Dansk projekt vil redde printkort fra skrotning

Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.

Foto: Teknologisk Institut

10.06.2026

CSR.dk

Elektronikaffald er en af Europas hurtigst voksende affaldsstrømme – med en stigning på 81 procent globalt set fra 2010 til 2022. Samtidig er Europa i dag dybt afhængig af import af kritiske råmaterialer og elektroniske komponenter.

Et dansk industrikonsortium vil nu genbruge printkort og elektroniske komponenter og dermed holde kritiske råmaterialer i kredsløb, til gavn for grøn omstilling og europæisk forsyningssikkerhed.

“Når vi kasserer elektronik, kasserer vi også materialer og komponenter, som Europa har hårdt brug for. Samtidig står printkort og elektroniske komponenter for hovedparten af elektronikprodukternes klimaaftryk. Der er altså flere gode grunde til at øge cirkularitet for printkort, og det vil vi netop i CIRCUIT,” forklarer projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.

Tre veje til cirkulær elektronik

CIRCUIT-projektet arbejder med tre parallelle spor: Genbrug af komponenter, ansvarligt design og genanvendelse af kritiske råmaterialer. 

Mange printkort er overfladebehandlet med epoxy, hvilket gør dem svære at adskille uden at ødelægge værdifulde dele. CIRCUIT-projektet vil udvikle metoder til skånsom afmontering og kvalitetssikring, så funktionsdygtige komponenter kan genbruges.

“Kan vi få komponenterne af på en skånsom og effektiv måde, åbner det for en helt ny forretning med genbrugte og kvalitetssikrede elektronikkomponenter,” siger Casper Roensbech fra El Recycling, som er projektets hovedansøger.

CIRCUIT-projektet har også fokus på at udvikle nye designprincipper, der sænker klimaaftrykket ved produktion af printkort.

“Hvis det lykkes for os at designe printkort med et lavere klimaaftryk uden at gå på kompromis med kvalitet eller funktion, kan det sænke produktets samlede klimaaftryk markant,” siger Peter Chr. Petersen fra LINAK, som også deltager i projektet.

For virksomheden DEIF giver CIRCUIT mulighed for at samarbejde på nye måder.

“For DEIF er CIRCUIT især værdifuldt, fordi projektet samler hele værdikæden omkring printkort – fra design og produktion til håndtering af end‑of‑life. Det giver os mulighed for at undersøge løsninger, der kan indarbejdes i DEIFs eksisterende udviklings‑ og designprocesser,” siger Senior R&D Manager Gitte Jespersen hos DEIF A/S.

Endelig vil projektet arbejde med genanvendelse af kritiske råmaterialer, som ellers går tabt. Her har Nordic Salt Cycle udviklet en saltsmelteteknologi, der kan udskille værdifulde materialer som tantal og sjældne jordarter ved lavere temperaturer end konventionelle smelteprocesser. 

“Europa er helt afhængigt af importerede kritiske mineraler, men en stor del af denne værdi findes allerede i vores affald. Vi udnytter dette potentiale ved at levere en lowcost-raffineringsteknologi, som Europa i øjeblikket mangler,” siger CTO James Amphlett fra Nordic Salt Cycle.

Skal styrke europæisk selvforsyning

Det globale marked for kritiske mineraler til energiomstillingen er ifølge Draghi-rapporten fordoblet over fem år, og efterspørgslen forventes at stige med en faktor 4-6 frem mod 2040. Samtidig er eksportrestriktioner fra råstofleverandører som Kina femdoblet siden 2009. Under chip-krisen i 2020-2023 oplevede hundredvis af brancher produktionsstop, fordi komponentforsyningen brød sammen.

Ved at genbruge og genanvende kritiske råmaterialer bidrager projektet til den strategiske selvforsyning, som EU's Critical Raw Materials Act sigter mod.

“Den globale chip-mangel ramte hele industrien hårdt. Vores løsninger kan være med til at sikre, at danske virksomheder har adgang til de komponenter, de har brug for – også når forsyningskæderne er under pres,” siger produktchef Thomas Krahn Jessen fra HJHansen Recycling Group.

/ehs

FAKTA OM CIRCUIT

CIRCUIT (2026-28) vil udvikle metoder til genbrug af elektroniske komponenter fra udtjente printkort og genanvendelse af kritiske råmaterialer fra elektronikaffald.

Printkort og elektroniske komponenter står for hovedparten af elektronikprodukters klimaaftryk, bl.a. pga. energiforbrug ved udvinding og forarbejdning af råmaterialer. Apple har således vurderet, at mængden af guld og kobber i 1 ton brugte telefoner, svarer til at skulle udvinde 2000 ton malm i en mine. 

CIRCUIT er støttet af Miljøstyrelsens Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet med et samlet budget på 9,2 mio. kr.

CIRCUIT er et samarbejde mellem El Recycling (hovedansøger), Teknologisk Institut (projektleder og videnspartner), HJHansen Recycling Group, NCAB Group, DEIF, LINAK og Nordic Salt Cycle.

ista Danmark A/S

Sponseret

ESG-data som grundlag for rapportering og drift

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

18.08.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Hvem er Danmarks mest ansvarlige offentlige indkøber?

17.08.2026CSR.dk

Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål

CSR.dk

Jagten på en klimavenlig græsmark er i gang

CSR.dk

Regeringen fremsætter akutplan for elnettet

Etisk Handel Danmark

Sponseret

EU forbyder produkter fremstillet med tvangsarbejde fra 2027 - sådan forbereder du dig

CSR.dk

Ud med fossile råvarer i gulve, ind med sojaolie

CSR.dk

Emballage er en kernefaktor i højt dansk plastforbrug

CSR.dk

IKEA's tidlige sats på elektriske leveringer betaler sig

CSR.dk

16 partnere går sammen om at genanvende plast fra blodposer

CSR.dk

Lave T-shirt-priser koster hos leverandører

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
FSMS ISO 22000:2018 Lead Auditor Fødevaresikkerhed (CQI and IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret FSMS ISO 22000:2018 Lead Auditor Fødevaresikkerhedskursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af ledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 22000:2018.

Dato

24.08.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001 Lead Auditor – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer som ISO/IEC Lead Auditor med den internationale certificering fra PECB.

Dato

24.08.2026

Sted

København

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: ESG-rapportering

Er du ansvarlig for at redegøre for virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ansvarlige virksomhedsdrift? Så er kurset i ESG-rapportering det oplagte for dig. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

25.08.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtigt indkøb

Lær at udvikle bæredygtige og grønne indkøbspolitikker gennem en overordnet forståelse af virksomhedens indkøbspolitikker og krav til leverandører med fokus på bæredygtighed. Statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

25.08.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Etisk Handel Danmark
Event
Sommerkur 2026

Kom med til Sommerkur den 25. august.

Dato

25.08.2026

Tid

15:00

Sted

Overgaden Oven Vandet 10, København

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - aften

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

25.08.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup