Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk

Vi har fokuseret på problemet i årevis, men madspildet i Danmark er stadig stort. Den samlede årlige mængde madspild i Danmark estimeret til 881.062 ton. I detailhandlen kasserer man hvert år over 100.000 ton fødevarer, selv om en betydelig del stadig kan spises. 

Madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte indtjening på de kasserede varer, koster det ofte at komme af med affald.

En analyse fra Københavns Universitet har for første gang sat detaljerede tal på detailhandlens økonomiske incitamenter til henholdsvis at sælge, donere eller kassere overskudsmad. I dag smider butikkerne mindst halvdelen af al overskudsmad ud.

Selvom en central del af analysen er baseret på data fra et begrænset antal detailkædebutikker, peger resultaterne i en tydelig retning: I de fleste tilfælde er det dyrere at smide maden ud end at give den væk – og ofte kan butikkerne endda tjene penge på at handle tidligere.

“Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer” siger Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til studiet.

Prisnedsættelser giver den største gevinst

Analysen viser, at tidlige prisnedsættelser i butikken i gennemsnit er den mest rentable strategi:

“Så længe der stadig er ’liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen. 

Ifølge dataene fra undersøgelsen er der for de fleste varegrupper en nettoøkonomisk gevinst på op til 2–6 kr. pr. kilo ved at sætte prisen ned, fordi flere varer bliver solgt i stedet for at ende som affald.

For fersk kød, fisk og forarbejdede kødprodukter kan gevinsten ved at sænke prisen være endnu højere – i nogle tilfælde over 10 kr. pr. kilo.

Kun varekategorierne flydende mejeriprodukter og tørvarer giver sjældent overskud ved prisnedsættelser.

Salg via madspildsplatforme som Too Good To Go er i nogle tilfælde endnu mere rentabelt end donation. Denne form for salg er mest etableret for frugt og grønt og brød, og her kan det give en nettoindtægt på op til 4-5 kr. pr. kilo. Analysen tyder på, at der også kunne være et økonomisk udviklingspotentiale for sådanne platforme inden for højværdiprodukter som kød.

Donation er billigere end at smide ud

Når varerne er for tæt på udløbsdato til at kunne sælges, viser analysen, at det i langt de fleste tilfælde bedre kan betale sig at donere dem til organisationer, som så fordeler dem videre til økonomisk og socialt udsatte borgere, frem for at smide dem ud.

Det koster typisk detailhandlen 2–4 kr. pr. kilo i affalds- og håndteringsomkostninger at kassere fødevarer. Til sammenligning koster donation i gennemsnit 1–2 kr. pr. kilo. Altså betyder det en besparelse på 1–3 kr. pr. kilo for de fleste varegrupper. Alligevel er det kun mellem 0,1-0,2 procent af overskudsmaden, som doneres bort.

“Set fra butikkens synspunkt handler det ofte om at vælge den mindst omkostningsfulde løsning. Og her er donation i langt de fleste tilfælde billigere end at kassere maden. For butikken er der ikke den store forskel på, om de skal smide det i en container, som skal hentes til eksempelvis biogasproduktion, eller om skal de sætte det på en palle, som en madspildsorganisation kommer og henter,” siger Jørgen Dejgård Jensen.

Samfundsværdien er stor

Ifølge forskeren viser studiet samlet set, at detailhandelens valg af strategi har stor betydning – både økonomisk og samfundsmæssigt:

“Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd,” siger Dejgård Jensen og slutter:

”Jeg håber, det kan inspirere detailhandlen til at kigge på, om der er noget, de kan gøre smartere. Måske bliver nogle af varerne smidt ud, fordi medarbejderne ikke er opmærksomme på, at der faktisk er en bedre løsning. Det kræver naturligvis oplæring i, hvad der skal den ene og den anden vej.”

/ehs