Keflico vil passe på skovene og deres indbyggere

Keflico er en danskejet handelsvirksomhed, som i mere end 65 år har specialiseret sig i ét af verdens ældste men samtidig også mest moderne byggematerialer: træ. I de seneste år har de for alvor systematiseret arbejdet med bæredygtighed.

11.09.2020

CSR.dk

Hvad er Keflico for en virksomhed set i et bæredygtighedsperspektiv?
Som så mange andre virksomheder har vi en signifikant påvirkning på miljøet i vores værdikæde – negativ som følge af klimapåvirkninger fra vores aktiviteter og varetransporter og positiv som følge af vores bidrag til den bæredygtige skovdrift, brugen af træ samt et mere bæredygtigt byggeri.

Vi er stolte over, hvor langt vi er i dag, men den bæredygtige udvikling er en langsigtet proces, og vi arbejder hele tiden på at tage endnu et skridt i den bæredygtige retning. Vi prioriterer løsninger, der også virker på lang sigt, så vi ikke blot flytter rundt på problematikkerne, men rent faktisk skaber vedvarende bæredygtige løsninger til fordel for nuværende og kommende generationer.

Hvilke muligheder byder et øget fokus på bæredygtighed på for jer?
Først og fremmest at vi har muligheden for at gøre en reel forskel for vores fælles verden, og vi er meget bevidste om at prioritere de områder, som vi har størst indvirkning på. Disse er bl.a. at være med til at fremme bæredygtig skov og brug af træ – herunder, at vi igennem vores drift gør en forskel for klimaet, men også for forholdene for dem, som lever i og af verdens skove.

CSR.dk har talt med Camilla Hyldgaard Thomsen, som er kommerciel direktør i Keflico. .

Derudover giver det også muligheder for at indgå i nye og anderledes samarbejder med forskellige aktører på tværs af brancher, der er med til at skabe nye og anderledes bæredygtige produkter og løsninger. Vores samarbejde med Nordisk Profil omkring produktet Woodfac er et godt eksempel på dette, hvor vi har udviklet ét af markedets mest bæredygtige facadesystemer til dansk byggeri.

Hvad er jeres tre største udfordringer ift. bæredygtighed?
For det første at få hele markedet med både hvad angår udbuddet af certificeret træ og efterspørgslen på samme. Der er sket mange ting de seneste år, men vi kan altid blive bedre – og vi er glade for at se den udvikling vi ser lige nu, hvor der er kommet en større bevidsthed om at skabe flere bæredygtige løsninger blandt andet ved brug af træ. Ikke mindst forståelsen af, at der faktisk er positive klimagevinster ved brugen af træ fra ikke det modsatte, som man måske kunne foranlediges til at tro – dette naturligvis under forudsætning af bæredygtig skovdrift.

En udfordring på udbudssiden er f.eks. incitamenter til at rydde skovene – fordi den økonomiske gevinst ved skovdriften ikke modsvarer gevinsten ved fx plantager med produktion af palmeolie.

I relation til mere træ i byggeriet mangler der klimamæssig dokumentation i branchen, der kan bidrage til beslutningsprocessen hos aktørerne i blandt andet byggeriet. Vi vil i de kommende år arbejde aktivt for mere konkret klimamæssig dokumentation.

Hvilke rammebetingelser skal der arbejdes med, hvis I skal drive jeres bæredygtighedsarbejde længst muligt?
Byggeriet står for næsten 39 procent af den globale CO2-udledning årligt (ifølge FN’s Global Status Report fra 2017). En måde at nedbringe dette er blandt andet at bruge mere træ i byggeriet. Derfor er det også en vigtig rammebetingelse, at branchen og dens organisationer sætter fokus og pres på den grønne omstilling – og at der kommer et øget politisk fokus herpå.

Globalt bør der sættes hårdere ind over for den åbenlyse illegale skovdrift/skovrydning. På den ene side på skovrydning til fordel for landbrugsproduktion og på den anden mere fokus på den illegale efterspørgsel, så vi sikrer et fortsat udbud af træ fra bæredygtig skovdrift. 

Hvordan har jeres bæredygtighedsindsats ændret sig over de seneste 3-5 år?
Træ er en naturlig del af at mindske verdens klimabelastning. Derfor er det afgørende, at vi passer på skovene, så kommende generationer har adgang til både skov og bæredygtige, træbaserede produkter, der kommer fra en holdbar, lovlig og ansvarlig skovdrift. Så sikrer vi et sundt fundament og en indtægt til dem, som lever i og af verdens skove. På den måde kan vi øge verdens skovarealer, og dermed også muligheden for at fremme f.eks. et rigt dyre- og planteliv og forholdene for lokalbefolkningen i nogle af udviklingslandene.

Klimaforandringer har allerede haft alvorlige konsekvenser for flere af vores tætte samarbejdspartnere, hvor f.eks. skovdriften hos nogle har været udfordret af tiltagende skovbrande. Hos andre har et ualmindeligt fugtigt klima skabt problematikker med at få adgang til skovene. Hvis vi skal lykkes med at skabe vedvarende klimamæssige forbedringer, har vi alle et medansvar.

Vi har valgt at påtage os en del af dette ansvar ved at mindske vores negative påvirkning på klimaet. Derfor har vi også valgt at integrere vores arbejde med bæredygtighed direkte ind i salgs- og indkøbspolitikker samt i virksomhedens strategi. Vi har sat nogle ambitiøse mål og konkrete målsætninger for f.eks. andel af certificeret træ. Senest har vi produceret en omfattende bæredygtighedsrapport hvor vi dokumenterer vores bæredygtige initiativer, og at vi tager bæredygtighedsudfordringer alvorligt.

I rapporten skriver I bl.a., at træ binder CO2, så længe det er i brug, men cirkulær økonomi er ikke nævnt som en prioritet. Hvordan hænger det sammen?
I forbindelse med vores bæredygtighedsrapportering for 2019 foretog vi en grundig vurdering af påvirkningsmuligheder i værdikæden. Vi kunne konkludere, at grundet vores position i værdikæden har vi kun en lav grad af påvirkning på slutbrugeren og i den forbindelse end of life for vores produkter.

Men dermed ikke sagt, at vi ikke tænker i den retning. I 2020 kunne vi f.eks. præsenterer et nyt produkt i vores sortiment – Genbrugs Eg. Produktet kommer bl.a. fra nedrivning af gamle bygninger i Europa, som i nogle tilfælde har stået i mere end 100 år. Træet har stadigvæk mange år tilbage i sig og en lang række forskellige anvendelsesmuligheder Derudover er træet FSC Recycled-certificeret i forhold til sporbarhed.

Der er mange muligheder for nye cirkulære forretningsmodeller – og dette er naturligvis også noget, vi kigger interesseret på i fremtiden.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

27.04.2026CSR.dk

Partnerskab: Mere brugt elektronik skal tilbage i kredsløb

24.04.2026CSR.dk

Status på natur som væsentligt emne for virksomhederne

CSR.dk

Uventet generationsforskel for rejser og bæredygtighed

CSR.dk

Verdens mest anvendte miljøstandard er blevet opdateret

CSR.dk

Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk

CSR.dk

SBTi-godkendte klimamål bredte sig i 2025

TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Sådan kan AI hjælpe med at løse ESG-opgaver

CSR.dk

DTU vil gøre genfremstilling mainstream i erhvervslivet

CEMAsys

Sponseret

CEMAsys is Now a CDP Gold Partner

DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

7 gode råd til dig, der vil have succes som kvalitetsleder

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 Intern Auditor

Bliv ISO 9001 Intern Auditor

Dato

11.11.2025

Sted

Kongens Lyngby

JUC SERVICE ApS
Uddannelse
Certificering i Miljøret

Teoretisk og praktisk fundament for håndtering af miljøretlige sager.

Dato

27.04.2026

Tid

09:00

Sted

JUC, Vesterbrogade 4A, 1620 København V

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Circular Economy Starter Pack

Kickstart your company’s work on circular economy and unlock new opportunities

Dato

27.04.2026

Tid

13:00

Sted

Online via Zoom

Comm2ig
Event
Mange taler om Cirkulær It. Men hvem leverer det faktisk?

På LOOP Forum viser vi, hvordan visioner bliver omsat til konkrete, målbare resultater. Du møder tre aktører med hver deres perspektiv: It-forhandleren, serviceleverandøren og den store virksomhedskunde.

Dato

28.04.2026

Tid

11:00

Sted

Lokomotivværkstedet, Kbh

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
NIS2 for topledelse og bestyrelsesmedlemmer

NIS2 kræver, at ledelse og bestyrelsesmedlemmer uddannes i grundlæggende cybersikkerhed. Fra store bøder og fratagelse af lederrollen kan blive konsekvensen for ledelsen, hvis der ikke er styr på sikkerheden, når NIS2 bliver implementeret i Danmark.

Dato

29.04.2026

Sted

Online

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 29. april: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

29.04.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom