Fra logik til magi - Virksomhedernes bæredygtighedsfortællinger skal flytte ud af hjernen og ind i hjertet

Når virksomheder taler om deres grønne omstilling, taler de oftest om den med et rationelt afsæt. De deler mål, data, KPI’er, certificeringer og ESG-jargon. Det er der ikke noget galt i, hvis det handler om at dokumentere og skabe transparens – tværtimod. Men vi glemmer, at det ikke er den slags kommunikation, som får os til at handle og agere anderledes. Den giver virksomhederne licens til at tale, men det skaber ikke nødvendigvis følgeskab. Den virkelige kommunikationsopgave, vi står overfor i dag, er at gøre ansvarlighed levende. At forvandle det, der står i strategien til noget, mennesker kan mærke, spejle sig i og få lyst til at være en del af. Det kræver en bevægelse væk fra den ensidige logik og hen mod fortællinger, der rummer følelser, identitet og fællesskab. Kort sagt: fra logik til magi.

Foto: Unsplash: Vince Fleming

08.10.2025

Sponseret

MäRK

Når logikken bliver en barriere

Vi lever i et samfund mættet af information. Fakta om klimakrise, biodiversitet og ressourcer kender vi alt til. Vi har set tallene, vi har set billederne og har hørt advarslerne. Alligevel sker der ikke nok. Problemet er ikke manglende viden. Problemet er, at logikken alene ikke kan trænge igennem til vores adfærd. Når kommunikationen reduceres til tal og målsætninger, flytter den ikke i tilstrækkelig grad folks adfærd. Og i værste fald reagerer forbrugerne med kynisme: de tror ikke på det. Ligesom medarbejdere heller ikke oplever, at virksomhedens ambitioner gør en forskel i deres hverdag. Logik kan dokumentere, men uden følelse dør kommunikationen. Og når mennesker ikke kan mærke fortællingen, vender de sig mod andre, der kan inspirere dem.

Hvad vi mener med magi

Magi er ikke pynt oven på fakta. Magi taler til vores følelser. Det er den kraft, der gør, at vi forstår med både hoved og hjerte. Den kan bygge bro mellem værdier og barrierer. Den kan oversætte strategi til billeder og løsninger, vi kan huske og handle på. Når vi kalder det magi, er det fordi effekten føles anderledes end logikken. Magi er det øjeblik, hvor fortællingen flytter os væk fra lovgivning og compliance og hen mod mening. Når vi kan se os selv i en fremtid, hvor forandringen giver værdi – ikke bare for virksomheden og på samfundsniveau, men også i vores egen hverdag. 

Nutidens kommunikationsopgave

I 2025 er kommunikationens rolle ikke længere kun at forklare og dokumentere, men at engagere og forbinde. For medarbejderne handler det om at kunne mærke formålet i hverdagen. At deres job ikke kun er en funktion, men en del af en større bevægelse. For forbrugerne handler det om at blive inviteret med i en fortælling, hvor deres valg faktisk betyder noget. Kommunikation er ikke pynt på strategien. Kommunikation er strategien. Det er den, der gør komplekse mål forståelige og nærværende – og det er den, der afgør, om bæredygtighed forbliver en rapport eller bliver til engagement og handlinger, der kan skabe forandring og bevægelse.

Fra logik til magi – et nødvendigt skifte

Vi får den verden, vi fortæller om. Hvis vi vil have en fremtid, hvor mennesker kan trives på en planet i balance, er det ikke nok at dokumentere. Vi må turde drømme højt, fortælle historier, der inspirerer, og skabe billeder af det liv, vi gerne vil være en del af. Vi må turde forestille os en anden fremtid, end den vi har i dag. 

Logikken har vi allerede. Den ligger i rapporterne, i tallene, i analyserne. Nu er opgaven for os som kommunikatører at tilføje magien: håbet, drømmene, ambitionerne og de løsninger, som kan bygge bro mellem vores værdier og de mange barrierer, der gør det svært at handle. 

Fremtidens stærkeste fortællinger er dem, der kan kombinere begge dele – logikkens tyngde og magiens lethed. Hvor vi kommunikerer til mennesker og ikke til regneark. Det er først, når vi gør det, at virksomhedernes kommunikation for alvor kan skabe den bevægelse og kulturændring, som både mennesker og planet har brug for.

Lær hvordan 

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du sikrer, at jeres kommunikation omkring grøn omstilling, ansvarlighed og ESG bidrager til at skabe reel forandring, så kom med på denne masterclass – ESG-Kommunikation med forretningseffekt.

Masterclassen udbydes af The Social Business Academy i samarbejde med Märk. 

The Social Business Academy er en service fra TANIA ELLIS – The Social Business Company, som i mere end 20 år har inspireret, trænet og rådgivet virksomheder og fagfolk i at skabe værdi for både samfund og bundlinje. Missionen er At accelerere den bæredygtige omstilling – med praksisnære værktøjer, dyb forretningsindsigt og et stærkt engagement i ansvarlig business og innovation.

Som deltager på et forløb hos The Social Business Academy får du altid:

  • Undervisere med mangeårig praktisk erfaring og personlig passion for feltet
  • Adgang til en lukket læringsplatform med materialer og værktøjer
  • Handleanvisninger og værktøjer til løsning af konkrete opgaver
  • Et community af ligesindede professionelle, der ønsker at gøre godt & tjene godt endnu bedre

Dine undervisere på dette forløb er Flemming Møldrup og Nicoline Olesen fra forandringsbureauet Märk. De har begge mange års erfaring med kommunikation, markedsføring og branding og har de sidste 10 år har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder både strategisk og kommunikativt med at tage større samfundsansvar.  

Både The Social Business Company og Märk er B Corp-certificerede – din garanti for, at vi selv arbejder med de principper, vi lærer fra os. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.taniaellis.com/academy/practitioner-masterclasses/masterclass-esg-kommunikation/

08.10.2025MäRK

Sponseret

Fra logik til magi - Virksomhedernes bæredygtighedsfortællinger skal flytte ud af hjernen og ind i hjertet

16.09.2025MäRK

Sponseret

Vi får den verden, vi fortæller om

25.08.2025MäRK

Sponseret

"Hvis din virksomhed vokser, vil det så være bedre eller værre for planeten?"

24.07.2025MäRK

Sponseret

ESG skal mærkes – ikke markedsføres

09.04.2025MäRK

Sponseret

B Corps nye standarder - få overblikket her

20.01.2025MäRK

Sponseret

Fredericia Furnitures CFO går forrest i arbejdet med bæredygtighed