EU-lande presser på for særskat på energiselskabers superprofit
Finansministre fra fem medlemslande foreslår en midlertidig skat på de selskaber, der oplever massive indtjeninger som følge af Iran-krigen. Forslaget minder om de tiltag, man indførte i begyndelsen af Ukrainekrigen for at beskytte forbrugerne mod ekstreme prisstigninger.
Finansministrene fra Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Østrig har i et fælles brev til EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, opfordret til indførelsen af en ny, midlertidig skat på energiselskaber.
Initiativet kommer som en direkte reaktion på de voldsomme prisstigninger på olie og gas, der er fulgt i kølvandet på krigen mellem Israel, USA og Iran, som blandt andet har hæmmet eksporten gennem Hormuz strædet.
Siden krigens begyndelse er priserne på det europæiske marked steget med 70 procent for gas og 60 procent for olie, hvilket har ført til ekstraordinære overskud hos energihandlere. Ministrene ønsker en koordineret indsats på tværs af EU for at sikre, at de selskaber, der profiterer på krisen, bidrager til at lette de økonomiske byrder for almindelige borgere og virksomheder.
Genindførsel af kriseværktøjer fra 2022
Forslaget om en særskat er ikke nyt i EU. En lignende model blev anvendt i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor energipriserne ligeledes nåede historiske højder. EU’s energikommissær, Dan Jørgensen, vurderer nu, at de nuværende markedsforstyrrelser ikke er kortvarige, og at fælles handling er nødvendig for at undgå fragmenterede nationale løsninger.
”Det vil sende et klart signal til dem, der profiterer på krigens konsekvenser, og som må gøre deres for at lempe byrderne på almindelige mennesker”, skriver de fem finansministre i brevet til EU ifølge DR.
Udover skatteelementet overvejes andre tiltag for at mindske presset på energimarkederne. Dan Jørgensen har i den forbindelse peget på muligheden for at genaktivere dele af krisehåndteringen fra 2022 samt at se mod anbefalinger fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der blandt andet tæller bilfrie søndage og flere hjemmearbejdsdage for at sænke forbruget.
”Det er ekstremt vigtigt, at vi handler i fællesskab og koordineret, og at vi undgår fragmenterede nationale modsvar”, siger Dan Jørgensen til DR.
- lhs
