Fairtrade – presset i England, men stærkt i Danmark

To af de største britiske supermarkeder er ved at droppe Fairtrade-brandet, hvilket truer mærkets eksistens. I hvert fald i Storbritannien; herhjemme står det stærkt, siger mærket selv, og en af de vigtigste partnere, Coop, bakker op.

Fairtrademærkede varer sælger godt i de danske supermarkeder, bl.a. hos COOP, som vil holde fast i mærket trods udviklingen i England. Foto: Line Falck.

11.07.2017

Anders Kampmann, CSR.dk

Sainsbury’s, der er verdens største forhandler af Fairtrade-mærkede produkter, har intentioner om at droppe mærket i frugt og grønt-regi, og i stedet erstatte det med formuleringen ”fairly traded”. Planen fra koncernen, der omsætter for over 200 mia. kr. om året, er at etablere sit eget certificeringsprogram med nye etiske standarder og andre metoder til at betale de mange bønder, der nyder godt af Fairtrade-ordningen.

Fra Tescos side er det planen at flytte al sin egenbrandede kaffe fra Fairtrade til en anden certificeringsordning i form af Rainforest Alliance, sådan som man allerede har gjort det med kakao og te tidligere på året.

Det er en skidt udvikling, set med Fairtrade-mærkets briller. The Guardian peger på, at specielt Sainsbury’s udmelding er signifikant; fordi kæden er så vigtig for salget af mærket i Storbritannien, kan strategien ”være begyndelsen til enden for ordningen”, skriver avisen.

Kommunikationschef for Fairtrade i Danmark, Louise Elver, er ikke bekymret over udviklingen i Storbritannien. Foto: Fairtrade Danmark.

”Enormt potentiale i Danmark”
Hos mærkets danske afdeling er man imidlertid yderst fortrøstningsfuld, når det kommer til udviklingen på hjemmemarkedet, og en eventuel effekt fra situationen i det britiske er ikke noget man frygter.

”Vi ser ikke, at Sainsbury's nye initiativ får konsekvenser i Danmark. Her er Fairtrade-mærket inde i en fantastisk udvikling, og det estimerede salg steg med cirka 17 procent sidste år”, siger kommunikationschef for Fairtrade i Danmark, Louise Elver, og fortsætter:

”Vækstpotentialet i Danmark er fortsat enormt, og det samme er behovet for at forbedre de globale leverandørkæder, bl.a. i samarbejde med uafhængige mærkningsordninger, som forbrugerne nemt kan navigere i, og som de stoler på. Bønder og arbejdere skal desuden have mere – og ikke mindre – at skulle have sagt samt en større del af kagen.”

COOP: Vi holder fast i Fairtrade
En af de vigtigste salgskilder for Fairtrade i Danmark er butikkerne under Coop, og herfra bakker CSR-chef Thomas Roland op om mærket og den udvikling, Louise Elver skitserer. På den baggrund understreger han også, at man ikke har nogen planer om at gå samme vej som de to engelske kæder.

"Vi vil ikke gå samme vej som Sainsbury's og Tesco", understreger CSR-chef i Coop, Thomas Roland. Foto: Siine Fiig.

”Vi har ingen intentioner om at droppe mærket. Uden at være perfekt, så er Fairtrade det bedste vi har; det gør en positiv forskel for bønderne, varekæder mere transparente og vi kommer tættere på producenterne, fx via de sociale medier. Og vores kunder kender det og stoler på det, så det vokser faktisk i omsætning for tiden”, siger han.

Tankerne om at starte sit certificeringssystem er ikke som sådan fremmed for Coop, men derfra og til at trække sig fra samarbejdet med Fairtrade, er der ganske langt.

”Vi er selv ved at skabe et brand via vores kafferisteri i Kenya, men det bygger dog ovenpå både Fairtrade og Rainforest Alliance, og generelt er det meget dyrt at lave sin egen mærkningsordning. Hvis Fairtrade skulle forsvinde, så vil vi da kigge efter alternativer, men det tror vi ikke vil ske”, siger Thomas Roland.

I Storbritannien er Fairtrade skeptisk over for Sainsbury’s’ taktik og efterlyser flere oplysninger om kursskiftet og kædens egen ordning.

”Uacceptabelt af Sainsbury’s”
”Sainsbury’s kalder det et pilotprojekt, men har ikke defineret perioden. Hvor er detaljerne? Hvem skal administrere det? Har de nok medarbejdere? Det er uacceptabelt, og vi må trække en streg i sandet. Mistanken må være, at de prøver at spare på omkostningerne. Spørgsmålet er hvorfor de er skiftet til fordel for noget, som måske er en underlegen ordning”, siger chief executive for Fairtrade Foundation i London, Mike Gidney, til The Guardian.

Læs også: Coop siger nej til klimamærkning

Fairtrade-ordningen omfatter i dag 22 forbrugerlande og 74 producentlande, og der er over 1,6 millioner bønder og arbejdere i systemet.

Region Sjælland

Sponseret

Grønne hospitaler hvor starter ansvaret?

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

10.02.2026CSR.dk

EU lancerer verdens første frivillige standard for permanent kulstoffjernelse

09.01.2026CSR.dk

USA trækker sig ud af 66 internationale organisationer og aftaler

11.12.20253H Law

Sponseret

AYA&IDA-dommen viser: “Bæredygtig” er blevet et næsten umuligt ord

10.12.2025CSR.dk

Omnibussen er nu et skridt tættere på målstregen

10.12.20253H Law

Sponseret

Må man kalde noget “bæredygtigt”?

05.12.2025CSR.dk

Farvel til 70 procent af datakrav i rapportering

01.12.20253H Law

Sponseret

Black Friday: Fest for forbrugerne – minefelt for virksomheder

28.11.2025CSR.dk

Investorer vil investere mere i bæredygtighed

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001 Lead Implementer – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer som ISO/IEC Lead Implementer med den internationale certificering fra PECB.

Dato

16.02.2026

Sted

København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (Engelsk)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

16.02.2026

Sted

Odense

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - dag

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

16.02.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Ledelse og bæredygtighed

Sæt retningen for arbejdet med bæredygtighed, engager organisationen og få viden om hvordan du arbejder henimod mere bæredygtighed og grøn omstilling i din organisation. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.02.2026

Tid

09:00

Sted

Sønderhøj 30, 8260 Viby J

RISMA SYSTEMS A/S
Webinar
Forstå Kammeradvokatens DPIA af Copilot

Webinar med Advokat Emil Galletta Rene fra ComplyCloud

Dato

19.02.2026

Tid

11:00

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2026 – sådan sikrer du en smidig overgang

ISO 14001:2015 er på vej til at blive revideret, og en ny version forventes udgivet i marts 2026. Dette kursus kombinerer en introduktion til de nye krav med en genopfriskning af centrale elementer i miljøledelse, så du får indsigt i, hvordan standarden bedst implementeres i praksis.

Dato

20.02.2026

Sted

Online