Jo yngre vi er, jo mere åbne er vi om vores løn

Når snakken på arbejdspladsen falder på, hvad man får i løn, så er det de yngste på arbejdsmarkedet mellem 18 og 34 år, der er mest snakkesalige.

Til gengæld er de ældre kolleger mellem 50 og 70 år mere tilbøjelige til at holde lønsedlen tæt til kroppen. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for IDA blandt 980 erhvervsaktive danskere.

Samlet set svarer 54 procent, at de taler med deres kolleger om løn i et eller andet omfang, mens 45 procent slet ikke taler om løn. For de 18-34-åriges vedkommende er det omtrent 7 ud af 10, der deler deres lønforhold med kollegerne, mens det samme kun gør sig gældende for 41 procent af de 50-70-årige.

Læs også: Barsel med løn skal være en rettighed

Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at de yngres tilgang til åbenhed om løn lover godt for fremtiden.

”Det er gode nyheder. Det kan forhåbentligt medvirke til at rokke ved kulturen på de allermest forstokkede arbejdspladser, så åbenhed om løn bliver en selvfølge. Uden transparens omkring løndannelsen og viden om, hvad dine kolleger får, og hvorfor lønstigningerne falder, som de gør, så går man ind i et mørkekammer ved lønforhandlingen. Er der ingen gennemsigtighed, sidder chefen med alle kortene på hånden, mens du som medarbejder er bagud fra lønsamtalens start,” siger hun.

Alle må tale om løn
Undersøgelsen viser også, at 7 procent arbejder på en arbejdsplads, hvor der ligefrem er formuleret regler, som forbyder medarbejderne at tale om løn. Det er i strid med ligelønsloven.

Flere end hver femte svarer også, at det bliver set som upassende at tale om løn på deres arbejdsplads.

”Det er og bliver en myte, at dine lønforhold er en fortrolig aftale mellem dig og din arbejdsgiver. Ifølge ligelønsloven må du gerne dele dine lønoplysninger med dine kolleger. IDA’s juridiske rådgivning ser af og til sager, hvor arbejdsgivere skriver fortrolighedsklausuler ind i ansættelseskontrakter. Men det er altså ulovligt. Ingen arbejdsgiver kan forlange, at du skal tie stille, når samtalen falder på din løn,” siger Malene Matthison-Hansen.

Direktiv gør op med hemmelighedskræmmeriet
Tidligere i år blev et EU-direktiv om løngennemsigtighed forhandlet på plads, og det skal være implementeret i dansk lovgivning senest i 2026.

Direktivet, som IDA bakker op om, vil blandt andet betyde, at alle virksomheder skal udarbejde en beskrivelse af de objektive kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for løndannelsen. Og medarbejdere kan forlange at se disse kriterier samt statistik for gennemsnitslønninger opgjort på køn for de medarbejdere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Direktivet indeholder også forpligtelser overfor jobansøgere. Ansøgere får ret til information om startlønnen eller spændet i lønninger baseret på objektive kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling.

Læs også: Debat: Vær’ frontløber forud for EU’s ligelønskrav

Derudover bliver det forbudt for virksomheder at spørge om ansøgerens nuværende løn eller løn i tidligere ansættelser.

”Uanset om en arbejdsgiver eller en kollega er tilhænger af åbenhed om løn eller ej, så er der lovgivning på vej, som kommer til at gøre op med hemmelighedskræmmeriet. Og vi ser gerne, at direktivet implementeres i dansk lovgivning hurtigere end i 2026,” siger Malene Matthison-Hansen og fortsætter:

”Uanset hvad, så kan man lige så godt komme i gang med at indrette sig efter de nye tider. Vi bakker helhjertet op om direktivet om løngennemsigtighed, for åbenhed om løn er uden sammenligning et af de bedste værktøjer til at bekæmpe uligeløn. Der er fortsat alt for meget tys-tys om løn på alt for mange arbejdspladser, og de sikre tabere er lønmodtagerne.”

- HCL