Vi får den verden, vi fortæller om

På mange måder er det et paradoks. For midt i en tid, hvor vi ved, at kloden ikke kan bære vores nuværende livsform, diskuterer vi, om vi stadig har brug for at kommunikere om virksomheders ansvar og grøn omstilling.

Mit svar er: Ja – selvfølgelig har vi det.

Vi får den verden, vi fortæller om – og de historier, vi vælger ikke at fortælle, er også et valg. Derfor er kommunikation en del af løsningen. Ikke fordi den i sig selv kan redde os, men fordi den kan åbne for håb, retning og fællesskab. Kommunikation kan gøre det tydeligere, hvad vi ønsker at bevare, hvad vi må give slip på – og hvad vi vil skabe i stedet.

Det er ikke moralen, der mangler – men handling

Vi ved godt, at vi står midt i en nødvendig forandring. Og de fleste af os vil faktisk gerne handle mere ansvarligt, end vi gør i dag. Alligevel sker det ikke i tilstrækkeligt omfang. Ikke fordi vi mangler moral – men fordi vi rammes af menneskelige barrierer: travlhed, vaner, frygt for kritik, det er dyrt, usikkerhed på, om vi gør det rigtige – for bare at nævne nogle af de mange barrierer. 

Derfor er det afgørende, at endnu flere virksomheder spiller sig selv på banen. Ikke kun med ESG-rapporter og pralehistorier, men som en reel del af løsningen. Vi har brug for endnu flere virksomheder, der tør kommunikere åbent, ærligt og inviterende om både deres valg og deres dilemmaer. Når virksomheder tager lederskab og tør stille sig frem, kan de hjælpe med at bygge bro mellem vores værdier og handlinger.

Hvad skal kommunikation kunne i dag?

Hvis det, vi i dag kalder grøn kommunikation, skal skabe bevægelse, må den ændre karakter. Vi kan ikke nøjes med løfter om bæredygtighed eller afrapportering i rapporter. Vi har brug for relevans, ærlighed og konkrete veje at gå. Derfor kræver kommunikation i dag både forankring, mod og forestillingsevne:

• Forankring i forretningen. Grøn kommunikation giver først værdi, når den udspringer af kerneforretningen. Ellers bliver den tom pynt.
• Ærlighed frem for heltefortællinger. Vi skal væk fra selvros og ESG-jargon – og turde tale om det svære og uperfekte. Transparens og ærlighed skaber mere tillid.
• Mere magi. Logik, tal og fakta kan forklare, men følelser og fortællinger kan forandre. Tal til både hjerne og hjerte.
• Invitation frem for pral. Gør mennesker til medskabere af løsninger – og vis, hvordan de kan bidrage i praksis.

Kan vi kommunikere os til forandring?

Kommunikation alene skaber ikke omstilling. Men vores samtaler og fortællinger lægger kimen til den fremtid, vi bevæger os imod. Hvis vi vil skabe et samfund, hvor mennesker kan trives på en planet i balance, kræver det, at virksomheder bidrager med historier, der gør valgmulighederne tydelige, skaber håb og inspirerer til handling.

Virksomhederne skal blive bedre til at hjælpe både medarbejdere og kunder til at træffe mere ansvarlige valg. Ikke ved at moralisere, men ved at bygge bro over de barrierer, som gør valgene og forandringen svær.

Kommunikationens rolle i den grønne omstilling

Netop det undersøger vi i en samtalesalon som Märk inviterer til i samarbejde med Klimabevægelsen og Klimapsykolog Solveig Roepstorf den 30. september, kl. 8.30-10.30 på Thoravej. Her sætter vi fokus på, hvordan ærlig, ansvarlig og menneskelig kommunikation kan skabe reel bevægelse i hverdagen. Vi dykker blandt andet ned i:

• Hvordan man kommunikerer uden skyld og skam – og i stedet skaber genkendelse og engagement.
• Hvordan man rummer forskellighed og tvivl uden at udvande værdier.
• Greb til at bygge bro mellem virksomhedens intentioner og omverdenens forventninger.
• Idéer til at starte samtaler om ansvar og værdier i egen organisation – med både mod og medmenneskelighed.
• Hvordan bevidsthed, sociale normer og fællesskaber kan styrke kommunikationen indefra.

Vi sætter fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at bygge bro mellem værdier og handling. Vi skifter blikket fra individets skyld til fællesskabets muligheder og ser på de psykologiske og strukturelle barrierer, der former adfærd – med både ærlighed og empati. 

Vi har inviteret et spændende panel af stemmer, der hver især bringer vigtige perspektiver:

• Solveig Roepstorff, klimapsykolog – om de mentale barrierer og fællesskabets rolle i forandringen.
• Stine Bardeleben Helles, Forperson i Klimabevægelsen – om kløften mellem skåltaler og reel handling.
• Rikke Harbo Trikker, Kommunikationsdirektør i Andel – om, hvordan marketing former narrativer, der påvirker adfærd og skaber kulturelle normer – og at branchen må blive langt mere bevidste om det ansvar.
• Ariel Storm Lokzinsky, Medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse og engagementsleder i Klimabevægelsen – om reklamebranchens ansvar og potentiale for at bidrage til reel forandring.
• Flemming Møldrup, Partner i Märk – om at oversætte komplekse strategier til ærlige og mærkbare fortællinger.
• Rina Ronja Kari, Marketing- og Kommunikationschef i Miljømærkning Danmark – om forbrugernes holdninger, og hvordan de kan omsættes til handling.

Tilbage til udgangspunktet

Vi får den verden, vi fortæller om. Spørgsmålet er, hvilken verden vi vil fortælle frem – og hvordan vi sammen gør de fortællinger til virkelighed.

Kom og del dine perspektiver med os:

30. september kl. 8.30-10.30 på Thoravej 29, 2400 København NV

Læs mere om samtalesalonen og tilmeld dig her: