Fra juridisk til politisk aftale

Ambitionsniveauet for klimatopmødet i København er blevet sænket kraftigt den seneste måned. Håbet om en juridisk bindende aftale er stort set væk, og målet er nu en såkaldt politisk aftale. Hvor ambitiøs den bliver, afhænger meget af USA.

01.12.2009

Lasse Andersen, CSR.dk

Den 7. december sætter embedsmænd, ministre og statsledere fra 193 af verdens lande sig til forhandlingsbordene i København, for at lave en aftale, der skal forbedre klimaets sundhedstilstand efter 2012.

Opgaven er blevet kaldt en af de mest afgørende globale udfordringer i dette århundrede, og intet tyder på, at det bliver nemt at nå målet om at skabe en global aftale, som reducerer CO2-udledningen så væsentligt, at temperaturen i verden ikke stiger mere end to grader. En stigning, som klimaeksperter udråber til at være smertegrænsen, hvis vi skal undgå katastrofale konsekvenser forårsaget af den globale opvarmning.

Der er altså meget på spil i København, og forventningerne har længe været, at der skal underskrives en ny juridisk bindende aftale i København, som skal være klar til at erstatte Kyoto-aftalen, der udløber i 2012. I løbet af de seneste måneder har retorikken, fra det danske værtskabs side og en række af verdens mest magtfulde nationer, dog ændret sig. Nu tales der ikke længere om nå en juridisk bindende aftale i København, men i stedet om en politisk aftale.

Bag nedjusteringerne ligger en erkendelse af, at der stadig er så mange bump på vejen mod en juridisk bindende aftale, at det bliver særdeles svært at nå til enighed allerede i København. Men også frygten for et totalt sammenbrud i København har været medvirkende til at visse lande har sænket ambitionsniveauet. Tysklands kansler Angela Merkel udtalte for nylig, at et forhandlingssammenbrud i København vil sætte den internationale klimapolitik flere år tilbage, og det mener hun ganske enkelt ikke, at verden har råd til. Derfor ser hun hellere en blødere politisk aftale end ingen aftale.

Spørgsmålet er så, hvad man kan forvente af en politisk aftale, og hvordan sådan en skal skrues sammen. Professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Klimapolitik,” Peter Nedergaard vurderer, at den aftale, der bliver indgået i København, vil komme til indeholde nogle reduktionsmål for CO2-udledningen, som de underskrivende lande forpligter sig til at nå indenfor en bestemt årrække. På et senere tidspunkt vil det så blive konkretiseret, hvilke instrumenter de forskellige lande skal bruge til at nedbringe CO2-udslippet. Det kan ske gennem kvotehandel, krav om direkte reduktion i de enkelte lande eller via CDM (Clean Development Mechanism), der fungerer ved, at I-lande køber kvoter i tredjeverdenslande mod til gengæld at investere i ny, energibesparende teknologi i landet.

”Jeg mener ikke, at det er realistisk at blive enige om, hvordan CO2-udledningen skal nedbringes på COP 15 mødet, men verden står altså heller ikke stille efter København. Næste år er der et COP 16 møde, hvor det her arbejde vil fortsætte på fuld kraft. Kyoto-aftalen var heller ikke fuldstændig på plads, da den blev underskrevet i Japan. Der var en del juridiske og tekniske detaljer, der først blev aftalt på de efterfølgende COP-møder,” understreger han.

USA og Kina er nøglespillere
Hvor ambitiøse målene om CO2-reduktion bliver i en såkaldt politisk aftale, afhænger i høj grad af USA og Kina, som er de to lande i verden, der udleder mest CO2.

USA, som ikke har ratificeret Kyoto-aftalen og traditionelt ikke er meget for at lave aftaler, der forpligter dem juridisk over for verdenssamfundet, er indtil nu ikke kommet med præcise mål for, hvor meget landet vil reducere deres udledning af drivhusgasser. Det skyldes blandt andet, at en ny amerikansk klima- og energilovgivning i øjeblikket er på vej gennem Repræsentanternes hus og Senatet. Den nye lov når næppe at blive færdigbehandlet før topmødet i København, så det er et åbent spørgsmål, hvor meget Obama overhovedet kan forpligte sig til ved COP 15 mødet.

De langstrakte forhandlinger om en ny amerikansk klimalov, skal ses i lyset af, at det i USA ikke er nogen indenrigspolitisk vindersag at kæmpe for klimaet i øjeblikket, mener Peter Nedergaard:

”USA står midt i den værste økonomiske krise siden trediverne og kæmper i øjeblikket med massearbejdsløshed, så befolkningen i almindelighed er ikke voldsomt interesseret i at skulle reducere udslippet af CO2 – især ikke hvis det indebærer højere afgifter på benzin og giver dyrere brændsel,” forklarer Peter Nedergaard. Han påpeger også, at der i USA er en særdeles magtfuld olie- og kul-lobby, der er langt stærkere end den, vi har i Europa.

Flere internationale eksperter og NGO’er venter derimod, at Kina, som står for lidt over en femtedel af verdens samlede CO2-udledning, vil være klar til at tage sin del af ansvaret i en kommende aftale. En af årsagerne er, at landet ser store muligheder i et kommende, blomstrende marked for grøn miljøteknologi, som vil blive hjulpet på vej af en ambitiøs miljøaftale. Et andet muligt incitament er, at landet har været hårdt ramt af ualmindeligt voldsomme tyfoner, hedebølger og oversvømmelser det seneste år. Men man skal trods alt ikke regne med, at Kina er klar til at tage hovedansvaret for at løse klimaproblemet af den grund, mener John Nordbo, der er leder af klimaprogrammet hos WWF og har fulgt klimadebatten i over ti år.

”EU har længe forsøgt at skubbe klimabyrden over på Kina, og det vil de ikke acceptere. De vil dog gerne lave en konstruktiv aftale, hvor de også selv bidrager. Men Kinas udgangspunkt er klart, at det er EU, der skal tage teten.” forklarer John Nordbo.

Spørgsmålet om finansiering splitter EU
EU, som rent geografisk ”lægger land til forhandlingerne”, har da også været udset til at gå forrest og samle resten af verdens lande. Men i stedet bruger EU-landene meget af tiden på at strides internt om, hvor mange penge der skal gives til U-landenes klimaindsats. Blandet andet har flere af de nyere EU-lande som Polen og Rumænien meldt ud, at de ikke har meget at give af i forhold til den vestlige del af Europa, som har en meget højere levestandard.

På FN´s sidste forhandlings møde inden København i Barcelona fik den manglende beslutsomhed og imødekommenhed de Afrikanske lande til at udvandre fra forhandlingerne i protest

U-landene i Afrika, som er de lande, der er hårdest ramt af klimaændringerne, er trætte af, at EU og de øvrige I-lande ikke er tilstrækkeligt villige til at betale for at stoppe de klimaændringer, de selv har skabt.

John Nordbo tolker afrikanernes udvandring i Barcelona, som et forsøg på at markere deres desperation overfor de rige lande.

”De afrikanske lande har ikke meget at skulle have sagt i forhandlingerne, så de må ty til den slags aktioner for at råbe offentligheden op, og markere, hvor galt det står til,” forklarer han.

Peter Nedergaard udlægger episoden en smule anderledes. Han peger på, at man ikke skal undervurdere afrikanerne, som han mener spiller spillet, for at sikre sig den økonomisk bedst mulige aftale - lige som alle de øvrige parter i forhandlingerne vil gøre frem mod København.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sponseret

Brainy Brunch: S’et i ESG: 3 stærke råd til at kommunikere om social ansvarlighed

Relateret indhold

12.06.2024CSR.dk

Bliver du ledet af en algoritme? Det gør flere end man tror, viser et nyt dansk-europæisk studie

12.06.2024CSR.dk

Dansk fiskeopdrætter er pilot på natur-rapportering

12.06.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

Sådan arbejder du strategisk med dit klimaregnskab

12.06.2024Dansk Retursystem

Sponseret

NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik

12.06.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Fra gas til el – stor byggevaregrossist eksekverer ESG tiltag i den interne transport

12.06.2024CSR.dk

Dansk fiskeopdrætter er pilot på natur-rapportering

12.06.2024CSR.dk

Viden om CO2-belastning påvirker hvad der ender i indkøbskurven

11.06.2024CSR.dk

Miljøbekymringer får næsten halvdelen af forbrugere til at skifte kostvaner

Jobmarked

Se alle

ista Danmark A/S

Salgsassistent til kampagnesalg

Drømmer du om en karriere inden for salg og rådgivning? Så har ista brug for dig.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

27.06.2024

ista Danmark A/S

Kontorassistent til Team Aflæsning og Service

ista Danmark søger en kontorassistent til vores Team Aflæsning og Service i Ballerup

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

27.06.2024

Energi Danmark A/S

Junior ESG Analyst

Do you want to work in a leading Nordic energy trading company and be a part of a newly established ESG team? Do you thrive in an international environment and want to contribute to the green transition? Then you could be our Junior ESG Analyst.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

29.06.2024

Rambøll A/S

Commercial Lead, Incept Sustainability

We're looking for a passionate sustainability professional to help us take our offering, Incept Sustainability, to the next level.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

KØBENHAVNS KOMMUNE

Konsulent til Bæredygtige Indkøb (barselsvikariat)

Vil du arbejde med menneske- og arbejdstagerrettigheder i globale værdikæder? Vil du være til at med at omsætte politiske ambitioner om bæredygtighed i Københavns Kommunes værdikæde til praksis? Vil du arbejde med at stille ambitiøse krav til beskyttelse af bl.a. af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø i kommunens kontrakter, og sikre at disse overholdes?

