen verden – foran Nordamerika, Mellemøsten og Nordafrika. Den førende position hviler på en unik kombination af dybe intraregionale bånd og en exceptionelt bred global rækkevidde, hvilket afspejles i den stærke placering af flere europæiske økonomier – både når det gælder dybde og bredde i deres internationale forbindelser. Foto: DHL

25.03.2026

CSR.dk

Rapporten, som er udgivet af DHL og New York Universitys Stern School of Business, bygger på mere end 9 millioner datapunkter, der sporer internationale strømme af handel, kapital, information og mennesker. Den er dermed den mest omfattende analyse af globaliseringen.

I rapportens regionale rangering topper Europa igen verden – foran Nordamerika, Mellemøsten og Nordafrika. Den førende position hviler på en unik kombination af dybe intraregionale bånd og en exceptionelt bred global rækkevidde, hvilket afspejles i den stærke placering af flere europæiske økonomier – både når det gælder dybde og bredde i deres internationale forbindelser.

Europas førende økonomier underbygger hver især regionens position som verdens mest globalt forbundne region. Holland rangerer som nummer tre globalt og er et godt eksempel: Til trods for kun at være verdens 19. største økonomi genererer landet den 6.-største volumen af globale strømme – et klart tegn på landets rolle som central indgangsport til verdensmarkedet. Storbritannien ligger på en 9.-plads og er førende i verden hvad angår bredden af sine strømme takket være ekstraordinært diversificerede internationale forbindelser. 
Tyskland, rangeret som nummer 14, er Europas største økonomi og et dybt integreret knudepunkt, hvor to tredjedele af strømmene foregår inden for Europa – kombineret med en stærk global diversificering. Frankrig på en 22. plads skiller sig ud med en verdensførende bredde inden for både ind- og udgående greenfield-investeringer, mens Italien på 28.-pladsen forener stærk intraeuropæisk forbundethed med et af verdens bredeste globale fodaftryk.

Også Syd- og Østeuropa bidrager markant: Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien styrker regionens samhørighed gennem tætte europæiske forbindelser, mens Tyrkiet løfter Europas rolle som bro til både Asien og Mellemøsten.

Rapporten måler globalisering på en skala fra 0 procent (ingen handel på tværs af landegrænser) til 100 procent (grænser og afstand har ingen betydning). Verdens globaliseringsniveau lå på 25 procent i 2025, hvilket svarer til det rekordniveau, der blev sat i 2022.

"Globaliseringen holder stand – og det i sig selv siger meget om dens værdi. Fra fattigdom til klimaforandringer kan verdens største udfordringer kun løses med en global orienteret tankegang. DHL Global Connectedness Report viser, at lande og virksomheder ikke trækker sig tilbage bag de nationale grænser. Det er gode nyheder. DHL styrker de globale bånd ved at forbinde markeder, virksomheder og mennesker, så de kan tilpasse sig, diversificere og skabe nye muligheder – selv i usikre tider”, siger John Pearson, CEO for DHL Express.

"Europa spiller en afgørende rolle i dette globale netværk. Regionen kombinerer dyb økonomisk integration med et af de bredeste globale fodaftryk i verden. Denne unikke position gør det muligt for europæiske virksomheder at forblive konkurrencedygtige, robuste og forbundet med vækstmuligheder i alle regioner. I DHL er vi dedikerede til at understøtte denne forbundethed med branchens mest pålidelige og fleksible internationale ekspres-netværk”, siger Mike Parra, der er CEO for DHL Express Europe.

Samtidig understreger det nuværende globaliseringsniveau, hvor langt verden stadig er fra at være fuldt globaliseret. På mange områder ville de internationale strømme kunne vokse betydeligt, hvis ikke politiske begrænsninger stod i vejen.

Den globale handel voksede hurtigere i 2025 end i noget år siden 2017, hvis man ser bort fra den volatile Covid-19-periode. De amerikanske importører fremskyndede forsendelser tidligt på året for at komme foran toldstigningerne. Senere faldt det til under niveauet fra året før, men en stigende kinesisk eksport til markeder uden for USA bidrog til at opretholde de globale handelsvolumener.

Handlen med AI-relaterede varer steg markant, i takt med, at lande og virksomheder løb om kap med at opbygge AI-infrastruktur. AI-relaterede produkter tegnede sig for 42 procent af væksten i varehandlen i de første tre kvartaler af 2025, ifølge WTO's tal.

Når man ser frem forventes de seneste amerikanske toldstigninger at bremse handelsvæksten moderat i 2026 – men ikke stoppe den. Den globale varehandel forventes at vokse med et gennemsnit på 2,6 procent om året frem til 2029, hvilket svarer til det seneste årti.

Når handlen kan fortsætte med at vokse på trods af de amerikanske toldstigninger, skyldes det, at størstedelen af al handel ikke involverer USA. I 2025 gik 13 procent af importen til USA, og 9 procent af eksporten kom fra USA. Derudover indgår mange lande nye handelsaftaler for at sikre adgang til alternative markeder.

Selv om forbindelserne mellem USA og Kina fortsat svækkes, udgør de kun en beskeden del af de globale strømme. Den amerikansk-kinesiske handel tegnede sig for 3,6 procent af verdenshandlen på sit højdepunkt i 2015 – en andel, der er skrumpet til 2,7 procent i 2024 og videre ned til 2,0 procent i de første tre kvartaler af 2025. Endnu mindre er de to landes fælles andel af globale erhvervsinvesteringer: Her lå tallet under én procent i 2025.

Trods spekulationer om geopolitisk fragmentering finder rapporten ingen tegn på en bred opsplitning i konkurrerende globale blokke. I løbet af det seneste årti er kun 4-6 procent af den globale handel og de globale investeringsstrømme rykket væk fra geopolitiske rivaler – og de er overvejende ikke havnet hos nære allierede, men hos lande med fleksible geopolitiske positioner som Indien og Vietnam.

"Den politiske og regulatoriske kontekst for globaliseringen er langt mere volatil end de faktiske strømme landene imellem. Risiciene for globaliseringen er reelle – men det er robustheden i de globale strømme også”, siger professor Steven A. Altman, direktør for DHL Initiative on Globalization ved NYU Sterns Center for the Future of Management.

Læs også: Europa skal være mere selvforsynende med energi

Stik imod forventningerne om et skift mod regionalisering tilbagelagde handlede varer i gennemsnit 5.010 kilometer i 2025 – den længste afstand nogensinde registreret. Greenfield-investeringsprojekter nåede ligeledes en ny rekordafstand på i gennemsnit 6.250 kilometer, og de fleste andre internationale strømme strakte sig tilsvarende over længere distancer end tidligere. Konklusionen er klar: Forudsigelserne om en accelererende regionalisering er ikke gået i opfyldelse.

DHL Global Connectedness Report er udgivet regelmæssigt siden 2011 og giver pålidelig indsigt i globaliseringen ved at analysere 14 typer internationale strømme af handel, kapital, information og mennesker. 2026-udgaven er baseret på mere end 9 millioner datapunkter. Den rangerer 180 landes globaliseringsgrad og dækker 99,6 procent af det globale bruttonationalprodukt og 99,0 procent af verdens befolkning. Rapporten indeholder desuden 180 landeprofiler opsummeret på hver en side om hvert lands globaliseringsmønster.

Kilde: DHL

/ PiB

Fadl og Broen til fremtiden

Sponseret

Konference: Klima & Sundhed - trivsel og forebyggelse

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

09.04.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Derfor indgår virksomheder kommercielle partnerskaber med civilsamfundet

07.04.2026Erhvervsakademi Aarhus

Sponseret

Gratis konference sætter fokus på værdikæden som den nye gamechanger

CSR.dk

Andel Energi reducerer hosting-udledning med 94 procent

CSR.dk

Kjær & Sommerfeldt halverer CO2-udledning og sætter ny kurs for bæredygtighed i vinbranchen

CSR.dk

Globaliseringen er i højt gear - og Europa ligger forrest

CSR.dk

L’Oréal vil lave emballage af fanget CO2 i nyt partnerskab

CSR.dk

Elgiganten lancerer pant på elektronik for at få danskerne til at rydde op

CSRD+CO

Sponseret

Hvem tager skraldet for manglende ESG-data?

CSR.dk

Hjælp dine leverandører med at levere de data, du har brug for

CSR.dk

Cirkulær økonomi er forsyningssikkerhed

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

13.04.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

13.04.2026

Sted

København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

13.04.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

13.04.2026

Tid

08:30

Sted

Online

Dansk Standard
Webinar
Webinar - Alignment of Global Greenhouse Gas Standards

Attend this joint Nordic webinar by Danish Standards, Standard Norway, Swedish Institute for Standards, and Finnish Standards to learn more about the scope, purpose, and planned approach of the new ISO and GHG Protocol partnership.

Dato

13.04.2026

Tid

14:00

Sted

Online

Dansk Standard
Virksomhedsbesøg
Arbejdsmiljøledelse - ISO 45001 Diplomkursus

På dette to-dages kursus præsenteres du for indholdet i ISO 45001:2023 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav tolkes og anvendes i praksis.

Dato

14.04.2026

Sted

Nordhavn, København