Esbjerg Havn sætter skub i klimaindsats med teknologipartnerskab

Esbjerg havn vil være klimaneutral, samtidig med at der er udsigt til stor vækst i aktiviteten og størrelsen på havnen. Nu iværksættes ambitiøst teknologipartnerskab for at få enderne til at mødes.

Udsnit af det road map, der illustrerer, hvordan havnen og virksomhederne opfylder klimaløftet. Grafik: Esberg Havn.

31.08.2020

CSR.dk

Ni ud af 10 havvindmøller i Europa er udskibet fra Esbjerg Havn, og hver anden er installeret med udgangspunkt i havnen. I dag er der opstillet 24 GW i Europa, men der stiles mod 450 GW i 2050. Et simpelt regnestykke viser, at det betyder opstilling af omkring 14 GW om året, mod nutidens omkring 3-4 GW årligt.

Så alt tyder på, at de får travlt i Esbjerg Havn. Og så har vi ikke engang talt om serviceringen af den tilbageværende olie- og gas-industri, som er en anden af havnens hovedaktiviteter.

”Vi har en forpligtelse til at nedbringe CO2, og fordi vi er så stor en havn med mange skibsanløb og mange aktiviteter, så er CO2-udledningen betydelig. Det skal vi gøre noget ved,” siger Dennis Jul Pedersen, der er havnedirektør på Esbjerg Havn.

Fuldt overblik på vej
Esbjerg Havn har derfor sat sig mål for reduktion af CO2 i overensstemmelse med den danske klimamålsætning. Der er dog rigeligt mange ting at holde øje med, og Esbjerg havn har derfor indgået et partnerskab med teknologivirksomheden Honeywell. Partnerskabet omfatter hjælp til den daglige styring af CO2-udledning fra havnen og udvikling af metoder til elektrificering, digitalisering og overvågning af forbrug og udledning på havnen.

Honeywell skal udvikle et system til styring og monitorering af ressourcer, energiforbrug og CO2-udledning på havnen. En komplet digitaliseret løsning, der giver overblik over havnens forbrug og synliggør mulighederne for forbedringer. Det er første gang nogensinde, at en sådan løsning udarbejdes for nogen havn i verden.

”Den løsning, vi laver sammen med Esbjerg Havn, er helt unik med hensyn til omfanget. Andre havne har måske løsninger inden for energieffektivitet i deres bygninger, men ingen har gjort, som vi gør på Esbjerg Havn. Her bliver alt inddraget, inklusive fartøjer, infrastruktur og potentielt forskellige virksomheder på havnen” siger Lana Sukhodolska, der er Head of Sales & Business Development i Honeywell.

Kortlægning af havnens energiforbrug og CO2-udledning
I første fase af projektet bliver forbruget og CO2-udledningen fra skibe, bygninger og havneaktiviteter kortlagt. Herefter skal der udvikles metoder til yderligere elektrificering, digitalisering og styring af forbrug og udledning i forhold til havnedriften.

”Esbjerg Havn ved, hvad de vil, og vi ser dem som en førende havn på mange områder. Især når det kommer til bæredygtighed. Men for at komme i mål, skal de vide, hvor de står. Og det skal vi hjælpe dem med i første fase, hvor vi kortlægger, monitorerer og styrer energiforbruget og CO2-udledningen,” forklarer Lana Sukhodolska.

Honeywell og Esbjerg Havn er nu i fuld gang med at udvikle systemet, så de kan få det fulde billede af udledningerne på havnen. Systemet vil gøre det muligt for havnen at spore og styre al forbrug på afstand og i realtid – potentielt set også produktionen fra fremtidige solceller og batteriopladet infrastruktur. Det kommer også havnens virksomheder til gode. De vil i fremtiden kunne spore al deres specifikke CO2-aftryk.

Havnens virksomheder skal med
I forbindelse med målet om en 70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 har havnen udarbejdet et såkaldt ’carbon pledge’. Kernen i papiret er opbakning til, at de virksomheder, der har hjemme i havnen, går forrest og laver de nødvendige ændringer, der skal til for at reducere CO2-aftrykket på Esbjerg Havn.

Esbjerg Havn har desuden sammen med olie/gas-selskaberne udarbejdet et ’road map’, der illustrerer, hvordan havnen og virksomhederne så rent faktisk opfylder klimaløftet. Der bliver blandt andet brug for, at de enkelte virksomheder ser på mulighederne for at anvende grønne energikilder så som vindmøllestrøm og solceller. Desuden arbejder Havnen og virksomhederne på, at der etableres ’smart lighting’ og ’smart heating’. Det fremgår også, at landstrøm skal give skibene adgang til grøn strøm, og at både havnen og virksomhederne på havnen skal investere mere i eldrevne køretøjer.

Esbjerg Havns indsats med Honeywell og havnens virksomheder har betydning for mere end klimaet. Nye tal viser, at når havvindmøllerne har det godt, vokser Danmark.

Fyrre procent af værdikæden findes i Danmark. Det betyder, at når der etableres offshore andre steder end i Danmark, så mærker vi det også. En GW havvind hvilket som helst sted i Europa hæver Danmarks BNP med op til 10 milliarder kroner. Det fremgår af en ny rapport som Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark står bag. 
 

- EHS

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

21.11.2025CSR.dk

DI-topchef efterlyser handling bag klimaambitioner

20.11.2025CSR.dk

Nyt studie kaster lys på effekter af forstyrrende demonstrationer

19.11.2025CSR.dk

Business casen for bæredygtighed – hvad betyder det?

19.11.2025CSR.dk

Trods lettere regler investerer kommunerne stadig ikke i solceller

18.11.2025CSR.dk

Danmark står uden for ny grøn koalition for skat på privatfly

18.11.2025Klimaklar

Sponseret

Klimaregnskab førte til 40 tons mindre plastspild om året hos CK Produktion

18.11.2025Valified

Sponseret

Bestyrelsens blinde vinkel: ESG er ikke så komplekst, som mange tror

17.11.2025CSR.dk

Danske virksomheder vil koble klima med sikkerhed og uafhængighed på COP30

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
ESG-kommunikation: Fra strategi til stærke fortællinger

Du lærer at se og forstå det kommunikative potentiale i ESG og samfundsansvar. Dine undervisere Mette Gert Boldt og Line Schmeltz sørger for, at du efter kurset kan arbejde mere strategisk og kreativt med ESG-fortællinger i din organisation.

Dato

19.11.2025

Tid

10:00

Sted

Amagerfælledvej 190, 2300 København S

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

24.11.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

Byggeriets Samfundsansvar
Kursus
Få styr på ‘G’ i ESG

Der er et stigende behov for, at byggeriets virksomheder har styr på, hvordan de arbejder med økonomiske, etiske og ledelsesmæssige aspekter, der indgår i bæredygtighedsarbejdet under G’et i ESG. På dette seminar får du redskaber til at håndtere dine processer på en ansvarlig måde, herunder en dybere indsigt i principperne i Due Dilligence, også kaldet rettidig omhu for virksomhedsledelse. Seminaret udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen.

Dato

24.11.2025

Tid

09:00

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Ledelsens evaluering

Er din virksomhed certificeret, stilles der krav om, at I løbende gennemfører Ledelsens evaluering. Men hvordan gøres det mest effektivt og hvad kan vi lære af de virksomheder, der lykkes bedst med at gennemføre Ledelsens evaluering.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

25.11.2025

Tid

08:30

Sted

Kgs Lyngby