Bæredygtighed er noget, vi gør sammen
Dansk Industris rapport om ansvarlighed og bæredygtighed er udkommet. Den dokumenterer DI's arbejde med den bæredygtige omstilling - sammen med danske virksomheder og globale partnere samt i egen drift.
Rapporten Ansvarlighed og Bæredygtighed 2025 dokumenterer DI's arbejde med den bæredygtige omstilling. Foto: Dansk Industri
Verden er præget af regulatorisk usikkerhed og geopolitiske spændinger. Det er i den virkelighed, dansk erhvervsliv navigerer. Dansk Industri fastholder kursen på den bæredygtige omstilling – bl.a. gennem politisk interessevaretagelse, ved at styrke virksomhedernes muligheder og ved at bringe dansk know-how ud i verden.
Hvert år dokumenterer vi indsatserne i vores rapport:
Ansvarlighed og Bæredygtighed.
Bæredygtighed er ikke et dokument. Det er noget, vi gør. Sammen. Det er konkrete løsninger på aktuelle udfordringer i samfundet - lokalt og globalt.
Marie Gad, Vicedirektør Global Udvikling og Bæredygtighed
Bæredygtighed er et globalt konkurrenceparameter, der kan styrke virksomhedernes bundlinje og bane vejen for investeringer og globale partnerskaber.
Udvalgte eksempler på impact
Klimaarbejde med medlemmer og globale partnere
Mere end 1.300 danske virksomheder har benyttet Klimaklar til at lave et klimaregnskab og omsætte det til konkrete indsatser. Og med støtte fra DANIDA har DI og lokale søsterorganisationer hjulpet mere end 400 internationale virksomheder med klimarapportering i Colombia, Tyrkiet, Ukraine, Vietnam og Filippinerne.
Diversitet og inklusion - herhjemme og globalt
1.277 virksomheder har tilsluttet sig DI's Diversitetsløfte, svarende til mere end 400.000 ansatte. Og mere end 175 internationale virksomhedsrepræsentanter er blevet trænet i at udvikle og implementere diversitetspolitikker på deres arbejdspladser.
DI's egne mål og fremskridt
Vi har i Dansk Industri sat en række 2030-målsætninger for vores egne udledninger og medarbejdere. CO2e-udledninger fra elektricitet, fjernvarme og fjernkøling i Industriens Hus er reduceret med 41% siden 2019 - og vi har dermed allerede indfriet vores 2030-mål på dette område.
I rapporten kan du dykke ned i disse og mange flere eksempler på, hvordan Dansk Industri arbejder målrettet med den bæredygtige omstilling.
