Mig’et skal med

Mette Reissmann har i sin konsulentvirksomhed Allinfact blandt andre rådgivet Bestseller, GE Money Bank og OK Benzin om CSR-strategi. Vi har taget en snak med hende om vigtigheden af den interne implementering og forståelse hos medarbejdere på alle niveauer af virksomheden: ”Vi slår meget på, at man er nødt til at forankre sin CSR-politik internt. Det er så vigtigt, at alle stakeholders ved besked om politikken. Det gælder selvfølgelig også bestyrelsen, men først og fremmest alle medarbejdere på alle niveauer. Det nytter ikke, at man kun har forankret CSR hos nogle ganske få ambassadører i virksomheden. Hvis det sker, risikerer man, at i det øjeblik, hvor de forlader virksomheden gøres virksomheden meget sårbar og man risikerer at skulle starte helt forfra. I stedet for at have en eksplosion får du en implosion, hvor det hele bare synker sammen. CSR skal implementeres helt håndholdt og på tværs i virksomheden og det skal ske gentagne gange således, at man skaber en cyklus af træningssessioner – selvfølgelig med længere intervaller imellem, når projektet først er sat i søen.”

Kurser på flere niveauer
Allinfact arrangerer dels længere CSR-forløb, hvor hele strategier udvikles og tilrettelægges, men også kortere work-shops, hvis der er et emne, som man er særligt interesseret i eller ønsker at opfriske. Det er f.eks. workshops indenfor klima, kunder/forbruger, medier/pr og leverandørstyring. For GE Money Bank har Mette Reissmann lavet et særligt introduktions-kursus i virksomhedens CSR-politik for alle nyansatte: ”Inden et givent tidspunkt skal alle medarbejdere have været igennem et to timers introduktionskursus i virksomhedens CSR og compliance regelsæt. Det er baseret på en turnus, så kurset kører hver måned. Parallelt hermed kan du selvfølgelig have sessioner for mellemledere, direktion og bestyrelsesmedlemmer, som er på et højere niveau. Men det gælder om, at der er en rød tråd igennem alle disse kurser, så der skabes en sammenhæng i hele virksomheden. Så når direktøren talen om CSR og compliance, så ved de også nede i Finance og i receptionen, hvad det betyder. Vi udvikler i fællesskab en 10-12 buzz-ord, som alle i virksomheden kender til.”

Det vigtige mig
Introduktionsforløbene er to timers sessioner, som de ansatte skal på senest 45 dage efter, at de er tiltrådt stillingen. De bliver lagt i forbindelse med alle de andre introduktioner, der typisk er, når man som nyansat kommer ind i en virksomhed – it-systemer, produktgennemgang, kaffebrygning osv. Mette Reissmann: ”Kurset skal egentlig bare ses som et ekstra add-on. Og jeg tror, at mange virksomheder, overser, at introduktionen til CSR sagtens kan gøres i forbindelse med de almindelige intro-forløb, så medarbejderne på den måde ”kodes” fra starten. Her er virkeligt et hul, som ville kunne give virksomhederne vanvittigt meget værdi. Især på dette tidspunkt, hvor medarbejderne stadigvæk er åbne, og det er de typisk i de første seks måneder. Inden der er gået halvandet år kan du høre dem sige; ”det plejer vi at gøre”. ”
Mette Reissmann fortæller: ”På kurset begynder vi med en begrebsafklaring, som så bliver relateret til den konkrete virksomheds særlige service eller produkt. Vi starter altså med et hvad? Herefter stiller vi spørgsmålet om, hvorfor skal vi overhovedet have CSR her – hvorfor er det godt? Så når vi frem til de helt centrale spørgsmål for de ansatte; hvilken værdi giver det for mig som ansat og hvordan kan jeg bruge det i den funktion, jeg sidder i. Med andre ord: Hvad godt gør det mig? Hvis ikke vi har det ”mig” med, så glider det hen over hovedet på medarbejderen.”

Svaret skal findes indeni
Som afslutning på kurset arbejdes der typisk med fem små cases med etiske dilemmaer fra hverdagen, som deltagerne i grupper får tre minutter til at tage stilling til. Hovedpointen er, at der ikke er nogen facitliste. ”Det her er jo etik og det er meningen, at den enkelte medarbejder skal udfordres på egne normer og finde svarene i sig selv. Det er i det hele taget meget bærende for tankegangen bag vores uddannelser, at svaret for medarbejderen kommer inde fra medarbejderen selv. Det skal så forenes med virksomhedens værdigrundlag. Hvis man stiller mig spørgsmålet, om man kan lære at agere socialt ansvarligt, hvis man aldrig har lært det hjemmefra? Så vil jeg nok tillade mig at svare nej. Hvis ikke du har den empati og naturlige omsorg for at sikre at andre også har det godt, så kommer du aldrig til det. Det er der sikkert mange, som vil være uenige med mig i, men det er den tanke, som jeg har bygget det her op omkring. Når jeg kommer med dette synspunkt på kurset, så kan du tro, at folk åbner sig, for så begynder de at stille sig selv spørgsmålet; er jeg nu et godt menneske... Vi er helt nede ved de fundamentale grundprincipper; vær mod andre som du ønsker, at de skal være mod dig. Jeg kan se, at det virker. Når du f.eks. senere siger til din kollega Helle, at hun skal huske ikke at lade fortrolige papirer ligge ude ved printeren eller at slukke sin skærm, så vil det ikke længere blive opfattet som om, at du er en rappenskralde, men udelukkende, at du hjælper Helle med at huske de fælles målsætninger. Du gør med andre ord noget godt for Helle. At huske hinanden på overholdelse af fælles regler samtidig med at gøre noget godt for andre er et vigtigt hjørne af forståelsen for CSR i praksis. Vi bryder de overordnede hensigter ned til en operationel handling til fælles bedste.”

Speak up!
Mette Reissmann slutter: ”Det er også meget vigtigt at sige til medarbejderne, at hvis man undlader at rapportere om et forhold, jamen så er man også ansvarlig. Altså princippet om, at undladelse er ligeså ansvarspådragende som aktiv handlen. Her er man nødt til at arbejde lidt med danskerne. Amerikanerne er jo helt helt anderledes fyldt med whistleblowers og speak up. I Danmark tænker man; nej, jeg skal søreme ikke betragtes som en dårlig kollega eller medarbejder. Det er vi nødt til at komme ud over. Det er helt ok, når du ser noget eller hører noget – også selvom det virker som en lille ting – at du siger det til din compliance-manager (eller hvem det nu er). CSR handler nemlig også om at overholde lovgivningen – det er både og – både det regelregulerede og det frivillige og mere uhåndgribelige.”

www.csr.dk/strategi