Eksperter er ’bekymrede’ over Ocean Cleanup-projekt – Ocean Cleanup afviser kritik

The Ocean Cleanup har en mission: Ved hjælp af avanceret teknologi vil den hollandske organisation, som Mærsk for nylig engagerede sig i, rense verdenshavene for plastik i stor stil – på sigt lyder målsætningen af fjerne 90 procent af al havplast i 2040.

I første omgang er indsatsen koncentreret om den såkaldte Great Pacific Garbage Patch (GPGP), der befinder sig mellem Hawaii og Californien, og som man regner med at kunne halvere på fem år, når systemet ellers er fuldt udrullet.

Læs også: Dell og Lonely Whale vil bekæmpe havplast

Og det nærmer sig faktisk. Planen er i hvert fald at bogstavelig talt søsætte den første fullsize-version af plastindsamlingsløsningen den 8. september i år fra samlepladsen i Alameda ved San Francisco.

Det sker fem år efter, at Ocean Cleanup blev grundlagt af den dengang 18-årige iværksætter Boyan Slat. Siden da er organisationen vokset til over 70 ansatte, der spænder over ingeniører, forskere, oceanografer og computermodelbyggere, som har gennemført et utal af testforløb og prøvekonstruktioner af den løsning, der altså bliver sendt på havet om et par uger.

Trods den tilsyneladende grundige forberedelse, så møder projektet alligevel kritik fra flere sider. Miljøbiolog og stifter af NGO'en Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, mener ikke at projektet for alvor løser problemet.

”Vi er skeptiske overfor at bruge så mange ressourcer på så lille en del af problemet. Det giver ikke mening, når man ser på, at der vil blive udledt dobbelt så meget plast om ti år,” siger han til Ingeniøren og fortsætter:

”Udfordringen er, at der bliver produceret mere og mere plast de næste år, som vil ende i havet. Det gælder om at lukke hanen nu. Vi kan godt tørre op på gulvet, men det hjælper ikke, hvis vi ikke lukker hanen.”

I USA kommer kritikken bl.a. fra i alt 15 forskellige eksperter i plastikforurening, som bloggeren David Shiffman har talt med på mediet Southern Fried Science.

Ifølge Shiffman har samtlige adspurgte eksperter bekymringer omkring projektet, og ikke én af dem støtter Ocean Cleanup uden forbehold, som han påpeger indledningsvist. Godt ¼ af eksperterne siger ifølge Shiffman, at Ocean Cleanup er ’en dårlig idé med lille eller ingen værdi’.

”At påstå, som Ocean Cleanup gør, at de vil ’gøre oceanerne rene inden 2040’, eller hvornår det nu er, er uærligt og vildledende, når de højst vil fjerne en meget lille procentdel af det [plastaffald], der findes på overfladen”, siger Eben Schwartz, der er Marine Debris Program Manager ved California Coastal Commission, til David Shiffman.

Lægger op til negative kommentarer
Videre udtrykker eksperterne bekymring ved Ocean Cleanups effekt på dyrelivet i havet, hvor over halvdelen mener, at projektet med stor sandsynlighed kommer til at slå marint liv ihjel. Derudover mener langt de fleste også, at projektet er forkert designet, da det ikke fanger de store mængder mikroplast (stumper på under 1 cm), der flyder rundt i bl.a. GPGP.

På den baggrund mener ingen af de 15 eksperter, at Ocean Cleanups tilgang er den rigtige løsning til at løse problemet med plast i verdenshavene, ligesom langt de fleste mener, at Boyan Slat ’gentagne gange har demonstreret store misforståelser af centrale pointer’ relateret til havplast, som David Shiffman formulerer det.

CSR.dk har kontaktet Mærsk for en kommentar til kritikken af Ocean Cleanup, men den danske shippinggigant henviser til det svar på kritikken, som Boyan Slat personligt leverede i fredags, d. 17. august, under overskriften ’En besynderlig rundspørge’.

Her gennemgår Slat både de forskellige kritikpunkter og også Ocean Cleanups kommunikation med David Shiffman, særligt via COO Lonneke Holierhoek, som Slat beskriver som ’usædvanlig’.

Læs også: Adidas solgte en million par havplastsko i 2017

Ifølge Boyan Slat skrev Lonneke Holierhoek en mail til Shiffman, som imidlertid først vendte tilbage små to uger senere, og uden en liste med de konkrete spørgsmål, hvilket betød at Ocean Cleanup ikke kunne komme med præcise svar. Det, mener Slat, efterlader et indtryk af, at Lonneke Holierhoek undviger spørgsmålene og kun kommer med generelle, upræcise svar.

