Klimaindsatsen på forsvarsområdet skrues op

D. 31. maj 2021 offentliggjorde Forsvarsministeriet et nyt klimapartnerskab. Det skal dække forsvarsområdet.

Hvor de 13 oprindelige partnerskabers, som hørte under Erhvervsministeriet, blev stillet den opgave at komme med et bud på, hvad sektoren kunne bidrage med i form af CO2-reduktioner og et bud på, hvilke barrierer der var for reduktioner i sektoren, så ser oplægget til forsvarsområdet noget anderledes ud.

Som det beskrives i pressemeddelelsen, bliver klimapartnerskabets opgave ”…at kortlægge, hvilke klimavenlige løsninger, der er under udvikling på forsvarsområdet og forhåbentlig skabe en spill-over effekt, så civile, innovative løsninger kan anvendes på Forsvarsministeriets område”.

Læs også: Ni anbefalinger til at arbejde med CO2 i leverandørkæden 

Pressemeddelelsens øvrige tekst fokuserer på at forklare, hvordan indsatsen kan være god for forsvaret og styrke ”…en i forvejen voksende dansk forsvarsindustri og gøre Danmark til et foregangsland for, hvordan grønne løsninger kan bruges operationelt på forsvarsområdet”.

Også udtalelser fra de ansvarlige ministre i Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet og Klima-, energi- og Forsyningsministeriet holder sig i det spor. Forsvarsministeren taler om at ”… stimulere dansk eksport og gøre Danmark til en endnu mere attraktiv militær samarbejdspartner”. Erhvervsministeren om ”at være til gavn for den grønne omstilling og samtidigt bidrage til nye danske eksporteventyr”, mens Klimaministeren taler om at speede udviklingen op og at ”… også her kan og skal Danmark være foregangsland”.

Eneste tydelige link til arbejdet med klimalov- og klimahandlingsplan, som de øvrige klimapartnerskaber spiller op imod, er at Forsvarsministeren nu vil indtræde i regeringens Grønt Erhvervsforum, og at partnerskabet skal aflevere sine anbefalinger her i foråret 2022.

Dansk indsats passer til NATO’s planer
Det giver ikke helt mening at tale om dansk forsvar uden at tale om NATO. Forsvarsalliancen vil på sit topmøde i 2021 skulle diskutere en ny 2030-vision, som for første gang inddrager klimaforandringer. Både som sikkerhedsrisiko, men også forsvarssektorens arbejde med at skære i CO2-udledninger.

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, forklarede på Præsident Bidens klimatopmøde i april måned, hvordan han ser klimaindsatsen. Den handler om at forstå problemerne med klima i en sikkerhedskontekst, og om at sikre at alliancen fortsat kan udføre sine opgaver, så der vil bl.a. blive lavet en undersøgelse af, hvordan klimaforandringer påvirker NATO’s aktiver og anlæg, man vil begynde at integrere bæredygtighed i sine indkøb og udvide samarbejdet med erhvervslivet for at finde nye løsninger.

Umiddelbart ligner det 14. klimapartnerskab en forberedelse på den sidste del af Generalsekretærens udtalelser. Et andet tegn, på at Forsvarsministeriet har lyttet til NATO, er, at tre dage forud for offentliggørelsen af klimapartnerskabet udsendte minsteriet en anden pressemeddelelse, hvor man lancerer en ny handlingsplan for forsvarets grønne indsats. I den plan er hovedmålet lavere energiforbrug og færre CO2-reduktioner.

Handlingsplanen passer påfaldende fint til NATO’s klimaindsats’ tredje ben.  Den handler nemlig, ifølge Jens Stoltenbergs føromtalte tale, om at reducere udledningerne f.eks. gennem øget brug af vedvarende energi og alle andre relevante innovationer, som solpaneler i kampudstyr og brug af biobrændsler.

“Det giver ikke rigtig mening, at der kommer flere og flere elbiler på vejene, mens vores forsvarsstyrker stadig er helt afhængige af fossile brændsler,” sagde Jens Stoltenberg.

NATO vil forsøge at nå frem til en klar politisk forpligtelse på at komme i gang med at reducere militærets udledninger på topmødet midt i juni 2021. Tiden vil vise, om de danske tiltag er, hvad der skal til.

Er forsvaret virkelig godt i gang?
Klimapartnerskabet er en allerede afprøvet samarbejdsmodel og ligner som sagt et oplagt bidrag til NATO’s ønske om udviklingsarbejde i samarbejde med private aktører. Arbejdet med at reducere udledningerne er dog et lidt mere åbent spørgsmål. Omend Forsvarsminister Trine Bramsen i lanceringen af handlingsplanen udtaler: 

”Den grønne omstilling er allerede godt i gang på Forsvarsministeriets område, og vi er kommet langt. Vi har gennem flere år nedbragt vores energiforbrug. … Men vi kan og vil gøre endnu mere.”

Præcist hvor godt i gang den grønne omstilling er, kan forsvarets egne opgørelser bruges til at stille spørgsmålstegn ved. Man satte således i midten af 10’erne et mål om at mindske energiforbruget med 20 procent senest i 2020. I seneste afrapportering fra 2019 havde man nået 13,4 procent, skriver klimamonitor.dk, som også kan fortælle, at ministeriet helt har forladt disse mål.

Forsvarsministeriet fremhæver desuden i sin pressemeddelelse, at den nye handlingsplan f.eks. betyder, at man fra 2021 vil installere LED-pærer på alle søværnets fregatter og inspektionsfartøjer og fra 2022 udelukkende vil anvende LED-pærer i Forsvarsministeriets bygninger.

Om et forstående skift til LED-pærer er at ”være godt i gang”, kan man måske godt stille spørgsmålstegn ved.

Læs også: Ansvarligt indkøb af kampvogne og håndgranater

En omfattende plan
Dykker man ned i handlingsplanens indhold, forekommer den helstøbt. Man vil således arbejde både med forsvarets fysiske anlæg og installationer, sine aktiviteter og transportmidler, adfærdsfaktorer og afrapportering på klima- og miljø.
Der er ligeledes lavet en skitse til en implementeringsplan for alle områder indtil 2025.

Konkrete, målbare målsætninger er der dog endog meget få af. Men at forsvaret skal kigges igennem fra ende til anden efterlader planen ingen tvivl om.

Meddelelsen fra ministeriet fremhæver desuden at man vil udlægge flere af det danske forsvars 32.000 hektar jord til vildere natur ved at give naturen lov at vokse vildt flere steder, udfase landbrugsdriften og plante mere skov. En indsats der også er itråd med de foreløbige oplysninger om NATO’s klimaindsats frem mod 2030.