Geopolitik giver flere etiske dilemmaer til virksomheder

Er det geopolitiske rod, vi ser i øjeblikket, virkelig relevant for virksomheder og deres ESG-indsats? Det var temaet for en minikonference i dag organiseret af Tania Ellis – The Social Business Club. 

Ikke overraskende er svaret ja. Mere overraskende er det måske, at det ikke blot handler om forsyningskæder og sikkerhed i dem. 

Globalisering sidder på bagsædet nu

Geopolitik, som handler om magtbalancer og krige – som kan være både militære og handelsbaserede – gør forsyningskæder sårbare på måder, vi for blot 10 år siden ikke kunne forestille os. 

”Globalisering som styrende princip for verdensordenen falder nu,” sagde Ulrik Vestergaard Knudsen, Vicegeneralsekretær for OECD, til Mandag Morgen i 2023. 

Ulrik Vestergaard Knudsen fremhæver i interviewet, at man f.eks. skal gøre sig flere overvejelser ift. f.eks. eksporttilladelser. Fordi det har vist sig, at forestillingen om at øget samhandel med især den vestlige verden ville føre til en politisk udvikling, i den retning den vestlige verden ønskede sig, ikke holdt stik.

Ifølge Tania Ellis, som står bag The Social Business Company, handler dette skift om meget mere end eksporttilladelser. 

”Der er brug for at arbejde meget mere med risikoscenarier og risikomitigering for at imødekomme udfordringer med f.eks. forsyningssikkerhed i komplekse forsyningskæder, pres fra geopolitiske forbrugere og medarbejdere og investeringsforbud,” sagde hun. 

Hvordan vælger virksomheder leverandører i dag?

Forsyningskæderne er den første flanke geopolitik og konflikter rammer, som kan ses i omkalfatringen af leverandørkæder som mange virksomheder enten overvejer eller er i gang med. 

Det er reflekteret i resultaterne af Etisk Handel Danmarks medlemsundersøgelse fra 2024. I den fortæller godt 80 procent af virksomhederne, at de allerede har, eller overvejer, at fravælge leverandører i risiko-lande. Samtidig overvejer 19 procent at udvide værdikæden til nye lande i det globale syd, mens 5 procent overvejer at flytte hele eller dele af produktionen til Europa og 19 procent overvejer at vælge færre leverandører globalt; sidste år var det tal 30 procent.  

Etisk Handel Danmark opfordrer dog til, at man ikke over en bred kam skærer leverandører fra det globale syd fra, men i stedet træner sin evne til at analysere og håndtere sådanne samarbejder. Det kan man finde inspiration til i en ny udgivelse fra organisationen, om ansvarlig adfærd i handel med usikre lande.

Forskellen på politisk konsensus eller ej

Men det er ikke kun leverandørkæder, der kommer i spil i den nye geopolitiske situation. 

”Den giver også nye og mange flere etiske dilemmaer, som virksomheder skal tage stilling til. En af grundene til dette er, at det er langt mindre sikkert, at der er politisk konsensus om et emne eller konflikt, hvilket normalt gør det lettere for virksomheder at orientere sig i globale issues,” sagde Tania Ellis.

Forskellen på virksomhedernes position ift. krige eller lignende ved politisk konsensus eller ej, illustreres godt af de to aktuelle væbnede konflikter: Rusland-Ukraine og Israel-Palæstina.

Ruslands invasion af Ukraine førte hurtigt til sanktioner mod Rusland og forsøg på isolering af landet i global politik. Det gjorde det let for virksomheder at orientere sig i: en del handelsmuligheder forsvandt og hvis virksomheder ikke trak sig ud af Rusland, blev de ”named & shamed”. Det reducerede det etiske dilemma betragteligt. 

Situationen omkring Israel og Palæstina er modsat: der er på ingen måde politisk konsensus, og det efterlader virksomhederne et helt andet sted. Hvis der ikke er forbud og sanktioner, er det så acceptabelt stadig at drive forretning og handle med Israel? Det spørgsmål skal virksomhederne selv tage stilling til. 

