Hvis jeg siger industriel skovdrift, tænker du så biodiversitet?

Skove kommer til at spille en stor rolle i både klima- og biodiversitetskrisen. Så hvordan forestiller man sig fremtiden, når man er en virksomhed som ejer og udnytter skov? CSR.dk har spurgt Stora Enso.

Stora Enso er en af verdens største private skovejere. Foto: Stora Enso.

03.08.2021

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Industriel skovdrift fremkalder nemt billeder af skovrydning, regnskoven, store maskiner og lange lige rækker af ensartede træer. Af profitoptimering på bekostning af dyrs levesteder og levende natur. Ikke noget der rimer særlig godt på biodiversitet.

Mange skoveejere har dog svært ved at genkende de billeder. Det gælder også den finsk-svenske virksomhed Stora Enso, som producerer træ-baserede produkter og er en af verdens største private skovejere.

Læs også: Det skal du vide om biodiversitet

”Vi synes tit, det bliver overset, at det også for os er en balance der skal forvaltes, mellem at producere med basis i skov og at beskytte biodiversiteten. Vi oplever det som en forpligtelse, vi har over for naturen og samfundet, men biodiversitet i skovene har også klare fordele for vores forretning. Større biodiversitet giver bedre tilpasningsevne, som giver bedre produktivitet i skovene,” fortæller John Kornerup Bang, som er senior vice president for Sustainable Tranformation i Stora Enso.

Stora Enso har således i mange år arbejdet med at forvalte skov og biodiversitet, så mindst 90 procent af deres skove er certificeret i forhold til den fremmeste praksis.

Mest muligt ud af materialerne – og forretningen
Men selv den slags historiske resultater udfordres nu.

”Krisen i biodiversitet gør, at alle nu må tage nye skridt. Det handler om planetære grænser – en videnskabeligt dokumenteret virkelighed – hvor situationen for bl.a. biodiversitet er så presset, at den ansvarlige forvaltning af natur, som vi har praktiseret hidtil, ikke længere er nok. Det gælder for os som for alle andre,” siger John Kornerup Bang.

Derfor er Stora Enso i gang med at finde ud af, hvordan deres arbejde med skovene skal forme sig fremover, og hvordan skovens ressourcer skal indgå i en verden stort set uden fossile brændsler.

I de overvejelser er skov ikke så meget skov som det er biomasse på linje med andre typer af biologiske materiale som f.eks. dyrkede fødevarer og foderstof, affaldsprodukter fra fødevareproduktionen, savanne, tundra, buske og tang. Og biomassen skal i løbet af de næste årtier benyttes til at lagre CO2, at være velfungerende biodiversitet og til at levere en lang række erstatninger for fossile materialer, som man er i gang med at udvikle inden for bl.a. energiforsyning, plastik og tekstiler.

”I et forretningsudviklingsperspektiv er situationen den, at der er en begrænset mængde biomasse. En vis mængde af den skal blive i naturen længe. Den resterende del skal benyttes med størst mulig materiale-effektivitet og størst mulig cirkularitet, så der bliver skabt størst mulig samfundsnytte ved brugen af biomassen. Stora Enso skal kunne levere inden for rammen af den situation, og den tankegang er vi ved at udvikle,” forklarer John Kornerup Bang.

Stora Enso er altså i gang, men de er først klar til at offentliggøre den nye retning, de skal i, til efteråret. 

Biodiversitet er sværere
Så skal Stora Enso så ikke bare i gang med at plante nogle flere træer? Måske. Men desværre viser det sig, at biodiversitetsspørgsmålet er endnu sværere end klima at arbejde med.

For det første ved man meget mindre. For det andet er al biodiversitet bundet i ofte små og altid lokale økosystemer. For det tredje er det ikke nok at tælle arter og hvor mange der er ved at uddø, for de tal er indikatorer, men siger ikke noget om den bagvedliggende dynamik. Og modsat klima – hvor et tons CO2 har samme effekt på klimaet, uanset hvor den bliver udledt, og hvad udledningskilden er – så har samme negative påvirkning af biodiversitet ikke samme betydning på forskellige steder.

Det betyder, at planer for at sikre og genoprette biodiversitet typisk skal være langt mere lokale. Og at data skal indsamles for at styre den lokale udvikling, men kan ikke nødvendigvis lægges sammen og overføres til andre steder.

”Vi er i et sværere udgangspunkt end på klima og vi har mindre tid at gøre det i. Der er akut brug for at få skabt datagrundlag og måder at måle på, som hverken virksomheder eller forskere, NGO’er eller offentlige myndigheder endnu helt har fat i. Vi kan godt tælle arter, men der er brug for andet og mere end det, ligesom der er brug for at handle ud fra det, man trods alt ved allerede,” siger John Kornerup Bang.

De rigtige incitamenter er mest værd
En del af løsningen kan ligge i at frembringe finansiering af indsatsen gennem politiske instrumenter Lige på det område kan man godt finde inspiration i klimadagsordenen, hvor der i dag findes kreditter, skat, udfasning af tilskud til fossile brændsler, og i stigende grad krav forankret i lovgivning om at tænke på både tilpasning og omstilling til de kritiske forhold.

Læs mere: Apple lancerer fond, der skal støtte skovbrugsprojekter

”Funderet i at vi er skov- og biodiversitetsforvaltere, som sælger biologiske materialer, så er det også en del af Stora Ensos rolle i verden at gå ind i den globale diskussion om incentive-strukturer på biodiversitet og bio-ressourcer. Hvis vi kan hjælpe med at få dem designet effektivt, så kan det vise sig at være den største positive impact, vi kan have som virksomhed. For hvis man kan få den måde at arbejde med natur-ressourcer, som er bedst for biodiversiteten, til at være den, der bedst kan betale sig, så kan der skabes forandringer i en helt anden størrelsesorden, end det vi kan opnå, gennem det vigtige arbejde vi gør i vores egne skove,” siger John Kornerup Bang. 

Og det rimer til gengæld ret godt på biodiversitet.

Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur deler ud af indtjeningen gennem andelskassens Værdipulje: Her er modtagerne

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: biodiversitet

Beskyttelse af naturen og dens mangfoldighed er den næste store ting på miljødagsordenen. Vi ser på, hvordan man kan komme i gang eller videre med at arbejde med den dagsorden.

Relateret indhold

05.12.2024Lübech Living ApS

Sponseret

En julestjerne med historie – 2nd generation

04.12.2024CSR.dk

Klimaforandringer skubber boligejere mod klimasikring

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

02.12.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Agil planlægning sparer 470 ton CO2e

02.12.2024Plastic Change

Sponseret

Problematisk type af plastik bør forbydes

29.11.2024Plastic Change

Sponseret

Verdens lande misser nødvendigt opgør med plastikforurening under FN-møde

29.11.2024Atea Danmark A/S

Sponseret

Klimaspådom: Bæredygtig it-anvendelse vil overhale fokus på madspild og plastik

28.11.2024VIA University College

Sponseret

Forskning skal sænke tøjforbruget

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

MäRK
Kursus
Impact Manager

Join the Impact Manager program in Copenhagen to lead your company towards a sustainable future. Become an expert in B Corp tools and connect with a community of change-makers dedicated to helping businesses measure what matters and improve their impact.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Copenhagen

Bureau Veritas
Kursus
Intro til CSRD-rapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG).

Dato

07.11.2024

Sted

Bureau Veritas Business Academy, Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia

CBS Executive Fonden
Kursus
SERVICE EXCELLENCE LEADERSHIP ACADEMY

Tidligere SECA-uddannelse! En executive diplomuddannelse med fokus på dit personlige lederskab, forretningsudvikling og kundedreven innovation. Service Excellence Leadership Academy har til formål at udvikle ledere og servicevirksomheder ved at udvide den enkelte deltagers ledelses- og forretningsmæssige kompetence samt ved at udvikle netværk og styrke konkurrence- og innovationsevnen.

Dato

04.12.2024

Sted

Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg

access2innovation
Morgenmøde
Vitual A2i Talk: Visions for improved trade relations with Africa

Boosting trade relations between Denmark and the African continent with a focus on value chains and sustainable transition.

Dato

06.12.2024

Tid

09:30

Sted

Virtualt