Følelser afslører hvor meget vi går op i miljø

Flyrejser, kød i indkøbskurven, affaldssortering, plastik i legetøjet. Valgene og prioriteringerne står i kø, når vi som forbrugere skal navigere i junglen af miljøhensyn. Men hvad er de valg egentlig styret af?

Tidligere studier har peget på skyld og skam. Et nyt studie viser, hvordan vores valg i miljøspørgsmål er styret af de to følelser. 

Hovedkonklusionen i studiet er, at personer som er meget miljøbevidste oftere oplever skyldfølelse, når de ikke lever op til deres egne høje standarder for miljøet, mens personer med lav miljøbevidsthed oftere oplever en skamfølelse over deres manglende engagement.

Ikke nok eller lidt for meget

”De der bekymrer sig meget om miljøet føler skyld over ikke at gøre nok, fordi de påtager sig et stort ansvar for deres handlinger og deres påvirkning på miljøet, mens de der bekymrer sig mindre, føler skam over deres mangel på interesse og handlekraft i miljøspørgsmål, som ofte udløses i sociale sammenhænge,” forklarer ph.d. Rikke Sigmer Nielsen som er førsteforfatter på studiet.

Blandt de deltagere med størst interesse i at være miljøvenlige, fyldte bæredygtighed og omtanke for miljøet meget i deres hverdag og var noget, de havde mange moralske principper omkring. Alligevel oplevede de ind imellem en skyldfølelse. For med nogle ting blev det alligevel for svært altid at gøre, hvad der var bedst for miljøet.

De personer som havde en lavere interesse og bekymring for miljøet syntes omvendt, at samfundets stigende fokus på klima, miljø og bæredygtighed til tider kunne være for meget. De brugte blandt andet manglende overskud og økonomi, som forklaringer på, at de ikke gjorde mere for at præge deres forbrug i en miljøvenlig retning.

Viden er vigtig for at ændre adfærd

Resultaterne af studiet bidrager til en dybere forståelse af, hvordan følelser som skyld og skam påvirker folks daglige beslutninger i miljøspørgsmål.

Det er ny viden som fremover kan bruges når der både politisk og i virksomheder skal udvikles politik, strategier og kommunikation der opmuntrer til en mere miljøvenlig adfærd.

Studiet åbner også en bredere diskussion om, hvorvidt det etisk og moralsk er okay at bruge skyld og skam som redskaber i miljøkommunikation. Samtidig skal man ifølge forskeren være kritisk og forsigtig med at bruge skyld og skam som redskaber til at påvirke folk, da det kan have utilsigtede konsekvenser.

”At prikke til folks skamfølelse fører ofte til modstand og en trodsreaktion, frem for en positiv ændret adfærd og der skal vi ikke hen. Men nogle mennesker – dem som går op i miljøspørgsmål – vil i nogle tilfælde kunne bruge deres skyld- og skamfølelser som en slags moralsk kompas, der kan motivere dem til at agere mere bæredygtigt. Så følelserne er komplicerede og nødvendige at forstå i dybden, hvis vi skal fremme en adfærd, der gavner miljøet,” slutter Rikke Sigmer Nielsen.