Ny rapport: Klimapolitik kan mindske ulighed og øge sammenhængskraften

Klimakrisen og stigende ulighed er tæt forbundne problemer, som bør løses i sammenhæng.

Det er en af hovedpointerne i en ny rapport fra Klima- og Omstillingsrådet, der udkom onsdag. Rapporten dokumenterer, at den rette klimapolitik ikke bare kan undgå at forværre sociale skel, men aktivt kan bidrage til at mindske dem.

Rapporten tager udgangspunkt i det globale perspektiv, hvor drivhusgasudledningerne primært kommer fra rige lande, mens konsekvenserne rammer befolkninger i fattige lande hårdest. Verdensbanken anslår, at mellem 32 og 132 millioner flere mennesker risikerer at leve i ekstrem fattigdom i 2030 som følge af klimaforandringerne.

Ifølge forskerne har lande som Danmark en særlig forpligtelse til at handle hurtigt og effektivt. Det skyldes, at den rigeste del af befolkningen har et langt højere klimaaftryk. I Danmark udleder den ene procent med højest indkomst i gennemsnit 27 ton CO2 om året, mens den fattigste halvdel ligger på seks ton.

I den aktuelle politiske debat er fokus dog ofte på, hvordan klimapolitik kan undgå at ramme lavindkomstgrupper. Diskussionen om oksekødspriser og afgifter er et eksempel. I valgkampen 2022 sagde statsminister Mette Frederiksen, at hun ikke ønskede at lægge ekstra afgifter på almindelige fødevarer, og senest har regeringen fremlagt afgiftslettelser på blandt andet sukker og el for at styrke husholdningsbudgetterne.

Denne tilgang afspejler ifølge forskerne en forenklet og begrænset forståelse af, hvordan klimapolitik påvirker forskellige befolkningsgrupper.

”Det er den rigtige fortælling, hvis man starter og slutter der. Men det er også en meget snæver fortælling”, sagde Joachim Peter Tilsted, medforfatter til rapporten og medlem af Klima- og Omstillingsrådet, til Information.

Konkrete veje til klimagevinster og social balance

En vigtig pointe i rapporten er, at målrettede klimapolitiske indgreb, der fokuserer på de rigestes forbrugsvaner, kan reducere udledninger uden at forringe vilkårene for lavindkomstgrupper. 

Højere afgifter på flyrejser, privatbilisme og store sommerhuse nævnes som eksempler på tiltag, der primært rammer højindkomstgrupper, og som kan kombineres med kompensation til lavere indkomster gennem eksempelvis grøn check eller forbedret offentlig transport.

”At sætte en højere pris på flyvning er ikke en sag, der i forhold til økonomisk ulighed bør skabe bekymring, snarere den anden vej rundt”, sagde Joachim Peter Tilsted til Information.

Derudover fremhæves vigtigheden af at designe afgifter og lettelser, så de fremmer sundhed og klima frem for blot at stimulere forbrug. Eksempelvis kunne man sænke moms på frugt, grønt og klimavenlige fødevarer i stedet for at reducere afgifter på chokolade og sukker, som regeringen har foreslået.

Et centralt budskab i rapporten er også, at mindre ulighed og højere borgerinddragelse styrker den demokratiske legitimitet af klimahandling. Der henvises blandt andet til borgersamlinger, hvor deltagere fra forskellige dele af landet har anbefalet klimapolitik, der beskatter overforbrug og skåner de mest sårbare. Målinger viser samtidig fortsat høj folkelig opbakning til klimaindsats, også i konkrete projekter med sol og vind, hvor modstanden ofte kommer fra et mindretal.

Forskerne konkluderer, at der er en oplagt politisk mulighed i at kombinere klimapolitik med social retfærdighed. Det kræver dog, at politikere prioriterer virkemidler, der både reducerer udledninger og styrker opbakningen.

- lhs