Lodrette solceller giver dobbelt udbytte på danske marker

I et nyt studie fra Aarhus Universitet har forskere vist, at lodrette, dobbeltsidede solceller placeret på danske marker kan producere næsten lige så meget strøm som de traditionelle skrå solceller uden at hæmme fødevareproduktionen.

Forsøget, som blev gennemført i Foulum mellem Randers og Viborg, dokumenterer, at solcellerne kun optager omkring 10 procent af arealet, og at der dermed spares op mod 26 procent jord i forhold til at producere el og fødevarer hver for sig.

”Vores målinger viser, at hvede og kløvergræs vokser lige så godt mellem de lodrette solpaneler som på åbne marker. Samtidig producerer panelerne strøm på en måde, der matcher elforbruget i Danmark bedre. Det er et dobbelt udbytte,” forklarede Marta Victoria, lektor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, til Randersidag.

Solpanelernes placering, lodret i en øst-vest retning, betyder, at de producerer mest strøm om morgenen og om eftermiddagen, hvor efterspørgslen topper. Samtidig har de lavere CO2-belastning, kræver færre materialer og giver mindre vindmodstand end konventionelle solcelleparker.

Solceller uden modstand?

Men det er ikke kun på arealudnyttelse og klimaaftryk, at løsningen ser lovende ud. En del af studiet har også undersøgt borgernes oplevelse af teknologien, og her viser de lodrette solceller sig at være markant mere populære end de traditionelle anlæg. I et VR-eksperiment foretaget med over 100 deltagere scorede de vertikale paneler højere på både æstetik og accept.

”Deltagerne kunne bedre lide de lodrette paneler, især når de så dem tæt på og så at markerne stadig høstes,” sagde adjunkt Gabriele Torma fra Aarhus Universitets Institut for Virksomhedsledelse til Randersidag.

Accepten fra borgerne er særlig væsentlig i lyset af de mange igangværende og kommende solcelleprojekter landet over, hvor lokal modstand ofte bremser udviklingen. Flere steder er opsætningen af solcelle-anlæg blevet et af de væsentligste emner til kommunalvalget i november. En mere populær tilgang til opsætningen af solceller kan derfor allerede på den korte bane blive afgørende for Danmarks grønne omstilling.

Forskerne håber, at forsøget kan bane vej for en ny tilgang til solcelleplacering i Europa, hvor elproduktion, fødevareforsyning og naturhensyn integreres i samme løsning. Næste skridt bliver at afprøve systemet over længere tid og med flere afgrøder.

- lhs