Konkrete eksempler viser kompleksiteten

Hvor mudret det kan blive viser situationen omkring NGO’en Copenhagen Pride, som af deres medlemmer og andre NGO’er blev kritiseret for ikke at tage stilling til situationen i Palæstina. Hvilket Copenhagen Pride gjorde i en erklæring fra maj 2023. Det har ført til, at efterhånden mange virksomhedssponsorer har trukket deres støtte til Copenhagen Pride, idet de mente, at Copenhagen Prides udtalelser om en kompleks international konflikt kunne risikere at splitte deres støttegrupper og ikke nødvendigvis repræsenterede synspunkterne hos alle deres medlemmer eller støtter. Flere andre sponsorer har dog valgt at forblive partnere og Demant har meldt sig som ny partner midt i konflikten.

Kort sagt: mudret og fuld at etiske dilemmaer, som virksomheder selv må tage stilling til.  

Og det kan være dyrt ikke at tage klart stilling. F.eks. har Starbucks det sidste år tabt næsten 20 procent af deres markedsværdi efter faldende salg. Virksomheden forklarer den negative udvikling i salget med stigende leveomkostninger, men flere kommentatorer hæfter sig ved udbredt boykot af kæden pga. deres tilsyneladende støtte til Israel. Denne sag er også et eksempel på, hvordan et etisk spørgsmål kan bruges som løftestang af stakeholdere med interesse i andre ESG-spørgsmål. For opfordringen til boykot kom fra den fagforening, som i forvejen er i kamp med Starbucks over deres personales muligheder for at faglig organisering. Starbucks har reelt aldrig erklæret, at de støtter Israel, men i stedet udtalt at de ”fordømmer al vold i regionen” og at de ”står for fred”. 

Menneskerettigheder og jura er værktøjer til håndtering af etik

Samspillet mellem geopolitik og ESG giver altså øget pres på virksomhederne til at taget stilling til etiske spørgsmål. Og kernen i de fleste af disser handler hovedsageligt om menneskerettigheder. 

Netop menneskerettigheder er et område, som virksomheder skubbes til at håndtere langt mere stringent af diverse due diligence-lovgivninger – ny og eksisterende – med EU’s CSDDD som det lokalt mest gennemgribende eksempel. 

”Virksomheder er ikke som sådan forpligtet på menneskerettighedskonventionen. At overholde disse er staters ansvar. Men især EU har en del direktiver, som juridisk forpligter virksomheder på at beskytte menneskerettigheder: GDPR, anti-diskriminationsdirektivet, CSRD og CSDDD – for at nævne blot nogle eksempler,” sagde Birgitte Kofod Olsen fra Carve Consulting på konferencen d. 31. maj. 

Konflikter øger behovet for menneskerettigheds-due diligence, hvor man analyserer sin virksomheds forbindelse til situationen, som en måde at skabe transparens og få overblik. Men juraen kan være et mindst lige så stærkt værktøj. 

”Et overblik over hvilke internationale juridiske beslutninger, der ligger på en given konflikt, er yderligere et værktøj til at guide ens beslutninger. Hvis alle de internationale retsinstanser peger på ét resultat, hvor skal virksomheden så stille sig,” sagde Birgitte Kofod Olsen. 

Det er ikke nu, man tier

I betragtning af at vi er i en tilstand the Economist kalder ”perma-krise”, kommer spørgsmål i krydsfeltet mellem geopolitik og virksomhedsetik næppe til at forsvinde. Tania Ellis opfordrede til at øge samtalen om, hvordan virksomheder analyserer, beslutter og bedømmer de etiske dilemmaer i en ny verdensorden: 

”Fortsæt samtalen. Hold den kørende. Det er ikke nu, man trykker på ”mute”. Det er nu man skruer op,” afsluttede hun konferencen.