Nyt studie belyser forunderligt forbrugerparadoks

Afgifter på CO2 er en varm kartoffel i dansk politik – særligt når afgiften skal falde på forbrugeren. Det er imidlertid vigtigt at vide, hvad effekten er på adfærden.

Ifølge et nyt studie fra CBS viser det sig, at en CO2-afgift på klimabelastende produkter får de mest klimabevidste borgere til at reducere forbruget langsommere relativt til resten af befolkningen.

Hvor resten af befolkningen reagerer på prisstigninger af enhver art på samme måde ved at nedsætte forbruget, udspiller et andet fænomen sig hos den klimabevidste borger konfronteret med en CO2-afgift.

Fænomenet kan karakteriseres som en slags klimaaflad. De klimabevidste boger føler sig altså mindre forpligtigede til at nedsætte forbruget, hvis de følte, de kompenserer for det gennem en CO2-afgift.

”For dem, der allerede har en indre motivation for at reducere deres forbrug, kan det at pålægge en synlig afgift udhule deres indre motivation”, siger Alice Pizzo, postdoc ved CBS og en af forskerne bag studiet, til Berlingske.

Med pisk og slør

Alice Pizzo og de andre forskere bag studiet vil dog gerne understrege, at CO2-afgifter stadig er en god ide. Det handler blot om implementering, så den har samme forbrugsreducerende effekt på alle borgere – herunder de klimabevidste.

Dels peger hun på en usynliggørelse af afgiften som en mulig løsning. Ved ikke eksplicit at afsløre, hvilken andel af prisen CO2-afgiften udgør, vil den indre motivation hos den klimabevidste forbruger nemlig ikke blive udhulet. 

På den måde vil den klimabevidste borger stadig forbruge klimabevidst, og den almene borger reducere forbruget grundet prisstigningen.

Derudover kan man sørge for at CO2-afgiften er tilpas høj. Når den en vis højde vil effekten af prisstigningerne på de klimabevidste borgeres adfærd ifølge Alice Pizzo nemlig overvinde udhulingen af den indre motivation. 

Dermed vil de klimabevidste borgere reducere deres forbrug på lige fod med resten af befolkningen.

- lhs