Når det kommer til selve undersøgelsen, peger Slat indledningsvist på, at der er ”tusindvis folk med viden om plastforurening på verdensplan”, men at Shiffman ”valgte 51 gennem sit eget netværk”, og at kun 15 af disse valgte at svare.

Derefter angriber Slat David Shiffmans framing af spørgsmålene i rundspørgen, som han mener er forudindtagede, ligesom han tonen og teksten i selve invitationen i hans optik lagde op til negative kommentarer omkring Ocean Cleanup-projektet.

Som eksempel på dette bruger Boyan Slat spørgsmålet omkring Ocean Cleanups tilgang, der som nævnt fik Shiffman til at konkludere, at ingen af de 15 eksperter mener, at Ocean Cleanups løsning er den rigtige til at løse problemet med plast i verdenshavene.

Ifølge Slat ignorerer den konklusion ”det faktum, at The Ocean Cleanup altid har været fortaler for en todelt strategi, der omfatter både forebyggelse og oprydning”, som han fremhæver har været udgangspunktet siden starten i 2013.

Tvivl om data – begge veje
Boyan Slat opsummerer David Shiffmans kritik i tre hovedpointer: 1) den miljømæssige effekt, 2) størrelsen af plastikken og den dybde, den befinder sig, som gør opsamling upraktisk, og 3) at det er en dyr tilgang.

Her argumenterer Slat for det første for, at netop beskyttelse af det marine miljø er den helt centrale årsag til, at projektet eksisterer i det hele taget, og at de forskellige elementer i selve systemet er designet for at skåne livet i havet mest muligt. Derudover henviser han til den miljøundersøgelse, Environmental Impact Assessment, som man gennemførte for nylig.

Hvad angår størrelsen af plaststykkerne og dybden, hvor de flyder rundt, så koncentrerer Ocean Cleanup sig om de øverste ca. fem meter af havet, hvor langt størstedelen af plasten ifølge en undersøgelse er koncentreret. Samme undersøgelse viser også, at 92 procent af plastikken (målt i masse) i GPGP er større end 1 cm.

Læs også: Mere end 200 nationer vil eliminere plastforurening i havene

Eksperter, som Shiffman har talt med, mener imidlertid, at den analyse helt misser pointen, fordi størstedelen af plastikken alligevel ikke er i de øverste meter vand, en holdning Henrik Beha Pedersen deler, ligesom han noterer sig at undersøgelsen blev finansieret af Ocean Cleanup og har folk fra organisationen blandt forfatterne.

Til det svarer Boyan Slat igen at ”Shiffmans insinuation ignorerer det faktum at disse data, i modsætning til hans egne, kommer fra en peer-bedømt, videnskabelig publikation”, og det gælder om at få ryddet de større stykker plast sammen inden de bliver så små (få millimeter), at det bliver nærmest umuligt at samle dem sammen.

Dyrere at lade være med at fjerne plasten
Endelig er der det finansielle aspekt. Udover Mærsks bidrag på ca. 13 mio. kr., så er budgettet for The Ocean Cleanup-projektet ikke umiddelbart kendt, men flere af eksperterne i Shiffmans survey er af den overbevisning, at ”De millioner af dollars kunne blive brugt mere produktivt et andet sted”, som en unavngiven respondent er citeret for.

I forlængelse heraf bemærker Shiffman selv i sin konklusion, at eksperterne over en bred kam frygter, at The Ocean Cleanup i værste fald vil ”fjerne ressourcer og opmærksomhed fra de løsninger, der virkelig kan hjælpe”.

For at svare på det, opstiller Boyan Slat et regnestykke, der peger i den modsatte retning. Et estimat fra The Guardian placerede i efteråret 2016 de samlede omkostninger for at samle skrald i New York til 2,3 mia. dollars (ca. 15 mia. kr.).

Til sammenligning forventer han, at oprydningen af GPGP i det nordlige Stillehav – et område tre gange så stort som Frankrig – alt inklusive vil koste et mellemstort tocifret millionbeløb i dollars årligt, eller med andre ord omkring 2 procent af udgifterne i New York.

Læs også: Nyt initiativ skal gøre plastforbrug cirkulært

Videre sammenligner han det med de 13 mia. dollars (godt 84 mia. kr.), som plastikforurening ifølge UNEP koster verdens industrier årligt, hvilket med Boyan Slats ord gør det sandsynligt, at en oprydning ”er betydeligt billigere end af efterlade plasten i oceanerne.”

Afslutningsvis slår Boyan Slat fast, at der naturligvis er ukendte faktorer i et så stort og nyskabende projekt, og at man er klar til at tage imod al den konstruktive feedback, der måtte komme. Men, som han skriver, ”kritik er meget mere værdifuld for både os og offentligheden, når den er baseret på faktuelle data i stedet for et forudindtaget sæt meninger.”