Hvad COP30 viste: Fremskridt skabes uden for det globale fællesskab

Aftalen fra dette års COP, dvs. årsmødet for parterne i FN’s klimakonvention, holder med hiv og sving fast i tidligere indgåede aftaler og formuleringer. Men heller ikke mere end det.

Men uden for de officielle forhandlingslokaler er der anderledes tempo i udviklingen. Der lanceres nye initiativer og alliancer, som ofte har styr på finansieringen og især har fokus rettet på handling og implementering af løsninger gennem samarbejde. Eksempler på dette ses i tabellen neden for. 

Brasilien, som var arrangør af COP’en, EU og en række andre nationer havde før mødet et håb om, at COP30 skulle munde ud i et løfte om en plan for udfasningen af fossile brændsler, afklaring af finansiering af klimatilpasning i de fattigste lande og en plan for at komme på sporet af maksimalt 1,5 grader mod år 2100. Det skete ikke. 

Geopolitikken bremser globale aftaler

Tænketanken CONCITO peger på, at de fleste heller ikke havde regnet med, at der kom den slags aftaler i hus. Ikke med den nuværende geopolitiske situation. 

”Efter hårde forhandlinger, der afspejlede den nye geopolitiske virkeligheds mudrede vande, fandt landene til sidst sammen om en aftale, der langt fra er perfekt, men som alligevel leverer reel fremgang på centrale områder,” siger Jens Mattias Clausen, som er EU-chef i CONCITO og leder er deres COP-delegation i deres pressemeddelelse. 

Også Dansk Industri fremhæver manglen på fælles retning i det globale samarbejde: 

”COP30 var fra start udfordret af et ændret geopolitisk landskab med tydelige kløfter mellem lande, der vil fremme den grønne omstilling, og lande, der forsøger at bremse den. Desværre fik de bagstræberiske kræfter sat et tydeligt aftryk på aftalen,” siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, på organisationens hjemmeside.

Koalitioner i stedet for en fælles retning

Udover manglen på fremdrift i aftaler, er der en tydelig konsekvens af den nuværende geopolitiske situation. Det er, at ideen om at man kan sætte en fælles global retning for nuværende er død. 

Det er COP’en et godt eksempel på. For den plan for udfasning af fossile brændsler, man ikke kunne få med i den fælles aftale, vil over 80 lande, heriblandt Danmark, nu arbejde videre med. På samme måde vil der blive arbejdet videre på at få en plan for at stoppe skovrydning. 

”Med COP30 beslutningen står det lysende klart, at fremdriften i global klimahandling i stigende grad skal forankres i lederskab blandt de regeringer, investorer og virksomheder, som forstår og vil den grønne omstilling. Modstanden mod tilstrækkeligt ambitiøse aftaler på COP’erne blandt fossile økonomier forhindrer, at COP’erne i sig selv kan levere det, der skal til nu, hvor vi er trådt ind i æraen for Parisaftalens konkrete gennemførelse. Omvendt er lederskabet blandt villige lande, byer og virksomheder større end nogensinde og de finder i stigende grad sammen i koalitioner og alliancer,” siger Jarl Krausing, international direktør i CONCITO, i tænketankens pressemeddelelse.

Tiden for de store aftaler er slut

En supplerende forklaring på COP’ernes manglende succes, kan man finde hos arkitekten bag Paris-aftalen, Christina Figueres. I et interview med Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, forklarede hun, at man skal ændre sine forventninger til COP’erne – også den, der netop er afsluttet:

”Den her COP er forskellig fra de andre COP’er. Og det vil de blive fremover. Det handler ikke om, at regeringer gennem forhandlinger skal nå frem til en stor aftale. 95 procent af det, de skal være enige om, er de blevet enige om. Men nu skal de så gå til side, fordi det handler om implementering. Det vigtigste nu er de konkrete planer for implementering og realiseringer af de løfter, som er indgået. Du vil ikke se én stor ny beslutning komme ud af COP, og du skal ikke dække det, som om det er målet,” sagde hun.