Ny rapport: Sådan bygger man regenerativt
Hvordan kan fremtidens byggeri holde sig inden for de planetære grænser og aktivt bidrage til at genoprette økosystemer og menneskers trivsel? Det har en ny rapport nogle af svarene på.
Arup står bag Bosco Verticale i Milano, som er et lysende eksempel på, hvordan biologiske habitater for forskellige arter kan integreres i et byggeri. 900 træer, 11.000 planter og 5.000 buske er fordelt på Bosco Verticales terrasser.. Foto: Arup
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har spurgt ingeniører, entreprenører, arkitekter og forskere, og i en rapport, der netop er udkommet kan man nu se en række centrale principper for regenerativt byggeri, syv handlingsspor og fem konkrete anbefalinger.
Rapporten Regenerativt byggeri henvender sig til den kommende danske regering og ambitionen er, at anbefalingerne skal blive definerende for fremtidige versioner af det nye helhedsorienterede bygningsreglement, som ventes i løbet af 2026.
”Det eksisterende paradigme er uholdbart"
Der er brug for et paradigmeskifte inden for byggeriet. Danmark har EU-rekord i antal bolig-m2 per person, vores lovgivning understøtter nybyggeri fremfor renovering og byggeriet er fortsat en af de sektorer, der udleder mest CO2 og forårsager størst tab af biodiversitet. Derfor skal vi omstille vores byggeri.
Mikkel K. Kragh, Associate Director i design- og ingeniørvirksomheden Arup, er en af initiativtagerne til rapporten Regenerativt byggeri. Han siger:
”Et paradigmeskifte i byggeriet kan virke som en helt uoverskuelig ambition, men i dag står vi med en rapport, der sort på hvidt beskriver, hvordan vi griber opgaven an og realiserer visionen om et regenerativt byggeri,” siger Mikkel K. Kragh, Associate Director, Arup. Han fortsætter:
”Det eksisterende paradigme har vist sig ikke at være holdbart og ’business as usual’ er ganske enkelt ikke længere ansvarligt. Vi ved allerede nu, hvordan byggesektoren skal ændres og et første og vigtigt skridt, er at se på lovgivningen med den viden om planetære grænser, som vi har i dag. Jeg forudsiger, at det bliver nødvendigt at værdisætte byggeri på nye måder, hvor de såkaldte regenerative effekter belønnes og kan handles på markedsvilkår,” slutter han.
Om regenerativt byggeri
Regenerativt byggeri er en fremvoksende praksis, hvor præcise definitioner, metoder og måleparametre stadig formes og diskuteres. Udgangspunktet for regenerativt byggeri er de økosystemer, vi bygger i og med.
I stedet for blot at reducere skade eller minimere belastning, handler regenerativ praksis om at bidrage til genopretning og styrkelse af de økologiske systemer, som byggeriet indgår i.
Det indebærer et ændret natursyn: Økosystemer er ikke adskilt fra mennesket. Vi er en del af de systemer, vi påvirker, og derfor er det ikke tilstrækkeligt blot at belaste mindre eller “lade naturen være”.
Byggeri handler også om livskvalitet
I rapporten kan man læse, at bygningsreglementet er skrevet ud fra et brancheperspektiv og et eksporthensyn, der betragter bygningen som en isoleret enhed, der derfor ikke afspejler en respekt for klodens balance. I 2075 skal vi kunne holde os inden for de planetære grænser, og det byggede miljø skal tillade planeten at regenerere, for eksempel ved aktivt at bidrage til at genoprette og styrke planetens økosystemer og menneskers trivsel. Det er visionen.
Det handler nemlig ikke kun om CO2-udledning og hensyn til klima, miljø og biodiversitet, men også om at bekæmpe mistrivsel og understøtte fællesskaber.
I rapporten anerkendes det, at det byggede miljø, blandt mange andre faktorer, har betydning for danskernes trivsel. Vi bruger langt størstedelen af vores tid indendørs og ofte alene med begrænset kontakt til natur og fællesskaber, hvilket kan svække vores fysiske og mentale sundhed. Derfor skal vi bo tættere på natur og sammen med andre arter. For eksempel hedder det i rapporten, at danskerne i 2075 skal have maks. 100 meter til levende natur fra deres bopæl og at alle bygninger skal have fysiske levesteder for mindst tre arter.
Andre konkrete målsætninger for 2075 er en 100 procent udfasning af fossilbaserede byggematerialer, medmindre de indgår i lukkede og cirkulære kredsløb, samt at 60 procent af alt biobaseret materiale i byggeriet kommer fra sidestrømme.
Læs hele rapporten Regenerativt byggeri her
Det er Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) der har samlet aktører på tværs af hele byggeriets værdikæde, fra forskning og rådgivning til myndigheder, bygherrer og praksis, for at identificere barrierer, dilemmaer og konkrete handlemuligheder. I alt 50 aktører har bidraget til rapporten.
Arbejdet med Regenerativt Byggeri er en del af projektet Guide til et resilient Danmark som ATV står bag.
/ehs
Om byggeriets klima- og ressourceaftryk i dag
Bygge- og anlægssektoren står for omkring 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger, primært drevet af materialeforbrug og bygningers drift. Sektoren er blandt de mest ressourceintensive i økonomien:
- Omkring 50 procent af alle jomfruelige materialer anvendt i Danmark går til byggeri og infrastruktur
- Bygge- og anlægssektoren udgør ca. 32 procent af Danmarks samlede materialeaftryk
- Affald fra byggeri og nedrivning udgør ca. 5 mio. ton årligt, svarende til mere end 40 procent af den samlede affaldsmængde
- Kun 0,17 procent af materialerne i nybyggeri er i dag direkte genbrug
