Fremtiden for kød er bæredygtig

Præcis hvad er det, der får en af dansk landbrugs traditionsrige, andelsejede virksomheder til at gå fra i 2017 at udgive en CSR-rapport der kun bruger begrebet CO2 i alt tre gange – og det i samme case, til en melding om at deres kødproduktion vil være CO2-neutral i 2050?

”Helt overordnet er vi en del af en branche udfordret af helt konkrete faktorer i vores omverden, såsom klimaforandringer, stigende befolkningstal, videnskabelige rapporter der siger at vi skal spise mindre kød. Vi er ikke blinde for, at vi kan blive disruptet, hvis vi ikke tænker ind idet,” siger Monica Klepp Bjerrum, som har ansvaret for bæredygtighedsarbejdet hos Danish Crown, og fortsætter:  

”Oven i det kan vi se, at det er svært for vores landmænd at tjene penge. Der sker nogle nye ting i markedet, og vi kan se, at hvis vi fortsætter og øger farten på dansk landbrugs bæredygtige rejse, så har vi en god fortælling og kan – som vi gerne vil – differentiere os i markedet og fremtidssikre dansk landbrug. Vi tror på, at kød har en berettigelse i fremtiden. Man kan diskutere hvor meget, men med 10 milliarder mennesker i verden i 2050, så er det vigtigt, at det kød, der produceres, bliver produceret ordentligt.”

Dette samlede billede har fået topledelsen og bestyrelsen i Danish Crown til at tænke, at det er nu, der skal ske noget nyt.

Store mål og store forandringer
Dette ”nyt” er blevet udmøntet i en opdateret bæredygtighedsstrategi og ikke mindst nye klimamålsætninger, som kan forklares ganske kort: I 2030 vil Danish Crown udlede 50 procent færre klimagasser end i 2005, og visionen er, at i 2050 produceres kød fra Danish Crown klimaneutralt.

For at nå de mål, kræver det en transformation af landbruget. Den begynder hos Danish Crown med et program for bæredygtighedscertificering af de mange andelshavere, som leverer dyr til slagtning. Ved at deltage i programmet løser den enkelte gårdejer billet til det, Danish Crown kalder ”klimavejen”, og forpligter sig på at opstille målsætninger og lave årlige bæredygtighedsregnskaber for sin gård. Danish Crown har valgt, at det er frivilligt, hvilke mål man sætter sig, men siger, at de målsætninger der er kommet fra landmændene ind til nu, har den helt rigtige retning.

”Med certificeringen bliver man en del af Danish Crowns 2030-program. Vi vil gerne have, at det er noget en landmand skal kunne være stolt af at være med i. Allerede i år forventer vi at 90 procent af de grise, der leveres til vores danske slagterier, er med i programmet,” siger Monica Klepp Bjerrum.

Desuden kommer omstillingen til at omfatte de slagterier og forædlingsvirksomheder, som koncernen ejer.

To bidder
Danish Crown er ifølge Monica Klepp Bjerrum glade for at de ”har bidt den over i to”:

”Vi har en hård 2030-målsætning, som vi ved, at vi vil, kan og skal nå. Det er at halvere udledningerne. Det bliver ikke nemt, men vi har en idé om, hvad det er, vi skal gøre. Og så har vi sagt, at vores vision for 2050 er CO2-neutralitet, og der mangler mange løsninger, for at vi kan komme derhen”, siger hun.

”Det gør ikke 2050-målet til en gratis omgang, vi føler os forpligtet til at gå efter det. Men lige nu skal vi primært have sat speederen i bund, så vi når vores 2030-mål og parallelt arbejde med nogle af de større løsninger,” forklarer Monica Klepp Bjerrum.

Hun siger også, at ledelsen af koncernen med de mere end 20 millioner svin igennem slagterierne årligt, er klar over, at det er vigtigt at komme ud med noget, der er stort.

”Hvis vi skal lykkes med det her, så skal vi flytte en hel industri – en hel værdikæde. Det betyder også, at vi har brug for, at leverandører og kunder og politikere osv. har lyst til at være med på den her rejse og dele vores mission om at lave bæredygtigt kød. Det tror vi, at vi kan gøre ved at sige, hvor vi vil hen, og at vi gerne vil arbejde sammen med dem, som vil med,” siger Monica Klepp Bjerrum.

De store håndtag
Der er altså en arbejdsfordeling internt i Danish Crown, så bærdygtighedscertificeringsprogrammet handler om det, der skal gøres på den enkelte gård, og virksomheden skal til gengæld hjælpe til med forskning og partnerskaber. så man kan tage nogle af de store skridt.

”Vi skal kigge på de store håndtag, som er foder, gylle, stalde og grisesundhed, hvor vi kommer til at sende et interessentpres ud i markedet og sige, ”vi skal finde de bæredygtige løsninger”. Det involverer nogle partnerskaber. Men vi laver det parallelt, så landmanden bidrager med det, som kan lade sig gøre på den enkelte gård, og vi som koncern hjælper til med at tage nogle af de store skridt – og omstille vores 119 fabrikker til grøn energi,” forklarer Monica Klepp Bjerrum.

”Der er ikke nogen, der har gjort det her før, så alle virksomheder kører parallelt i deres udvikling. Så det kræver mod at hoppe ud i det. Men det kræver endnu mere mod at lade være, for så tror jeg, man er out of business på længere sigt,” fortsætter hun.

Et ordentligt boost
Udmeldingen om målsætningerne for klima har givet meget positiv feedback.

”Vi har aldrig oplevet så stort et boost før. Internationale organisationer med interesse for miljø, som vi ikke har talt med tidligere viser interesse, og både leverandører og kunder henvender sig og siger, at det lyder spændende,” siger Monica Klepp Bjerrum.

Desuden har både hun og Jais Valeur, som er CEO, fået breve fra medarbejdere, som siger, at ”det her er den stolteste dag i mit arbejdsliv”.

”Før man melder sådan noget ud, ryster man nok altid lidt på hånden. Men når først beslutningen er taget og sagt højt, så giver det hele organisationen en kæmpe energiindsprøjtning. Alle steder i den,” fortæller Monica Klepp Bjerrum.

Skulle man gå rundt med forestillingen om, at de enkelte gårdejere måske er knap så begejstrede som dem på hovedkontoret, så kan man ifølge Monica Klepp Bjerrum godt tro om:

”Det generelle billede er, at gårdejerne er klar og gerne vil. Der er masser af energi, viden og ideer ude på gårdene. Ideen om at differentiere sig i markedet på at være dygtigere end andre til bæredygtigt kød, den passer så godt til det dansk landbrug egentlig står for, så det skal der egentlig bare sættes liv i.”