Københavns Lufthavne: CSR-strategi kræver samarbejde med 700 virksomheder

Københavns Lufthavne har lagt en omfattende CSR-strategi for, hvordan virksomheden vil sikre ansvarlig vækst frem mod 2020. Den helt store udfordring er at inddrage de 700 virksomheder, der er en del af lufthavnen.

Sammen med blandt andet flyselskaber, handlingselskaber og flyvesikringstjenesten Naviair arbejder Københavns Lufthavne aktivt for at reducere partikelforureningen i luften omkring flyene. Foto: Københavns Lufthavne..

21.11.2013

Lasse Andersen, CSR.dk

Kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne Henrik Peter Jørgensen lægger vægt på, at virksomheden ikke skal presse CSR-tiltag ned over hovedet på sine samarbejdspartnere, men i stedet få dem til at vokse via dialog. Foto. Københavns Lufthavne. .

Københavns Lufthavne har store vækstplaner frem mod 2020, hvor ambitionen er, at 30 millioner passagerer årligt skal passere gennem lufthavnen mod 23 millioner i dag.

Samtidig er målet at generere 7.000 nye arbejdspladser i lufthavnen, som allerede i dag er en af Danmarks største arbejdspladser.

I halen på vækstplanen følger en langsigtet CSR-strategi, som skal sikre, at væksten foregår på en ansvarlig måde. Et af de markante mål er, at lufthavnen trods vækst ikke må bruge mere energi end i dag.

Flere afgange, flere passagerer og flere medarbejdere må altså ikke resultere i, at lufthavnen samlet set bruger mere energi i 2020 sammenlignet med 2013.

Læs også: Fokus på bæredygtig innovation på NBE netværksmøde hos Aalborg Lufthavn

Mange store virksomheder har lanceret lignende CSR-strategier de seneste år, men Københavns Lufthavne har den særlige udfordring, at de 700 selvstændige virksomheder i lufthavnen, som blandt andet udgøres af flyselskaber, restauranter, Tax-Free Shops, også skal være med på CSR-strategierne og acceptere de ændringer, som er nødvendige for, at målene kan nås.  

<p>"(...) så er det klart, at der er stor uenighed om, hvor højt ambitionsniveauet skal være. Vigtigst er det dog, at der er nogen, der tager ansvaret og driver arbejdet fremad."</p>

Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavne.

Samarbejde om energioptimering
Det kræver ifølge kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne Henrik Peter Jørgensen, at Københavns Lufthavne i udstrakt grad er i stand til at gå i dialog med alle de interessenter, der er tilknyttet Lufthavnen.

Han nævner en aktuel energirenovering i lufthavnens centrale Tax Free Shop, som eksempel.

Her har Københavns Lufthavne samarbejdet med butikken om at designe et nyt LED-lysanlæg, som sikrer en årlig kWh-reduktion på 845.000 kWh per år, hvilket svarer til en besparelse på cirka en million kroner.

Læs også: Ja tak til bæredygtig business

Det er selvsagt en god case, men når den slags initiativer skal gennemføres, kan der ifølge Henrik Peter Jørgensen sagtens opstå gnidninger undervejs, og netop derfor er et tæt partnerskab vigtigt, mener han.  

"”Det rigtige lys er noget, man lægger sindssygt meget vægt på i detailhandlen, så hvis butikken mente, at LED-lyset præsenterede varerne uheldig, så kunne vi ikke have lavet løsningen. Hver gang vi laver den her slags energioptimerende tiltag i lufthavnen, kræver det en tæt dialog med de virksomheder, der er involveret. I det konkrete tilfælde handlede det om, at vores energiansvarlige tog dialogen og brugte mange kræfter på at vise, hvor godt det kunne blive"”, forklarer Henrik Peter Jørgensen.

Fakta om Københavns Lufthavne

  • Københavns Lufthavne er en af Danmarks største arbejdspladser.
  • Københavns Lufthavne har en ambitiøs vækststrategi, World Class Hub, der skal sikre, at lufthavnen bliver den foretrukne gateway til Nordeuropa. CSR-strategien handler om, hvordan lufthavnen når disse mål – på en ansvarlig måde.
  • Det samlede passagertal i Københavns Lufthavn steg i 2012 med 2,7 pct. til i alt 23,3 mio., hvilket er rekord for andet år i træk – på trods af Cimber Sterlings konkurs, lufthavnens tredje største kunde.
  • En million flypassagerer skaber cirka 1.000 jobs i lufthavnen
  • Københavns Lufthavne har introduceret en ny energifaktureringsplatform, som gør energidata tilgængelige via internettet, så lejere og forpagtere på lufthavnsområdet i København kan se deres forbrug opgjort på for eksempel døgn og uge. Erfaringer viser, at et sådant overblik animerer til effektiviserende aktiviteter i langt højere grad end traditionelle energiberegninger.

Kilde: Københavns Lufthavne

Han mener, at Københavns Lufthavne er forpligtiget til at samarbejde med lufthavnens mange tilknyttede virksomheder.

Læs også: Codan er et forbillede for andre

"Reelt set kunne vi bare lægge en isoleret CSR-strategi for Københavns Lufthavne som enkeltstående virksomhed. Men hvis ikke vi adresserer for eksempel carbon footprint sammen med andre, så når vi heller ikke de store resultater. Og det ville man med rette kunne kritisere os for. Vi skal selvfølgelig forholde os til helheden, det er simpelthen en nødvendighed"”, siger kommunikationsdirektøren.

Reduktion af partikelforurening
Københavns Lufthavne arbejder også tæt sammen med sine nære interessenter i kampen for at reducere den partikelforurening, der opstår omkring flyene på jorden.