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

16.06.2024

Dagrofa aps

Brænder du for grøn omstilling i Dagligvarehandlen?

I Dagrofa- koncernen intensiverer vi i disse dage vores fokus på bæredygtighed og samfundsansvar, herunder kommende lovgivning på CSRD, samt udvikling af en ny klimaplan. Vi arbejder intensivt med at indfri vores målsætninger på området og søger derfor en ESG- analytiker til vores CSR-team.

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

24.06.2024

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

To konsulenter til forsvarets arbejde med ESG og CSR

Vi kan tilbyde et arbejde der giver mening og en spændende og udviklende stilling som konsulent, hvor du vil blive central i arbejdet med CSR og ESG i Forsvarets anskaffelser.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

15.06.2024

NRGreen ApS

Energisk møde booker til spændende produkt

NRGreen søger en frisk og udadvendt medarbejder

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

13.06.2024

SUSTAINX ApS

Vil du være med på et stærkt ESG-Hold? 🌱

Som Senior ESG Advisor hos SustainX bliver du en aktiv del af den grønne omstilling, og sammen leverer vi ESG løsninger, der omfatter alt fra strategi til direkte projektudførelse.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Anlægsgartner Gottlieb A/S

Anlægsgartner Gottlieb A/S privathave afdelingen søger formand

Anlægsgartner Gottlieb Søger formand til udførsel af anlægsopgaver

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Valified
Webinar
Webinar: Gratis introduktion til ESG rapporteringen

Gratis webinar med fokus på at hjælpe din virksomhed i gang med ESG rapporteringsarbejdet

Dato

14.06.2024

Tid

09:00

Sted

Online

access2innovation
Morgenmøde
Combining aid, trade, and development finance into the Ugandan agriculture sector

In this Virtual A2i Talk, Ole Dahl Rasmussen from the Danish Embassy in Uganda and Moses Nyabila, CEO of aBi Development, will talk about current initiatives and programs that support the development and financing of the Ugandan agriculture sector. This includes, lessons learned, from the recent Danish business delegation to Uganda, co-organised by Access2innovation, the Danish Agriculture & Food Council and the Embassy.

Dato

14.06.2024

Tid

09:30

Sted

Virtuelt

Sustainable Business Solutions ApS
Webinar
Introduktion til klimadata og klimaregnskaber i praksis - Juni

Er du ny i arbejdet med klimaregnskaber, og mangler du en grundlæggende forståelse for, hvad arbejdet med klimadata og udarbejdelse af klimaregnskaber indebærer? Så er dette kursus for dig.

Dato

17.06.2024

Tid

09:00

Sted

Live online (Zoom)

Sustainable Business Solutions ApS
Webinar
Gratis webinar - Scope 3: Upstream-udledninger

Bliv klogere på de 8 upstream-kategorier i klimaregnskabets scope 3, når vi gennemgår dem én eller én med konkrete eksempler og gode råd. Webinaret er gratis og en del af Sustainable Business Solutions webinarserie, "ESG to the point".

Dato

18.06.2024

Tid

08:15

Sted

Live online (Zoom)

PwC Danmark
Webinar
Corporate ESG Reporting 2024 - Learn From the Best

PwC's annual conference, 'the CFO's agenda', celebrates the best annual reports among the C25 listed companies and the 10 largest non-listed and large cap companies in Denmark.

Dato

18.06.2024

Tid

09:00

Sted

Online

Etisk Handel Danmark
Kursus
Ansvarlig Indkøbspraksis: En nøgle til vellykket due diligence

Du vil blive opmærksom på de bæredygtighedsrisici, der er forbundet med blandt andet prispres og sidste-øjebliks-ændringer i produktionsplanlægningen, når vi d. 18. juni 2024 stiller skarpt på ansvarlig indkøbspraksis.

Dato

18.06.2024

Tid

12:00

Sted

Overgaden Oven Vandet 101415 København