Governance, teknologi og sund fornuft

Hvordan ser fremtidens rapportering ud? Efter en dag på den store ”Sustainability Europe”-konference i London tegner der sig et billede af en gryende optimisme og begyndende overblik over udførelsen. 

Hovedparten af paneldebatterne fremhævede muligheden for at få ny viden og indsigt, som kan hjælpe med forretningsudvikling, og at hvis man hænger fast i et complianceperspektiv, så går man glip af alt det. Men samtalen om store administrative byrder, og hvordan CSRD stjæler tid fra at skabe den nødvendige forandring, var også repræsenteret. 

Begge parter har nok ret, blot med forskellige tidshorisonter. Lige nu, er alle enige om, er det virkelig hårdt arbejde, og hvis ens ledelse ikke har afsat flere ressourcer til bæredygtighedsarbejdet, har man næppe har tid til meget andet end at gøre sig klar til at leve op til bestemmelserne i CSRD. 

Eksemplerne på at det giver nye og bedre indsatser i praksis, er dog også på vej frem, om end i det tidlige stadie. F.eks. forklarede Signifys bæredygtighedschef, Maurice Loosschilder, at de kunne se, at deres KPI’er på det sociale område er blevet langt mere konkrete og handlingsorienterede, fordi de skal kunne fungere sammen med CSRD’s og standardernes krav til bl.a. revision af rapportering på mål og resultater. 

En generel indflyvning til håndteringen af rapporteringskravene kan man få i artiklen ESG-toget kører – og det er en fordel at stige tidligt på fra temapartner Basico.

Intentionen: ligestillet med finansiel rapportering

Det er i tråd med en pointe, som flere talere fremhævede, nemlig at intentionen er, at ESG-rapportering skal hæves til at være på niveau med finansiel rapportering. Det betyder ikke kun, at oplysningskravene standardiseres og datakvaliteten skal øges. Det vigtigste er snarere, at information og viden om ESG-forhold bruges til at informere virksomhedens strategi. 

Som Tom Dodd, der repræsenterede EU Kommissionens afdeling for bæredygtighedsrapportering, sagde, så er finansiel rapportering jo også en compliance-opgave, men oven i det bruger ledelser oplysningerne fra denne til at sørge for, at deres virksomheder bliver drevet godt. Eller som bæredygtighedschefen fra det store, hollandske forsikringsselskab ING beskrev det, så sidder finansfolkene jo ikke og pruster og klager over, at det hele er en complianceøvelse, fordi de ved, at virksomhedens ledelse bruger deres arbejde til at forstå og lave strategi for virksomheden. 

Governance er helt afgørende

God governance er kolossalt vigtigt for rapportering. Her menes governance i betydningen placering af ansvaret for målsætninger, og hvordan der skal leveres og rapporteres på dem. Catalina Fuentes Benitez, som arbejder med de juridiske aspekter af ESG i Easy Jet, forklarede, at god governance altid er med til at sørge for at virksomheden når sine strategiske mål, og at man med CSRD har etableret at ESG helt entydigt er forretningsrelevant. 

Uden god og gennemtænkt ESG-governance er det stort set umuligt både at leve op til kravene og at høste de fordele, CSRD-rapportering kan give i form af input til forretningens fremtid og risikostyring. 

Som en partner fra det internationale advokatfirma Bird & Bird sagde, så er god governance altid lig med lavere risiko.  

Bestyrelsens rolle i ESG-rapportering fortæller temapartner Sirius Advokater om i artiklen Kære bestyrelse, husk at det kan koste dyrt ikke at have fokus på ESG  

Apropos ansvar, var der i en anden session bred enighed om, at ESG-rapporteringen bør være finansdirektørens ansvar, med en udførende gruppe bestående af repræsentanter for finans, bæredygtighed og juridisk afdeling. Så skulle man have det hele dækket af. 

Basico fortæller om netop CFO’en i artiklen ESG er en tværfaglig disciplin, men hvad er CFO’ens rolle. 

EU og ISSB prøver at lave global skabelon

Fremtidens rapportering handler Ikke kun om CSRD. Sideløbende med udviklingen og implementeringen af direktivet og de europæiske standarder arbejder the International Sustainability Standards Board (ISSB) på udvikling af et sæt globale standarder for rapportering. Indtil nu er der lanceret to: en for klimarapportering og en for generelle oplysninger. 

Den gode nyhed er, at der arbejdes hårdt på at sikre, at ISSB og de europæiske standarder spiller sammen og ikke imod hinanden. Som Richard Barker fra ISSB sagde, så er ingen interesseret i at få to konkurrerende regelsæt, som ikke passer sammen. Håbet og ambitionen er, at ISSB og EU kan blive enige nok til, at deres standarder tilsammen kan fungere som en slags global skabelon, så der ikke opstår regionale og nationale regler i resten af verden, som adskiller sig væsentligt fra de to. 

Teknologi og AI kan hjælpe med meget

Teknologi opfattes som den store enabler af lettere rapporteringsprocesser, og der er mange, der gerne vil sælge software-løsninger. Konferencen i London har også et mindre messeområde, hvor langt over halvdelen af standene er besat af sælgere af software-løsninger. 

I artiklerne Krav til klimaregnskab: 2024, 2025 og 2026 og Sådan beregner du CO2- udledningen i din virksomhed fortæller temapartner Verarca om, hvordan deres softwareløsning kan lette arbejdet med at overholde lovkrav og lidt til. 

Artificial Intelligence (AI) er nyeste skud på stammen og kan andet og mere end det software, vi allerede kender og måske bruger til at organisere data osv. 

Elisabeth Goos fra IBM fortalte om produkter, der løser opgaver, som normalt kun ville kunne klares af meget store databehandlingsfaciliteter, men som IBM er ved at udvikle, så mange vil kunne bruge dem på deres personlige computer. De fleste af dem er baseret på fotos fra satellitter, som kan bruges til at løse udfordringer med sporbarhed og validering af CO2-kreditter. 

Et andet eksempel på, hvordan AI vil kunne betyde noget for rapporteringsopgaven, var en case, hvor IBM og kunden havde fodret en AI-løsning med lovkrav, beslutninger, virksomhedsinterne dokumenter på de væsentlige emner og på den måde havde løst omkring 80 procent af rapport-produktionen.  

Ingen panik!

Mens opgavens omfang anerkendes af alle konferencens talere, gjorde både repræsentanter for ISSB og EU noget ud af, at dæmpe frygten for ikke at kunne leve op til kravene. 

Tom Dodd fra EU Kommissionen rådede virksomhederne til at ikke at over-fortolke og over-implementere, men i stedet anlægge et ”pragmatisk og proportionalt” perspektiv på opgaven. Han kaldte det også ”at bruge noget sund fornuft, mens vi leverer på opgaven”.

Richard Barker fra ISSB opfordrede til at være autentiske i opgaveløsningen, forstået på den måde, at rapporteringen gerne skulle handle om emner, som bestyrelse og ledelse i virksomheden allerede har på dagsordenen – eller i det mindste radaren. Det handler ikke om at opfinde emner, men om det, der er væsentligt for virksomheden og dens stakeholdere, og virksomhederne ved et langt stykke af vejen godt, hvad det er.

Sirius Advokater beskriver i artiklen ESG-rapportering med Fokus på Sociale Forhold og Arbejdsmiljø – hvor spiller jura ind?, hvordan man kan arbejde med egen arbejdsstyrke med netop sund fornuft. 

Advokaten fra Bird & Bird havde også den beroligende pointe, at man i deres fortolkning af CSRD primært kan blive straffet for ikke at rapportere eller at overskride frister. Der findes ikke umiddelbart sanktionsmuligheder forbundet til ikke at rapportere godt nok. Om end han fremhævede, at de specifikke parametre for ledelsers juridiske ansvar først vil falde på plads, i takt med at loven bliver brugt.  

Har I forstået opgaven?

Den måske mest ytrede pointe på hele konferencens første dag var, at ESG handler om forretningen, og dermed de mål man sætter, og beslutninger man tager i ledelsen af den. Derfor er det en endog meget stor misforståelse at håndtere rapportering om ESG som compliance. 

Hvad de færreste nævnte i den forbindelse, er udfordringen i at gøre den konklusion gældende på alle niveauer i virksomheden. Det må vi tale om en anden gang.