Når grøn omstilling bliver god forretning

Hvad får virksomheden egentlig ud af at bruge tid og ressourcer på et klimaregnskab? Det spørgsmål får vi ofte fra  mange af de små og mellemstore virksomheder, vi møder. Her skal klimaindsatsen nemlig konkurrere med drift, kunder og andre opgaver om både tid og penge.

Men pointen er, at klimaarbejdet ikke skal være et projekt ved siden af den øvrige drift. Det kan tage udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, virksomheden allerede står med.

Det var et af hovedbudskaberne, da vores klimarådgiver Pernille Wissing Madsen fra Klimaklar holdt oplæg under overskriften “Grøn omstilling som business case” ved borgmestermødet hos Kalundborg Refinery den 31. August. Her var erhvervsliv og borgmestre fra Holbæk, Odsherred og Kalundborg samlet med fokus på grøn omstilling, vækst og samarbejde på tværs af kommunegrænser.

For Pernille Wissing Madsen var pointen klar. Et klimaregnskab handler ikke kun om at kende virksomhedens CO₂e-udledning. Det kan også give ny viden om forretningen og gøre det tydeligere, hvor der er noget at hente. 

Læs mere og kom i gang med Klimaklar

2,2 millioner kroner gemte sig i materialeforbruget

Det første eksempel fra Pernilles oplæg viser, hvor konkret business casen kan være.

En virksomhed udarbejdede et klimaregnskab og opdagede, at forbruget af polyester var en af virksomhedens største kilder til CO₂e-udledning. 

Resultatet var en reduktion i omkostningerne på cirka 2,2 millioner kroner om året og omkring 126 ton mindre CO₂e-udledning. 

Eksemplet illustrerer en central pointe. Det, der fylder i klimaregnskabet, kan også være det, der koster i forretningen.

For en virksomhed, der allerede arbejder med effektivisering og omkostninger, behøver grøn omstilling derfor ikke betyde en helt ny retning. Klimadata kan i stedet bruges som endnu et redskab til at finde de steder i den eksisterende forretning, hvor det giver mening at sætte ind.

Et datakrav blev til et nyt forretningsområde

For andre virksomheder er det kunderne, der sætter klimaarbejdet i gang.

En anden virksomhed fra Pernilles oplæg gik i gang med sit klimaregnskab for at kunne efterleve stigende datakrav. Undervejs opdagede virksomheden imidlertid, at den nye viden kunne bruges til mere end at levere de efterspurgte data. 

Virksomheden, der hidtil havde solgt plastemner, begyndte også at tilbyde rådgivning om ansvarlig brug af plast.

Resultatet var 30 procent vækst fire år i træk. 

Her blev et krav udefra altså ikke alene en opgave, der skulle løses. Det blev afsættet for at udvikle den eksisterende forretning.

Det er en relevant pointe for SMV'er, der i stigende grad møder spørgsmål om klima og data fra større kunder og samarbejdspartnere. Kravene kan være en anledning til at se på, om den viden, virksomheden alligevel skal opbygge, kan bruges kommercielt.

Klimaindsatsen blev en indgangsbillet til den største ordre

Klimaarbejdet kan også få betydning for virksomhedens mulighed for at vinde konkrete opgaver.

I et tredje eksempel havde en mindre dansk virksomhed udarbejdet en ESG-rapport, som gjorde det muligt at dokumentere arbejdet med klima, ansvarlighed og forretningspraksis i et format, kunderne havde tillid til. Det styrkede virksomhedens position over for kunder og samarbejdspartnere og blev en vigtig faktor i arbejdet med at vinde nye opgaver.

Resultatet blev den største ordre i virksomhedens historie. 

Virksomheder, der oplever, at kunder efterspørger dokumentation, kan således med fordel spørge sig selv - eller os i Klimaklar - hvordan arbejdet kan bruges aktivt i forretningen.

Start med det problem, I allerede har

De fire eksempler har forskellige udgangspunkter. Én virksomhed ville reducere sit materialeforbrug. En anden skulle håndtere datakrav. En tredje havde brug for troværdig dokumentation over for kunder, mens hotellet fik ny indsigt i sin egen drift.

Fælles for dem er, at klimaindsatsen blev koblet til et konkret forretningsbehov.

Derfor behøver spørgsmålet ikke være:

“Hvordan får vi plads til grøn omstilling i vores forretning?”

Det kan i stedet være:

“Hvilket problem står vi allerede med - og kan klimaarbejdet være en del af løsningen?”