Hvem skal fylde de mange nye CSR-jobs?

En rapport fra Boston Consulting Group fra foråret 2021 viste, at Danmark i værste fald kan komme til at mangle 100.000 ansatte i 2030 til at varetage grønne job. Tænketankene Concito og Mandag Morgen er da også gået sammen om at undersøge, hvordan fremtidens grønne jobmarked vil se ud – et projekt, som ikke bare er det første i Danmark, men i verden.

Hovedparten af de 100.000 jobs vil nok ikke være CSR-/bæredygtighedsjobs, som vi kender dem i dag. Men selv inden for det noget mindre felt kan man allerede nu se, at der pågår en rivende udvikling. Tallene fra en LinkedIn-gruppe dedikeret til jobs inden for CSR og bæredygtighed beskriver det med al ønskelig tydelighed.

Opgjort i slutningen af september 2021 var der på blot syv måneder slået 450 jobs op. Ud af disse kom 275 jobopslag fra virksomheder, 92 fra civilsamfundsorganisationer og 86 fra offentlige arbejdspladser. I 403 af jobbene skulle man arbejde fra Danmark, og 379 var rigtige, fuldtidsstillinger med løn, så kun 71 var praktikant- eller studiejobs. Omkring 300 af de ledige stillinger havde klima og miljø som deres hovedfokus, 91 lå inden for den sociale dagsorden, mens 55 jobopslag lå inden for bl.a. start-ups, den bredere CSR/bæredygtighedsdagsorden eller andet.

Bag denne ikke-kommercielle LinkedIn-gruppe, Work for the 2030 Agenda, står Louise Kofod Thomsen, som tidligere har arbejdet med bæredygtighed på CBS og i dag er selvstændig bæredygtighedskonsulent under navnet LT Cambio.

Gap mellem behov og erfaring skal lukkes
Et er dog efterspørgslen på CSR-medarbejdere, et andet er, om udbuddet af kvalificerede kandidater til at fylde dem er tilstrækkeligt? Svaret på det er både ja og et nej. Det kommer an på tidsperspektivet.

”Lige nu er der nok et gap mellem virksomhedernes behov for medarbejdere med en egentlig CSR-faglighed og dokumenteret joberfaring fra feltet. Men det går samtidig stærkt på en række områder. Mulighederne for at tage en uddannelse med bæredygtighed og CSR i fokus er vokset – både på universiteterne/business schools og på erhvervsskoler. Samtidig opruster de store konsulenthuse på området, og de er gode til på kort tid at træne folk i praktisk anvendelse af deres teoretiske faglighed. Så giv det et års tid eller to, så har vi nok reduceret det gap en hel del,” siger Louise Kofod Thomsen.

Læs også: Ny bog vil hjælpe de øverste ledelseslag med bæredygtighed

Udbuddet af ansøgere kommer dog også fra en anden front. Louise Kofod Thomsen fortæller om en stigning i antallet af personer med erfaring fra andre steder i en virksomhed, som gerne vil spores over i retning af bæredygtighed. Det kan dog godt kræve mere, end man umiddelbart skal tro.

”Bæredygtighed er jo ikke blot en megatrend, man som person kan gå op i. Det er en egentlig faglighed, der kræver de rette værktøjer, forståelse for lovgivning, internationale retningslinjer og standarder, metoder og ikke mindst et mindset, som ofte er lidt anderledes end det, man har arbejdet ud fra tidligere. Det skal man være indstillet på,” siger Louise Kofod Thomsen.

”I gruppen kan jeg tydeligt se, at det er en gruppe med ikke blot mennesker, der ønsker at komme ind i bæredygtighedsfeltet, men også med ledige stillinger, som bliver postet dagligt,” siger Louise Kofod Thomsen. 

Et træk mod specialviden
Samtidig med at antallet af stillinger vokser, så kan man også se en stigende specialisering.

”Tidligere havde jobopslagene ofte titler som ”head of CSR” eller ”bæredygtighedsansvarlig”. I de syv måneder, vi har statistik på fra LinkedIn-gruppen, kan man se, at jobtitlerne er langt mere specialiserede. Virksomheder søger stadig ”bæredygtighedsspecialist”, men også langt mere specialiserede jobtitler og kompetencer. Samtidig kan de specialiserede stillinger inden for bæredygtighed findes i alle typer sektorer”, fortæller Louise Kofod Thomsen. Et udvalg kan ses i tekstboksen til højre.

Som etableret CSR-medarbejder bør man også skrue op for sin opmærksomhed i disse år.

”Et felt i udvikling kræver at man har øje for, hvordan den udvikling foregår, og sørger for at få positioneret sig derhen, hvor man gerne vil lande. Det har man måske ikke været så vant til at skulle, fordi der tidligere ikke var så mange med interesse for feltet, der samtidig havde de rette kompetencer,” siger Louise Kofod Thomsen.

Den situation har ændret sig. Nok for evigt.