Ny undersøgelse: Kultursektoren efterlyser regulering for at lave grøn omstilling
Imponerende 92 procent af kulturaktørerne på tværs af brancher er motiveret til at bidrage til den grønne omstilling. Desværre halter det efter med konkret handling, og under halvdelen har formuleret konkrete grønne mål. Selv peger branchen på behov for regulering fra staten. Det viser en ny undersøgelse, der for første gang kortlægger kulturbranchens grønne omstilling.
Kulturlivet skal bidrage til den grønne omstilling, lød det i regeringsgrundlaget. Men det er som om, at kultursektoren ikke rigtigt er kommet i gang. Lysten fejler ikke ellers noget, idet 92 procent af de adspurgte kulturaktører i en ny undersøgelse svarer, at de er motiverede til at bidrage til den grønne omstilling. Grønne Spor-undersøgelsen viser tydeligt, at der er stor velvilje, men også stor afstand til de konkrete indsatser.
”Vi blev positivt overraskede over den store velvilje, men det er også tydeligt, at der er lang vej, når det handler om at implementere den gode vilje i konkret handling, fordi branchen mangler redskaber, viden og krav. Hvis de politiske ambitioner på kulturlivets vegne skal indfries, må man konkludere, at man ikke kan nøjes med at opfordre kulturbranchen til at omstille sig, man er nødt til at indgå i en dialog om, hvilke rammer man skal arbejde inden for og hvordan”, siger projektleder Jacob Teglgaard, Center for Bæredygtighed i Kulturlivet under Kulturens Analyseinstitut.
Regulering, investering og viden
Kultursektorens aktører peger selv på flere mulige veje til at accelerere den grønne omstilling, og 39% efterlyser krav fra omverden. Af dem mener 75%, at staten bør stille krav til grøn omstilling for at accelerere udviklingen. Også fonde, der støtter kunst og kultur, nævnes af mange. Og særligt museer og scenekunstaktører peger på behovet for økonomiske investeringer, hvilket kan afspejle deres driftsmæssige struktur og store afhængighed af offentlige midler.
”Det er bemærkelsesværdigt så stor efterspørgsel, der er på offentlig regulering og krav. Det kan dels være et udtryk for, at branchen er vant til at operere under betingelser fra offentlige, men det ligner også et behov for nogle retningslinjer, der gør det muligt at måle og sammenligne på tværs af institutioner og delbrancher”, siger projektleder Jacob Teglgaard.
Et andet tydeligt tema i besvarelserne er ønsket om et bredt kompetenceløft. Næsten halvdelen af respondenterne peger på, at nem adgang til viden, netværk og videreuddannelse kan understøtte omstillingen:
”Mange ønsker desuden adgang til bæredygtige materialer, leverandører og redskaber til klimaberegning. Denne efterspørgsel på læring og praksisnær viden kan måske tolkes som et ønske om at gøre den grønne omstilling mere håndgribelig og realistisk i en travl kunst- og kulturhverdag”, siger Jacob Teglgaard.
Jacob Teglgaard understreger, at flere at især de større institutioner har sat initiativer i gang, og at Center for Bæredygtighed i Kulturlivet løbende indsamler viden og erfaringer, der kan inspirere andre aktører.
