Klimakrisen forværrer kvinders vilkår

Det er årstid for supply chain prognoser. Det vrimler med forudsigelser for, hvordan det vil gå for SCM i 2024 fra kilder som Forbes, KPMG, McKinsey, BAIN & Co., McKinsey og så videre. Bæredygtighed og ESG optræder som en af de største tendenser i prognoserne.

”Det er hjertevarmende at se, hvor stor en rolle og anerkendelse vi som supply chain disciplin får tildelt i arbejdet med at forebygge klimakrisen – særlig når man betænker, at forsyningskæderne for otte industrier er ansvarlige for mere end 50 procent af den globale udledning”, skriver Melanie Salter i nyhedsbrevet Supply Chain 50/50. Hun er Director of Supply Chain Research hos “boom! Global Network”. Hun supplerer:

“En meget stor del af vores arbejde handler om at bygge resiliens ind i forsyningskæderne med det formål at dæmme op for klimatruslen. Det giver derfor rigtig god mening faktisk at være en del af løsningen” - altså at bidrage til en bæredygtigt ansvarlig verden og ikke kun skabe resiliens.

Kvinder bliver ramt først og hårdest
Organisationen ”boom! Global Network” har normalt fokus på diversitet og DE&I (diversity, equity and inclusion, red.) og forsyningskæder, så hvorfor stiller Melanie Salter så skarpt på bæredygtighed? 

Det gør hun, fordi bæredygtighed og diversitet, ligestilling mellem køn samt inklusion hænger tæt sammen: ”UN Women fastslår, at klimakrisen ikke er kønsneutral. Kvinder bliver forholdsmæssigt hårdere ramt af klimaforandringer, og det gælder særligt, hvis vi ser nærmere på de særligt marginaliserede kvindegrupper som ældre, LGBTQ og handicappede kvinder”.

Læs også: Krav til bæredygtighedsrapportering stiger

Melanie Salter refererer til negative følgeeffekter som:

• Tørke: I nogle dele af verden har kvinder det tungeste ansvar for vand. Mad og brændstof. Når disse ressourcer bliver en mangelvare, betyder det ofte, at unge piger bliver taget ud af skolen for at hjælpe deres mødre og bedstemødre.
• Konflikt: Klimakrisen forværrer sociale, politiske og økonomiske spændinger og fører til konflikt. Konflikter øger mængden af kønsbaseret vold såsom seksuelle overgreb, menneskesmugling med prostitution som mål, børnevielser og andre former for vold.
• Katastrofer: Kvinder har lavere sandsynlighed for at overleve en katastrofe og har større sandsynlighed for at blive kvæstet på grund af kønsuligheder som for eksempel adgang til informationer og mobilitet. Når den værste katastrofe er drevet over, skaber de samme uligheder dårligere vilkår for kvinders adgang til nødhjælp og assistance.
• Moderskab og nyfødte: Katastrofer og klimaforandringer reducerer kvinder og børns adgang til sundhedsvæsenet. Forskning tyder på, at ekstrem varme øger risici for dødfødsler samtidig med, at klimaforandringer øger sygdomme som malaria og denguefeber, der skaber problemer for graviditeter og flere nyfødte med komplikationer.

Gevinsten er bedre livsvilkår
Listen er lang, og den er ikke køn. Melanie Salter mener, der er god grund til at tage ansvaret på sig i arbejdet med at reducere lidelsen hos udsatte kvinder i verdens forsyningskæder. 

Læs også: Kvinder tjener 7 procent mindre end mænd

Her kommer nye reguleringer ind i billedet. Det er for eksempel reguleringer som det nye EU Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der pålægger virksomheder af en vis størrelse at rapportere om ESG. Den nye COP28 global climate agreement vil også påvirke virksomheder til at genbesøge deres kort- og langsigtede bæredygtighedsmål.

”Disse nye krav om mere bæredygtighed i forsyningskæden er ikke nødvendigvis lette at implementere, men gevinsten er intet mindre end livsforandrende – det gælder særligt for de mennesker, der er mest udsatte for klimaforandringerne, nemlig kvinder og børn”, skriver Melanie Salter.