Er der et liv efter compliance?
Det kræver mod, nyt mindset og samarbejde at komme derhen, hvor man bruger reguleringsarbejdet til at definere virksomhedens strategiske fremtid. Men selvfølgelig kan det gøres.
Foto: Andreas Rasche
Kritikken har raset i noget tid: CSRD – og anden lovgivning – fører til overfokus på compliance og stjæler tid og energi fra det strategiske udviklingsarbejde, der skaber impact og måske endda fordele for virksomhederne.
På Børsen Bæredygtig Summit 2024 var der flere oplæg, der prøvede at adressere den udfordring. F.eks. Andreas Rasche, som er professor ved CBS.
”Det hjælper ikke rigtig at skælde ud på compliance. Der er ikke noget galt med at gå op i compliance, og der er store opgaver i det regi, som skal løftes i disse år. Man bør dog være bevidst om, hvilken effekt det har, hvis man organiserer alt sit ESG-arbejde ift. compliance,” sagde han.
Ifølge Andreas Rasche har compliance-tunnelsyn tre konsekvenser:
- Det gør virksomheden reaktiv og skaber barrierer for pro-aktivitet – fordi fokus er på fortidens handlinger
- Compliance motiverer og inspirerer ikke – og bæredygtighedsløsninger kræver fantasi
- Det isolerer opgaven og giver kun begrænset integration af bæredygtighed i virksomheden – og bæredygtighed trives kun med samarbejde.
Brug det til mere!
På en anden scene fremlagde rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability deres analyse af, hvor virksomhedernes arbejde med bæredygtighed og ESG står i dag.
”Der er en overhængende fare for, at den måde, vi arbejder med rapportering på nu, kommer til at underminere udviklingen mod bæredygtighed, fordi vi ikke fokuserer på at reducere impacts, men på at oplyse og være gennemsigtige,” sagde Sven Beyersdorff, som er managing partner i Nordic Sustainability.
Sven Beyersdorff er bestemt ikke modstander af CSRD og andre compliancekrav. Men han ville gerne have, at virksomhederne bruger arbejdet mod compliance til noget mere.
”Hvis man kun bruger sin dobbelte væsentlighedsanalyse til at definere, hvad man skal rapportere på, så skaber det ikke fremdrift for virksomheden. Brug den til at stille de rigtige spørgsmål om virksomhedens fremtid. I stedet for at bruge to år mere på at få data på, hvor meget der er galt i en forsyningskæde, så gå i gang med at lave den om,” sagde han.
Vi er nødt til at diskutere forretningsmodeller
Den vigtigste diskussion at få taget fat på er ifølge Nordic Sustainability den om forretningsmodeller. CSRD kræver sådan set, at virksomheder de redegør for sammenhængen mellem bæredygtighed og forretningsmodellen. Men det er svære spørgsmål at svare på, for de fleste.
”Der er nødt til at komme en åben diskussion om at stort set alle virksomheders forretningsmodel er udfordret. Det er et fælles problem fordi vi kommer fra en ”take, make, waste”-økonomi. Så lad os da være åbne om udfordringerne, så vi kan løse og ikke undgå dem,” sagde Sven Beyersdorff.
Den diskussion opfordrer Andreas Rasche også til, at man får i gang og peger på, at det kræver en udvikling i de fleste virksomhedsledelsers mindset.
”Skal man forbi compliance kræver det at man er åben for læring og klar til at løbe en vis risiko. Det kræver højere niveau af psykologisk tryghed – og den er det en ledelsesopgave at skabe,” sagde Andrea Rasche fra scenen i Øksnehallen.
Hvad er psykologisk tryghed
Der er psykologisk tryghed, når mennesker føler sig trygge ved at udfordre hinanden, tale frit, fortælle hvad de ser og ved, og klar til at være åbent uenige uden frygt for negative konsekvenser.
Mindset, samarbejde og alliancer
Nordic Sustainability leverede også et overblik over barriererne for at løse udfordringer med at have samtaler, der går videre end at leve op til lovgivningen. De kan ses på billedet neden for.
Kigger man på de både eksterne og interne barrierer ledes tankerne igen over på mindset – og ikke mindst på samarbejde.
”Ansvaret for at skabe forandring lægges i bæredygtighedsteamet, men dem, der har adgang til de håndtag, der skal drejes på for at skabe den forandring, hører til andre steder virksomheden,” sagde Frederikke Aasted, senior manager hos Nordic Sustainability fra scenen.
De eksterne barrierer kræver samarbejde uden for virksomheden. Man kan ikke ændre på lovgivning eller marked eller finansieringsmuligheder alene.
”Der skal skabes alliancer med andre virksomheder, organisationer, NGO’er etc., for at påvirke ydre forhold. Der skal laves meget mere af det, man på engelsk kalder advocacy. Hvis der er barrierer, der er fælles for alle, så vær også fælles om at få dem ændret,” sagde Sven Beyersdorff.
Håndtag til beyond compliance
Det kræver noget at komme videre end compliance. Andreas Rasches forskning har ført ham til at pege på tre områder:
- Design governance for udvikling og ikke compliance. Udvikling kræver fantasi, innovation og samarbejde. Det har compliance-strukturer tendens til at slukke for.
- Skab forbindelse mellem bæredygtighedsindsats og det, der skaber værdi for virksomheden i form af vækst, produktivitet og risikostyring.
- Udvikling af et fremtidsorienteret mindset
Kommer man i den retning, har man til gengæld mulighed for at bruge reguleringen til at få forbundet de ESG-risici, muligheder og påvirkninger man får øje på gennem compliancearbejdet til at tage bedre strategiske beslutninger.
”I skal gøre det for jeres egen skyld. Ikke angribe det som en administrativ byrde. Man kan få meget ud af det, hvis man anlægger et muligheds-mindset her,” afsluttede Andreas Rasche.
