Nyt netværk skal flytte bæredygtighed og etik ind i kernen

Tiden for CSR og langsigtede strategier er forbi; den etiske og bæredygtige forståelse skal helt ind i kernen af os som ledere og i vores virksomheder. På det grundlag vil et nyt netværk for bæredygtig ledelse få os til se sandheden i øjnene og skabe reel forandring. Chr. Hansen og Ørsted er blandt deltagerne.

Det nye netværk sigter efter at vi skal leve og agere i balance med fundamentet for al liv: jordklodens økosystem..

23.01.2019

Anders Kampmann, CSR.dk

Initiativtageren til netværket er iværksætteren Sandja Brügmann, der også selv er leder, og som ser et akut behov for at ændre den måde, vi tænker og driver forretning på i dag.

”Vi står overfor nogle komplekse problematikker i verden, og for at vi kan komme i mål med at leve og agere i balance med fundamentet for al liv – jordklodens økosystem – kræver det, at ledere og erhvervsliv tages i brug som det de er, nemlig et af de vigtigste redskaber for at løse udfordringerne”, forklarer hun, og fortsætter:

”Tiden for langsigtede strategier og CSR-tiltag, der ligger i yderkanten af virksomhedens primære formål, er passé. Den etiske og bæredygtige forståelse skal ind i kernen af os som ledere og i vores forretningsmodeller. Vi skal lære at være tilstede i nuet, og turde at se sandhederne, som ofte ikke er særligt tiltalende, i øjnene. Kun dermed kan vi skabe reel positiv forandring”.

Netværket sigter både højt og bredt fra start og har medlemmer på topledelsesniveau fra områder som HR, innovation, business strategy, marketing og sustainability, og fra biotech over energi og retail til fødevareindustrien. Selskaberne er såvel startups som C25-sværvægtere, og fra både ind- og udland.

I netværket kan medlemmerne dele deres erfaringer og få input fra internationale eksperter, ligesom der er fokus på konkret og praktisk anvendelig viden, der kan implementeres i den virkelige verden og skabe resultater og økonomisk vækst.

CEO for Chr. Hansen, Mauricio Graber, er blandt netværkets medlemmer, og fremhæver bl.a. det uvurderlige i at få udvidet sit netværk af ligesindede ledere på bæredygtighed i Danmark. Foto: Chr. Hansen.

Uvurderligt med netværk og sparring
Blandt de virksomheder, der er repræsenterede i netværket, er Chr. Hansen og Ørsted, der begge blev hædret for deres indsats på bæredygtighedsområdet ved World Economics Forums topmøde i Davos i går. For dem handler deltagelsen om både personlig og forretningsmæssig udvikling.

”Bæredygtig innovation er en omskiftelig og kompleks størrelse, og en af de vigtigste strategiske søjler under Chr. Hansens fremtidige succes. Det er vigtig for mig personligt og for virksomheden at jeg er på forkant med, hvad der er undervejs inden for bæredygtige forretningsløsninger, og uvurderligt at få udvidet mit netværk af ligesindede ledere i Danmark. Derfor er jeg gået med i Sustainable Leadership Network”, siger CEO for Chr. Hansen, Mauricio Graber.

”Verden står overfor en række vanskelige samfundsmæssige problemstillinger, som virksomhederne skal være med til at løse. Den allervigtigste er at begrænse klimaforandringerne, og det er en af mange gode grunde til, at vi vil skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. I mit arbejde er det vigtigt at sparre med og tage ved lære af andres erfaringer, for at vi hele tiden kan udvikle vores bæredygtighedsprofil og dermed ruste virksomheden til den rejse. Dette initiativ er nyt i en dansk kontekst. Sign me up!” supplerer Head of Sustainability hos Ørsted, Rasmus Skov.

Netværkets første møde blev afholdt i sidste uge, onsdag d. 16. januar, med Geoff Kendall fra Future Fit Business Benchmark som gæstetaler. Han leverede indsigt i en forskningsbaseret selv-evaluerings proces, der bidrager til at fremtidssikre og skabe forandring internt i organisationen; en metodik, som bl.a. The Body Shop bruger i deres igangværende forandringsproces.

Og starten var god, lyder det.

”Jeg synes det gik rigtig godt. Gode indlæg, en spændende og livlig dialog – det er jo passionerede folk, der er med – og ikke mindst nogle spark til vore selvforståelser, og noget deltagerne kan tage med hjem til deres virksomheder og bruge i hverdagen. Så det var meget tilfredsstillende”, siger Sandja Brügmann.

Læs også: 54 virksomheder skubber på for ambitiøse klimamål

Netværkets næste møde finder sted d. 3. april i København, hvor stifteren af organisationen Holacracy, Brian Robertson, er hovednavn og vil dele ud af sin viden om self-management, re-distribution af magt, virksomhedsstrukturer, implementering af forandringsprocesser osv., alt sammen med bedre og mere effektivt samarbejde for øje.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering styrker den grønne omstilling og skaber overblik

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

30.01.2026CSR.dk

Kommunikation er at tage ansvar og forandre - målbart

21.01.2026CSR.dk

Alt forandrer sig. Gør ESG-kommunikation også?

CSR.dk

Elgiganten lancerer pant på elektronik for at få danskerne til at rydde op

CSR.dk

Djøf: Stadig ikke ligeløn – kvinder halter op til 100.000 kroner efter mænd for samme arbejde

Dansk Erhverv

Sponseret

Kort & godt om ESG: De frivillige standarder

CSR.dk

Nyt oplevelsescenter ved Roskilde skal sætte fokus på klodens kriser

Schneider Electric åbner for tilmelding til Nordic Graduate Program 2026

Schneider Electric

Sponseret

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

CSR.dk

Første straffesag om greenwashing: Kunne ikke dokumentere bæredygtighedsudsagn

CSR.dk

Ny podcast om virksomheder som motor i omstilling

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Event
Ring the Bell for Gender Equality

Fra ambition til handling: Hvor står danske virksomheder på ligestilling?

Dato

10.03.2026

Tid

08:10

Sted

Nikolaj Plads 6, Indre By 1067, København, Denmark

Dansk Standard
Kursus
LCA - Livscyklusvurdering i praksis

Forstå systemet bag LCA, fra data til troværdige resultater og bedre beslutninger. Få en grundig introduktion til livscyklusvurdering (LCA), og bliv klædt på til at fortolke resultater, bestille en LCA og deltage i kvalificerede dialoger om bæredygtighed.

Dato

11.03.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
Leverandørstyring

2 dages intensivt kursus i at planlægge, gennemføre og følge op på leverandøraudits

Dato

11.03.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Uddannelse
ADR uddannelse om dokumentation

ADR Uddannelsen om dokumentation sætter dig i stand til at udarbejde transportdokumenter, container-/køretøjspakkeattest og hente skriftlige anvisninger på relevante sprog i forbindelse med landevejstransport med farligt gods.

Dato

11.03.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende miljøledelse

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til miljøledelsessystemer, kravene i ISO 14001:2015 og de forretningsfordele, der er knyttet til systematisk arbejde med et miljøledelsessystem.

Dato

11.03.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Kvalitetskultur

Et effektivt ledelsessystem er kernen i en effektiv virksomhed og driver virksomheden frem mod sine strategiske mål. Det effektive ledelsessystem bør derfor forholde sig til sine interessenters behov og forventninger, risici og muligheder, lovkrav og ikke mindst organisationens værdier og kultur.

Dato

11.03.2026

Sted

Odense