EUs klimaforslag klar til vedtagelse
EU-landene skal samlet øge andelen af vedvarende energi med 20 procent, men nogle lande skal gøre mere end andre. Begge dele var helt som ventet. De 20% øges til 30 hvis det lykkes at få en international aftale ved klimatopmødet.
De enkelte landes forpligtelser i henhold til klimaaftalen er nu fastlagt, selvom der endnu kun er tale om et forslag, som til marts skal diskuteres blandt stats- og regeringslederne.
Kravene til Danmark er ikke skyhøje. Således skal vi i 2020 dække 30% af vores energiforbrug med vedvarende energi. Langt de største krav stilles til Sverige, som skal helt op på 49%, Mens Storbritannien kan nøjes med 15%.
Mest direkte vil det påvirke energiselskaber og storindustri, som er omfattet af ETS (kvotehandelssystemet). Hvad angår de øvrige sektorer fx landbrug, husholdninger og transport skal Danmark nedbringe sit CO2-udslip med 20% - heri er inkluderet, at brændstof til transport i 2020 skal indeholde mindst 10% biobrændsel.
Ifølge kommissionsformanden, José Manuel Barroso havde man i kravene til de enkelte lande taget hensyn til landenes økonomiske formåen og deres potentiale, og endelig fik lande, som allerede havde gjort meget, en slags rabat.
Meningerne om EU-udspillet er delte. Nogle bla. NGOer - siger for lidt og for sent, andre især den energitunge industri, truer med at forlade Europa, fordi de skal købe og betale kvoter (forureningstilladelser).
Også den sociale dimension er blevet nævnt, fordi der ikke er taget stilling til, hvor meget det vil gå ud over de økonomisk svageste. Hvor store bliver omkostningerne, og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet. Andre kritiserer satsningen på biobrændsel.
Under alle omstændigheder tegner det lovende for de virksomheder, som udvikler, producerer og sælger miljøteknologi.
Med forslaget er atomkraft dømt ude. Mange både i og udenfor EU-systemet har ellers argumenteret for atomkraft som en løsning på klimaproblemerne. Denne diskussion har EU-kommissionen med sit forslag aflivet. Atomkraft tæller ikke som vedvarende energi.
Barroso: Vores pligt
At reagere på udfordringen fra klimaforandringerne er den ultimative politiske test for vores generation. Vores mission og vores pligt er at tilvejebringe de rigtige politiske rammer for en klimavenlig europæisk økonomi og at fortsætte med at lede de internationale tiltag for at beskytte vores planet, sagde Barroso blandt andet i sin præsentation. Han kom desuden ind på Europas forsyningssikkerhed, hvor vedvarende energi er den vigtigste brik i større uafhængighed. Han betegnede forslaget som begyndelsen på en tredje industriel revolution.
Såvel han som miljøkommissær Stavros Dimas og energikommissær Andris Piebalgs lagde vægt på, at det ville skabe vækst og masser af jobs inden for clean-tech-industrien, fordi europæiske virksomheder ville få et forspring som first movers.
Hvad angår prisen på initiativet kom Barroso ikke meget nærmere end til at sige, at det ville blive endnu dyrere at vente.
Hvad angår Danmarks omkostninger er der lavet forskellige beregninger. Nogle siger to milliarder kr. årligt andre siger ti.
Mulighed for statsstøtte
På netop dette område vil EU give tilladelse til, at der i nogle tilfælde bevilges statsstøtte. Heller ikke her er reglerne klare, men det ligger fast, at der skal være tale om ny teknologi, som ikke i begyndelsen kan klare sig på almindelige konkurrencevilkår. Der kan dog også gives statsstøtte til virksomheder for at opmuntre dem til at investere i en mere miljøvenlig produktion eller til virksomheder, som belastes urimeligt.