Lufthavnen overholder i dag græseværdierne for almindelig partikeludledning, men der er på nuværende tidspunkt ingen grænseværdier for såkaldte ultrafine partikler, der frygtes at være sundhedsskadelige.

Derfor arbejder lufthavnen sammen med blandt andet flyselskaber, handlingselskaber og flyvesikringstjenesten Naviair om at reducere udledningen af ultrafine partikler og skaffe mere viden om området.

Læs også: Se vinderne af CSR Awards

”Det er reelt set ikke vores medarbejdere, der er de primært eksponerede. Det er medarbejderne hos de virksomheder, der tager sig af eksempelvis bagage, optankning og rengøring. Men alligevel tager vi den koordinerende rolle i forhold til at nedsætte og styre projektgrupper, som skal forsøge at nedbringe emissionerne fra flyene, men i høj grad også fra de dieseldrevne kørertøjer, der kører på jorden”, forklarer Henrik Peter Jørgensen.

Blandt de reducerende tiltag, der er sat i værk, er en anbefaling om, at fly, der netop er landet, kører til gate med så få motorer tændt så muligt.

Begrebet kaldes populært ”single engine taxi”. Også en såkaldt ”grønt grej”-kampagne er skudt i gang. Den sætter fokus på, at køretøjerne på landingsbanen bliver skiftet, så ældre dieseldrevne modeller erstattes af miljøvenlige alternativer. 

Ikke gnidningsfrit
Ifølge Henrik Peter Jørgensen giver indsatsen resultater, men samarbejdet er må ingen måde gnidningsfrit.

Han fastslår, at vejen frem, lige som med energirenovering, er dialog og ikke dekret fra Københavns Lufthavnes side.  

Sammen med blandt andet flyselskaber, handlingselskaber og flyvesikringstjenesten Naviair arbejder Københavns Lufthavne aktivt for at reducere partikelforureningen i luften omkring flyene. Her bliver det aktuelle niveau målt. Foto: Københavns Lufthavne. .

”"Vi kan ikke bare sige, at fra 1. januar skal alle gamle dieseldrevne kørertøjer være skiftet ud og følge EU-normen for partikeludledning. Det ville være en voldsomt omkostningstung faktor for nogle af handling-virksomhederne. Men når man i fællesskab har arbejdet med at måle, dokumentere og nedbringe den her udledning, så får man også langsomt en fælles forståelse af, hvad der skal til for at flytte noget for alvor"”, siger Henrik Peter Jørgensen og fortsætter:

Læs også: Crowdsourcing - når verden kan nås med blot et klik

"”Og så er det klart, at der er stor uenighed om, hvor højt ambitionsniveauet skal være. Vigtigst er det dog, at der er nogen, der tager ansvaret og driver arbejdet fremad”", understreger han.

I alt tre personer, der har arbejdet i lufthavnen, har fået anerkendt arbejdsskader på grund af ”luftforurening”. Det kan dog ikke dokumenteres, om lidelserne skyldes de såkaldte ultrafine partikler.

Københavns Lufthavne blev for nylig nomineret til strategiprisen ved CSR Awards for sin omfattende CSR-strategi. Prisen gik dog til Codan.

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

14.01.2026CSR.dk

Nyt oplevelsescenter ved Roskilde skal sætte fokus på klodens kriser

Schneider Electric åbner for tilmelding til Nordic Graduate Program 2026

14.01.2026Schneider Electric

Sponseret

07.01.2026CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

12.12.2025CSR.dk

Første straffesag om greenwashing: Kunne ikke dokumentere bæredygtighedsudsagn

11.12.2025CSR.dk

Ny podcast om virksomheder som motor i omstilling

09.12.2025CSR.dk

Få det fulde overblik over bæredygtighed og ansvarlig forretning – direkte i din indbakke

08.12.2025CSR.dk

Usynlig skrift som protest: Bureauer finder vej uden om Meta-annonceforbud

04.12.20253H Law

Sponseret

Tre udbredte misforståelser om grøn markedsføring

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Nye datoer klar for 2026

Gratis webinarer om ISO 9001:2026 & ISO 14001:2026

Dato

15.01.2026

Sted

Online

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Velkomstmøde for medlemmer

Introduktion til netværket: Deltag i vores online velkomstmøde og bliv klogere på dine muligheder som medlem af UN Global Compact Network Denmark!

Dato

15.01.2026

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Webinar
Ny udgave af ISO 14001 på vej – det skal du vide om ændringerne

Webinaret giver en introduktion til den kommende opdaterede udgave af ISO 14001:2026, som udkommer i marts 2026. Du får indsigt i, hvordan ændringerne kan påvirke din organisation, og hvordan du kan forberede dig.

Dato

15.01.2026

Tid

13:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på BEK 1138/2025 (tidl. 761/2024): Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn samt klimasyn i visse virksomheder

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, skal I sikre, at I opfylder kravene i Bekendtgørelsen. På dette 3-times online minikursus, giver vi dig den nødvendige viden, så du kan afgøre om din virksomhed er omfattet, og i givet fald hvad der skal til, for at leve op til kravene.

Dato

16.01.2026

Sted

Online

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
[Webinar] Kommerciel Bæredygtighed I Sustainable Career Moves

Ønsker du at tage første (eller næste) skridt mod en karriere med ESG og bæredygtighed i centrum? På dette webinar stiller vi skarpt på job- og karrieremuligheder inden for kommerciel bæredygtighed.

Dato

16.01.2026

Tid

08:30

Sted

Zoom

Valified
Webinar
Kom godt i gang med ESG

Kom godt i gang med ESG på Valified og gør ESG til en forretning - ikke en byrde. Enkelt. Datadrevet. Og med en klar retning.

Dato

16.01.2026

Tid

09:00

Sted

Online