Miljøaktivisme og korruptionsbekæmpelse

En af de to oplægsholdere, som satte dagsordenen for det andet møde i bæredygtighedslaboratoriet var Mads Kristensen, generalsekretær i Green Peace Norden, som fortalte om organisationens rolle i den offentlige debat og deres forhold til virksomhederne. Den anden var Jens Berthelsen, partner i Global Advice, som mente, at det var et åbent spørgsmål, om CSR og korruption overhovedet skulle omtales i samme sætning, korruption er jo kriminelt.

Virksomhedernes indsats har stor betydning
De fleste vil måske sige, at der er et stykke vej fra miljøaktivisme til CSR. Mads Kristensen mener imidlertid, at virksomhedernes indsats har fået så stor betydning, at de to ting hører naturligt sammen.
”Virksomhedernes indsats kommer til at betyde mere og mere, og det er der flere årsager til. En af dem er, at global governance er kommet til at spille en svagere og svagere rolle. Det kan vi for eksempel se i forhold til klimaaftaler,” siger han og nævner desuden en svag indsats fra regeringen.
”Faktisk er virksomhederne blevet en uhyggeligt vigtig aktør, som bliver stærkere og stærkere år for år. Det er glædeligt, at flere og flere inden for de seneste ti til femten år er begyndt at tage både socialt ansvar og miljøansvar alvorligt,” fortsætter Mads Kristensen, som ser en klar tendens i, at indsatsen er rykket op på strategisk niveau.
”Det er ikke længere bare et markedsføringsspørgsmål. Derfor dukker vi op dér.”
Mads Kristensen mener, at de store virksomheder gennem de seneste næsten ti år har trukket et langt større læs end regeringen, derfor er de en vigtig part.

To tilgange
”Vi arbejder på to måder. Vi griber fat i de gode virksomheder og bruger dem som modeller over for de mindre gode,” siger han og nævner tre eksempler.
”Vi har talt med McDonald’s, fordi de var gode til at indføre brug af naturlige kølemidler, og vi har talt med Novozymes, som har fremstillet et bæredygtigt alternativ til blødgøringsmidler.”
På den anden side er der dem, der ifølge Mads Kristensen gør det forkerte.
”For eksempel har vi talt med DONG. De ”kommunikerer grønt” og fortæller, at de bruger mange milliarder på alternativ energi. Det gør de også, men realiteten er, at langt hovedparten af deres investeringer går til kulfyrede værker.
”Den sag har vi grebet an fra flere vinkler. Vi har haft en lang dialog med DONG, og fordi de er statsejede har vi også opfordret vores støttemedlemmer til at skrive henvendelser til regeringen. Samtidig kører vi direkte aktioner,” siger Mads Kristensen og tilføjer, at den flerstrengede tilgang ikke har givet problemer i forhold til dialog.
”DONG er interesserede i dialogen. De opfører sig næsten som en miljøorganisation, og blandt medarbejderne har man en intern identitet som ”grøn.” Men man mangler det konkrete. Vi vil have en udfasningsplan for kul – en plan med årstal. Det tager 50 år at forrente et kulkraftværk, så der skal ikke bygges flere,” slutter han.

CSR eller bare compliance
Jens Berthelsen, Global Advice, finder det tvivlsomt, om man overhovedet kan tale om CSR, fordi en virksomhed ikke gør brug af korruption, selvom andre gør.
”Det kan diskuteres, for når vi taler om CSR, taler vi normalt om forhold, som en virksomhed selv kan tage stilling til – altså frivillige initiativer. Det kan man ikke sige om korruption, for det er faktisk en form for økonomisk kriminalitet,” siger han og tilføjer, at når man fortsat omtaler det som en CSR-disciplin, så skyldes det bl.a., at lovgivningen er så ny. Frem til 2000 var det ligefrem fradragsberettiget, dertil kommer, at der er forskelle fra land til land, og endelig er der gråzoner.
Han mener derimod, at det er helt berettiget, at korruption indgår i FN’s Global Compact. Det gør for eksempel også retten til at organisere sig i en fagforening. Her må man skelne mellem Danmark og u-lande, mener han.

Forbudt område og gråzoner
Som eksempel nævner han frokoster og en tur til Monte Carlo. Hvis hensigten er at påvirke en offentlig myndighed, så er det helt klart ulovligt. Hvis det foregår i business to business-regi er vi derimod ude i en gråzone.
”Det, man skal forstå, er, at retspraksis har ændret sig dramatisk gennem de seneste otte år – og stadig ændrer sig. Den strengeste lovgivning findes i USA, hvor man kan blive straffet alene for at gå indover amerikanske telefon- og computernetværk i forbindelse med en aftale, også selv om parterne i aftalen befinder sig i andre lande. Her er også en øget tilbøjelighed til konfiskation, så man ikke alene betaler en bøde, men også må aflevere sin fortjeneste,” siger Jens Berthelsen.
I dansk sammenhæng nævner han sager, som opstod i forbindelse med ”Oil for Food”-programmet i Irak. De ligger for øjeblikket til afgørelse i Justitsministeriet.
Udviklingen i retning af skærpede bestemmelser ses bl.a. i form af internationalt samarbejde samt at mange lande overvåger egne virksomheders adfærd uden for landets grænser, det indebærer, at ambassaderne skal indberette. I Storbritannien har man ligefrem en særlig politimyndighed.

Krav til CSR-virksomheden
”En CSR-virksomhed skal selvfølgelig overholde lovgivningen, de skal også sørge for, at deres adfærd ikke ændres fra land til land, og endelig skal de foretage risikoanalyser for de enkelte markeder, og så skal de kommunikere retningslinjerne klart til deres medarbejdere,” slutter Jens Berthelsen og henviser til www.business-anti-corruption.com, hvor virksomheder kan få opdateret viden om alle vigtige markeder.

www.csr.dk/strategi