Fire stjerner til bog om socialt iværksætteri

Danskerne vil gøre en forskel og engagerer sig ivrigt i socialt iværksætteri. Fem forskellige projekter beskrives grundigt og giver læseren god indsigt i, hvad der driver de sociale iværksættere.
En fødselslæge tager til Ethiopien for at hjælpe fødende kvinder og deres børn med at overleve. Derefter beslutter hun at blive social iværksætter for at hjælpe endnu flere og starter ”Maternity Worldwide”.

Lektiehjælp i Vejle
En gruppe unge mænd starter lektiehjælp for nydanskere i Vejle. Nu er deres ide ”Team Succes” i fuld gang med at blive rullet ud i hele landet. To brødre vil hjælpe en flygtning i Danmark med at finde sin familie. De skaber ”Refuges United” og får udviklet en database, som nu benyttes i store dele af verden af mennesker, som er blevet skilt fra deres familie under flugten.

Den gode sag
Velgørende projekter eller socialt iværksætteri får initiativrige danskere til at skabe store resultater til gavn for andre. Danskere engagerer sig i den gode sag, og et stigende antal virksomheder tænker den gode sag ind i deres forretning.

Journalist Caroline Boserup og advokat Illa Westrup Stephensensen har skrevet en læseværdig bog om socialt iværksætteri. De fem succesfulde sociale iværksætter-projekter, som omtales i bogen, er:

Maternity Worldwide, som blev stiftet i 2005 af seks danske kvinder på frivillig basis. Formålet er at nedbringe mødredødeligheden i Afrika. Maternity Worldwides vision er, at det ikke må koste liv at give liv.

Team Succes blev startet på initiativ af en ung gymnasieelev med palæstinensiske rødder i Vejle. Han ville have de unge nydanskere til at tage deres skæbne og liv i egen hånd.

Refuges United, der står bag en søgemaskine på nettet, som kan genforene verdens 43 millioner flygtninge, som har mistet kontakten med deres familie og pårørende under flugten. Rufuges United er skabt af brødrene Christiopher og David Mikkelsen fra Brønshøj. De har på få år fundraised for mere end 50 mio. kr. Foreløbig er 175. 000 flygtninge fra 87 forskellige lande registreret i deres database.  I september 2012 var Bill Clinton på forsiden af Time Magazine med overskriften ’5 ideas that are changing the world better’. Refuges United var en af dem.

Baglandet er stiftet i København i 1997 og er et kontaktsted for tidligere anbragte børn og unde, der har svært ved at finde sig til rette i livet.

Natteravnene er en frivillig, landsdækkende organisation, der arbejder med at skabe tryghed i det offentlige rum. Natteravnene går rundt i nattelivet i deres karakteristiske gule jakker og skaber tryghed.

De fem projekter er illustreret af flotte billeder fotograferet af Anne Prytz Schaldemose. Alle projekter er succesfulde, og initiativtagerne har haft held til at skaffe finansiering via offentlige midler og private fonde.

Mange projekter strander på manglende midler. Ideen og viljen er der, men det er svært for iværksætterne at overbevise andre om, at netop deres projekt er støtteværdigt. Forfatterne har fundet frem til, at der ofte er to tidspunkter i processen, hvor det er særlig svært:

Den første finansiering
Første store udfordring er den allerførste finansiering. Endnu er projektet ukendt, og ildsjælen kan ikke påvise et eneste resultat. Her kan den sociale iværksætter med fordel søge et mindre beløb hos en mindre fond med færre krav til dokumentation for resultater. Den taktik havde Maternity Worldwide succes med. Det lykkedes at få støtte til en afgrænset del af deres store projekt. Så kunne de vise nogle resultater, inden næste ansøgning skulle skrives.

Anden store udfordring kommer, når projektet skal løftes videre og professionaliseres. Ønsket er typisk at gøre projektet større, mere bæredygtigt og frigøre det fra at være helt baseret på frivillige kræfter. Der er mange finansieringsmuligheder, og det gælder om at tænke kreativt og i mange tilfælde kan de forskellige former supplere hinanden. Man kan enten søge offentlige midler, fonde eller man kan indgå et CSR-samarbejde med en virksomhed, som går ind og støtter projektet direkte med penge eller for eksempel ved at stille arbejdstimer til rådighed. I den forbindelse er det vigtigt at finde en virksomhed, hvis kerneforretning passer til sagen, så virksomheden også kan bruge projektet til at få et godt omdømme både internt og eksternt.

Attraktiv CSR-case
I takt med at projektet bliver større, bliver det også en mere attraktiv CSR-case for virksomheder, og man kan gå efter større og mere varige partnerskaber. Det er for eksempel tilfældet med Natteravnene, der for længst er blevet en landsdækkende organisation. Derfor giver det mening for DSB og Carlsberg at indgå større partnerskaber med Natteravnene, hvis kerneforretning passer rigtig godt sammen med dét projekt.